Ca 80 og skindød

Jeg føler mig ca som hende her i dag. Bliver lidt i tvivl om det er 30 eller 80 jeg fylder om et par måneder. I dag føles det mest som 80!
Jeg flyttede i går, det var rocker hårdt. Jeg fik hjælp af min venindes søde mand, der både er stærk og har sin egen trailer. Han var rimelig meget min helt i går. Især da han faktisk selv bar min seng, som ellers nærmest vejer 1 ton ned. Det var heldigvis ret hurtigt overstået. Jeg er flyttet tilbage i min gamle 1 værelses (!) lejlighed i Taastrup (!) Der var pænt rodet da jeg kom. Små brødre er ikke verdens bedste rengøringskoner hvis nogen skulle være i tvivl. Da vi havde tømt traileren og så alle de 1 milliard poser,  tasker og kufferter, og derefter kiggede på den lille bitte lejlighed, er jeg ret sikker på at vi alle tænkte at det her kommer aldrig til at ske.
Det endte dog nogenlunde lykkeligt og jeg fik bakset alt mit skrammel ind i lejligheden. Under sengen og ind i skabene forstås, men dog ind i lejligheden. Fik det til at så nogenlunde fornuftigt ud til vurderingsmanden skulle komme her til morgen. Derefter flygtede jeg over til min mor for natten. Vi købte sushi og drak rose´, det var ret velfortjent hvis jeg selv skal sige det.
Jeg skulle tidligt op her til morgen og på Enneagram kursus (der hvor jeg også tog mit coaching kursus) og følte mig ret meget som en gammel dame da jeg vågnede med psyko ondt i lægge + arme (og ryg og røv) og i øvrigt var så træt så jeg følte at jeg kunne sove indtil juleaften.

Jeg kom dog afsted. Kunne tilgengæld ikke finde min Ipod. På vej til stationen fandt jeg ud af jeg havde glemt min hår elastik. Pisse lort! Kom op på stationen og toget kørte lige foran næsen på mig. Fik ret travlt lige pludselig. Kom på Nørreport, blev nødt til at fylde penge på mit rejsekort så jeg kunne komme hjem igen. Spænede til Nansensgade og nåede det lige akkurat til tiden.
Var pænt træt hele dagen.
Tjekkede boligtilbud på vej hjem i toget. Havde faktisk fået et tilbud i den rigtige afdeling. Selvfølgelig er det så en 2’er der ikke kan deles. Arghhh!!!

Kom tilgengæld hjem til min søde mor der havde lavet aftensmad og købt flødeskumskager (mor er altså bare den bedste!)
Kom hjem i lejligheden. Konkluderede at der ikke var nogle kanaler på tv’et (og så lige på en mandag hvor der er medical night…Det er bare ikke fair!)
Finder ud af at der ikke er trådløst net og ledningen er lige akkurat ikke lang nok til at man kan have computeren rigtigt i sengen. Rykkede sengen tættere på routeren for at gøre det lidt nemmere, men det er godt nok ikke optimalt.

Det er ikke min favorit mandag nogensinde må jeg indrømme! Og jeg er ved at dø hver gang jeg skal gå et skridt. Mine lægge tar livet af mig! Jeg bilder mig selv ind at flytning og rengøring er meget bedre end en løbetur 😉

Jeg skal på kursus igen i morgen. Kan slet ikke overskue tanken om at vækkeuret ringer om under 10 timer.

Shiiit jeg er gammel!

Er der andre end mig der har haft en jævnt fesen mandag? Eller har noget andet at brokke sig over, så skal i være meget velkomne til at dele

Missery loves company 😀

Follow on Bloglovin

Her kommer mutter med kost og spand

Jeg er ikke fan af det der flytning. Det må jeg indrømme. Det er jo hårdt for fanden. Og man skal gøre rent. Og det viser sig at jeg kan fylde 6 bæreposer bare med mad fra køkkenskabene. Måske det alligevel er en del? Vi snakker ikke om hvor meget mit tøj fylder. Eller mine blade og mad udklip.
Jeg spiser Rittersport og skolekridt til aftensmad. De kloge siger at chokolade er sundt. Jeg er sikker på det også gælder lys Rittersport med karamel halløj!

Louisiana var sej og smuk som jeg husker. Yoko Ono er sej og vild og jeg kunne konkludere at jeg slet slet ikke var klog nok til at forstå hvad den udstilling handlede om. En tot hår siger du? Eller ødelagt keramik med lim på? Helt sikkert. Det handler nok om livet…Ja ja det kan enhver da se…Nej? Jeg fattede det ikke ihvertfald. Der var også både bare baller og babser…Og livsessens eller lignende på flaske. Og en labyrint ikke at forglemme. Hun er en meget alsidig kvinde må man sige og imponerende. Jeg er dog ret sikker på at jeg ville blive lettere stresset over at være inde i hendes hoved, eller også ville jeg bare gå rundt og føle mig vildt genial. Det er også en mulighed. Ønsketræet var tilgengæld virkelig smukt og hyggeligt og man skulle da være et skarn hvis man ikke selv hængte et ønske på træet.

Efter sådan en kulturel omgang stod den på en stoor burger på Hard Rock, så opfindsomme var vi da vi skulle vælge et spisested.

Jeg har gjort rent siden jeg kom hjem for nogle timer siden, nu er jeg træt og vil se fjerner. Der kommer så absolut intet der er værd at se. Det synes jeg faktisk ikke er ok. Verden er imod mig, jeg er sikker på det!

Jeg håber at i laver noget mere spændende end rengøring og flytning denne weekend.

War is over
If you want it!

Peace fra John og Yoko (og mig)

Follow on Bloglovin

Sherlock Homeless – That’s me!

I overmorgen er det her mig. Sherlock Homeless – Looking for housing. That’s me!

Jeg er endnu engang ved at pakke mit liv sammen i poser/tasker/kasser og hvad man ellers kan pakke i. Der er stadig ikke dukket en lejlighed op. Der er vist nogen der ikke har fået memoet om at det er min tur til lidt held nu. Jeg vil gerne klage…!
Den næste tid skal jeg residere i Taastrup i min gamle lejlighed. 1 værelses lejlighed vel at mærke…Det glæder jeg mig helt vildt meget til. NOT! Men om ikke andet er jeg for en kort periode tæt på de fleste af mine skønne veninder og som bonus slipper jeg for at bo på gaden…Det er jo værd at tage med kan man sige og jeg sparer også lidt penge i husleje. Det er jo heller ikke sådan at kimse af.

Forhåbentlig dukker der meget meget snart noget permanent op, som er til at betale. Send meget gerne god karma og krydsede fingre min vej, så er i søde.

Den næste tid kommer jeg til at måtte nøjes med et “the” køkken, det bliver lidt af en udfordring. Nu har jeg ligesom vænnet mig til et rigtigt køkken og en opvaskemaskine for den sags skyld, men altså jeg har jo gjort det før. I mange år endda og der var nærmest ikke grænser for hvad jeg kunne fremstille af gode sager i et miniature “køkken” med seriøs mangel på bordplads, så det går jo nok altsammen omend det bliver en udfordring.

I morgen skal jeg på Louisiana med en sød veninde, det glæder jeg mig meget til. Vi når lige på at hængende hår at se udstillingen med Yoko Ono der slutter på søndag. Er meget spændt på at se hvad der er for noget og om vi når frem inden i morgen aften. Det tar jo nærmest en krig at komme derud. Oh well – vi tar det som en oplevelse.

Må i få en fantastisk weekend smukke mennesker

Ps er billedet ikke helt vildt sejt? Har kigget på det de sidste mange måneder ovre ved Irma og tænkt at det var virkelig passende til min situation 😉

Follow on Bloglovin

Om 2 små bitte måneder

Bliver jeg mega gammel!

                                                       Jeg har det både sådan her

Og sådan her

Med min fødselsdag. På den ene side er det jo altid dejligt med en grund til at få gaver fejre men på den anden side er jeg top depri over at jeg snart helt officielt bliver gammel (sådan føles det ihvertfald) Jeg ved godt at jeg burde være en stor pige og stoppe mit piveri, det er jo ikke ligefrem fordi jeg vågner op den 26 november og over natten har fået rynker i lange baner (det håber jeg ikke ihvertfald) og at mine bryster lige pludselig hænger ned på knæene (selvom de er på vej derned! giv mig mine unge babser tilbage krop!)
I virkeligheden så tar jeg jo bare fat på endnu et årti, som jeg er sikker på bliver helt fantastisk og der jeg får opfyldt nogle af mine største drømme og det er jo virkelig ikke nogen skidt ting at tænke på. 30 er det nye sort og alt det der! (siger alle de veninder der er fyldt 30…Gamle krager 😉 )Om 2 måneder vil jeg nok give dem ret og så vil jeg holde fest med en masse lyserødt, bare for at vise at man aldrig kan blive for gammel til lyserød! Måske jeg endda skal finde tylskørtet frem, bare for at understrege at min ungdom langt fra er forbi! Men jeg er faktisk lidt i tvivl om hvornår det går fra at være fantastisk at gå med tyl – til bare at blive halv patetisk og mest af alt giver et billede af en der krampagtigt prøver at holde fast i sin ungdom…Ej det er ikke mig – tyl styrer! Selv når man er fucking 30!!! hvad siger i, synes i at tyl skal sendes på pension når ejeren runder 30 eller er det stadig helt acceptabelt at lege prinsesse i sine 30’ere? (please, please sig det er ok! og at jeg ikke er for gammel til den slags)

Er det kun mig der har krise over at blive ældre eller er i med mig? Eller er i i virkeligheden bare så unge og smukke at 30 er så uendeligt langt væk så i ikke skænker det en tanke?

Midt imellem al desperationen fik jeg i det mindste langt om længe løbet den rådne tur, det er mig virkelig en gåde hvordan det kan være så svært at tage sig sammen, men sådan er der jo så meget. Jeg overlevede og løb 28 minutter i streg, det er det længste jeg til dato har løbet. Yihaaa, så følte jeg mig lidt sej! Især hvis man ser bort fra det der fænomen med at løb i den grad sætter gang i maven og jeg derfor i flere minutter løb og var virkelig bange for enten at have et ahem uheld, eller blive nødt til at sætte mig i en busk…Det er altså en rimelig uheldig bivirkning ved det der lort løb! Har hørt en del rimelig sjove historier om folk der enten ikke nåede hjem og dermed kom hjem med en ekstra gave i deres bukser og folk der måtte søge til den nærmeste busk og selvom det er hysterisk morsomt at høre den slags historier, er det eddermaneme ikke sjovt når det er en selv! Historien endte dog lykkeligt og jeg blev hverken nødt til at opsøge en busk (midt i København) eller endte med et uheld….Det var jeg sjovt nok ret glad for!

Jeg har også vasket tøj i dag…tju hej hvor det går…Det kræver vist et skulderklap og chokolade

Over & out!

Follow on Bloglovin

Hurtig mad – Pita chips med hummus og noget om et sejt foredrag

Den anden dag skulle aftensmaden går stærkt, jeg var for sløv til at lave rigtig mad men heldigvis havde jeg grov pita brød i fryseren og udblødte og kogte kikærter i køleren. Middagen bestod derfor af pita “chips” og lækker hummus. Lyn børge hurtigt, lækkert og oven i købet ret sundt (og billigt ikke mindst)

Det er så nemt at det nok ikke behøver en opskrift men her kommer en alligevel

1 Pitabrød (eller mere hvis man er meget sulten)
Friskrevet parmesanost (parmesan er jo nærmest godt til alt!)
Salt
Peber
Lidt cayennepeber (kan udelades)
Lidt olivenolie

Fordel lidt olivenolie på pita brødet, drys med parmesan og krydderier. Skær i trekanter og bag i ovnen ved 200 grader i ca 10 min til pita trekanterne er sprøde.

Hummus

Ca 200 g Udblødte og kogte kikærter (hvis man ikke lige har det liggende og ikke har behov for at vente omkring 14 timer på mad, kan man også bruge dem på dåse)
Ca 3/4 dl Olivenolie
Ca 3/4 dl vand (kan erstattes med olie hvis man synes)
Salt
Peber
Cayennepeber
Saften fra 1/2-1 citron
1 tsk tahin (kan udelades)
Evt hvidløg (jeg foretrækker at undlade hvidløget)

Udblød kikærterne i ca 12 timer, kog dem i ca 1 time til de er møre. Lad dem køle af og blend hele baduljen. Smag til og tilsæt evt mere olie/vand.

Så er der mad folkens!
Jeg har faktisk spist denne kombo flere gange de sidste dage. Ja ja dovenskaben længe leve! Men synes at det er et helt udemærket måltid eller snack som mætter dejligt.

I går aftes var jeg til et virkelig godt foredrag (at det så var på Brøndby fucking stadion ude på Lars tyndskids marker nærmest snakker vi ikke om! Ok det gør vi) Jeg var så heldig at have vundet en billet til foredrag med Martin Thorborg som hvis nogen ikke skulle kende ham er manden der står bag virkelig mange firmaer. Det var ham der lavede Jubii i tidernes morgen, har lavet Amino og ca 22 andre firmaer. Jeg er vild med ham og han laver nogle vildt inspirerende youtube videoer om nærmest alt imellem himmel og jord inden for det med at drive virksomhed og blive/være iværksætter. Han er en meget meget fortagsom mand med en inspirerende historie og indstilling til livet og det at drive virksomhed. Han sagde virkelig mange geniale og inspirerende ting. Hvis jeg ikke havde lyst til at blive selvstændig i forvejen (og det havde jeg helt sindssygt) så havde jeg det da jeg gik hjem ihvertfald! Der var en taler mere der hedder Rolf Høegh som der nok er noget færre der kender, men han står også bag flere virksomheder og er en sindssygt dygtig sælger (og foredragsholder viser det sig) Også en meget meget inspirerende mand. De gjorde det begge virkelig godt og satte en masse tanker i gang og tilmed på en underholdende måde.
Jeg var afsted med 2 piger(kvinder) fra min klasse og det var rigtig hyggeligt og på hjemturen var det virkelig rart at de var med. Hold.Nu.Kæft. For et cirkus at komme hjem! Det tog ca 2 timer at komme hjem fra lorte Brøndby, så var først hjemme kl 24 efter en meget lang dag og mange input.

Hvis jeg nu var interesseret i fodbold, hvilket jeg virkelig ikke er. Men hvis nu. Så ville beliggenheden af Brøndby stadion fandeme være nok til at jeg ikke ville holde med dem! Seriøst, det ligger så dumt og når det er mørkt og koldt er det bare ikke super sjovt at rende og lede efter bussen for nogen (læs: mig!) ikke kunne huske hvor vi kom fra. Det endte heldigvis lykkeligt, vi fandt bussen. Den kom efter noget der føltes som 1 time (det var muligvis kun 10 min) Vi kom til Glostrup station, som nok er den mest creepy station ever om aftenen. Ja hej, det her må være voldtægternes højborg. Her vil jeg super gerne gå alene sent om aftenen, men skummel mand der sidder og sover på en trappe med en pose (sikker fyldt med bajere) Vi kom op på perronen og toget kørte lige foran snuden på os! Arghhh det er bare ikke fair, 20 min til næste tog siger du? Super! Det er jo heller ikke koldt og jeg har for lidt tøj på. Nej nej. Vi besluttede at tage toget til Høje Taastrup for at få varmen og så bare køre med tilbage, dårlig ide! Da vi kom til Høje Taastrup var der så 15 min til toget kørte! Feeedt, vi gider egentlig heller ikke hjem! Toget kørte endelig den rigtige vej. Jeg stod af på Rødovre for at tage bussen hjem, der ca så 15 min til den gik…Ja ja I know the drill! Thank God jeg havde fri i dag! Var så forfrossen da jeg kom hjem at min fingre var helt stive og jeg blev nødt til at tage min kæmpe tykke sokker på og sove med dem. Godnat!
Selvom hjemturen var turen fra helvede, var det alligevel det hele værd. Always look of the bright side og alt det der!

Nu må jeg hellere lave opgave…Jeg giiiider ikke….Jeg skal…Please lad mig slippe…Gør det nu for fanden! 

Follow on Bloglovin
Older posts