Lækker sommerdrink med hjemmelavet ginger ale

Sommerdrink med hjemmelavet ginger aleEt par dage inden min roomie tog på ferie, fik jeg en tirsdag aften efter en psyko hård lille løbetur lyst til en drink – det hele skal jo nødigt blive for sundt vel? Jeg gik derfor i køkkenet og lavede denne virkelig nemme og lækre drink, den kan lidt noget af det samme som en G&T kan – altså bortset fra at der hverken er gin eller tonic i, men altså du ved – den er frisk og ikke så sød. Og så er den stort set lige så nem. Næsten, for en drink bliver vel nærmest ikke nemmere end en G&T?

Nå men jeg sjussede (get it? 😉 ) mig lidt frem og det gik ganske glimrende hvis jeg selv skal sige det, min roomie var også tilfreds. Selvom jeg overtalte hende til at drikke efter hun havde børstet tænder. Schh. Det plejer at være hende der lokker mig så det er vist helt ok.

Du skal bruge

Et godt skvæt vodka (du bestemmer selv hvor stærk du kan lide den – dooh)

Ginger ale (gerne hjemmelavet, evt efter denne opskrift)

Et par citronskiver eller lime går også fint an

Lidt mynthe

Isterninger

Sådan gør du

Umiddelbart tænker jeg at du har ret godt styr på det, men nu kommer det alligevel. Hæld vodka og ginger ale i et glas. Tilsæt isterninger. Kvas evt mynthen lidt så smager kommer bedre ud. Pres noget af citronsaften ud i glasset og kom derefter skiverne derned. Rør rundt og drik.

Taadaa!

Nu vil jeg hoppe i træningstøjet, jeg og en veninde skal nemlig til noget udendørstræning i Søndermarken, det er jeg pænt spændt på. Vi snakkes ved i morgen hvis jeg stadig er i live 😉

En dejlig dag og en hyldest til det perfekte i det uperfekte

Den fine lille Mynthe

I går var jeg så priviligeret at være sammen med 3 af mine yndlingsdamer i hele verden, lille bitte Mynthe, efterhånden store Lily Sophie og den bedsteste H som jo har produceret de to små fantastiske skabninger.

Vi mødtes i Rødovre centret, prinsessernes mor går nemlig til nogle behandlinger for at blive (mere) lækker, jeg havde tilbudt min service som barnepige imens hun blev tortureret i noget der bedst kan beskrives som en nylonstrømpe buksedragt og med en støvsuger lignende sag på lårene.

Lille pigen er så godt opdraget at hun faldt i søvn med det samme og den store guidede os ud til en legeplads hvor hun spænede rundt som en hel sæk lopper. Da moren var færdig med at blive tortureret og vi havde spist lidt frokost gik turen i heden hjem til mig.

Lily smed det meste af tøjet, vi andre var ret misundelige. Inden længe fik Mynte også alt tøjet af – det behagede den unge dame. Hun var også sulten – sådan meget, så da hun havde tømt begge mors babser, måtte hun nøjes med modermælkserstatning men det klagede hun bestemt heller ikke over.

Bare der var mad og bare der var nok. Åbenbart så får sådan en gang kartonmælk frøkenen til at skide virkelig meget (lige nu lader vi være med at tænke på at det her mest er en madblog – deal? 😉 ) og således fik hun ret hurtigt skidt sig igennem hele morens blelager og eftersom vi jo her på matriklen ikke ligefrem ligger inde med babybleer (det ville måske også være lidt mærkeligt hvis vi gjorde) eller gigantiske bind (overshare?) så var gode råd dyre.

Lily var stukket afsted ud på legepladsen i sine underdrenge – lasagnen var ved at blive opvarmet i ovnen og ingen af os havde vildt meget lyst til at få babylort udover det hele.

Jeg løb over i kiosken – som selvfølgelig ikke havde bleer. Til gengæld masser af sutter, underdrenge og vaskepulver til en boligblok. Vi måtte derfor begive os på jagt efter bleer. Lily ville altså ikke med, man kan godt være meget bestemt selvom man ikke er fyldt 5 endnu. Vi skyndte os derfor med en nøgen baby i lokalbrugsen som ligger 2 min væk – men ak oh ve heller ingen bleer her. Selv i en anden kiosk og på tanken var der intet held (WTF?)

 

Desperate og storgrinende kom vi hjem igen og så måtte den mindst tissede ble ellers blive hevet op fra skraldespanden – haha what’s a mom to do? Lily havde imidlertid så travlt med at lege at hun hverken havde tid til at spise (medmindre det var kage eller slik) og til at gå på toilettet og således fik hun også tisset sig igennem alle hendes rene underbukser. Det er åbenbart ikke muligt at være for godt forberedt når man er mor til to noget utætte damer.

Heldigvis er det også lige dér hvor det hele er allermest sindssygt og udfordrende at man har de bedste grin. Hold nu kæft hvor var vi færdige over en baby der spiste og sked som om hun blev betalt for det og at H (eller faktisk var det mig) måtte stå på hovedet i skraldespanden efter den mindst beskidte ble. Det hele var bare så dejligt uperfekt og befriende.

Det kan godt være at nogen ryster på hovedet, men for mig – der er det der det hele bliver sjovt. Der hvor der intet filter er, hvor alle facader er nedbrudt, hvor konkurrencen om at være den mest tjekkede mor, veninde, menneske (indsæt selv flere titler) er kastet i ringen. Hvor det hele bliver så håbløst og komisk at man griner til man får ondt i maven.

Hvad fanden skal man bruge alt det facade pis til? Vi er jo allesammen bare mennesker og det hele bliver så uendeligt meget sjovere og mere inspirerende hvis vi tør være ærlige og os selv, helt uden filtre der får os til at fremstå mere perfekte, brune, tynde, succesfulde, bedre og mere tjekkede end vi egentlig er.

Hvis vi alle (her peger jeg også rigtig meget på mig selv egå!) blev lidt bedre til at smide vores facader og droppe filtrene, kunne det jo faktisk være at noget af alt den præstationsangst som rigtig mange af os lider under ville fise af – og hvor ville det være uendeligt befriende for alvor at forstå at vi allesammen jo egentlig er perfekte i alt vores uperfekthed. Også selvom vi har hængebabser eller appelsinhud, selv om vores unger (hvis vi har nogle altså) spiser slik istedet for mad eller vi ikke har løbet marathon og spist 1 ton salat.

Nå men altså, det var bare lige noget fra mig ikke 😉

Hvis i har lyst til at læse med hos nogle seje damer som er virkelig gode til at skide på facader og filtre, så synes jeg i skal hoppe over hos Miriam og Mette Marie, de er begge mega underholdende og Mette Marie er muligvis én af grundende til at jeg var mega upassende til Grøn koncert i søndags

Nu vil jeg gå ud og spise noget salat – til gengæld kan jeg ikke udelukke at jeg skal spise popcorn med ekstra smør senere 😉
Min guddatter Lily Sophie Min guddatter Lily Sophie

Noget om Grøn koncert og fulde mig

Sikke en fest vi har haft nu i nat ville være et meget passende omkvæd til dagen i går – bortset fra at det ikke rigtig var om natten..

Jeg var jo til Grøn koncert med nogle veninder , tror det er ca 1 år siden jeg sidst har været med men hold nu op hvor fik jeg/vi taget revanche. Vi startede med at drikke lidt inden vi gik ind, allerede der var bunden lagt. Da vi kom ind mødtes vi med nogle andre og fandt en græsplet imellem de to scener og så . blev der ellers drukket øl i lange baner.

Seriøst – jeg forstår ikke hvor dagen blev af. Vejret var fantastisk. Der var skidt nok til at få Roskilde til at fremstå som et sted med rengøringsvanvid og på trods af at vi ingenting rørte (bortset fra øl altså) var vi sorte over det hele. Øllene var rigelige og kolde ikke mindst. Og så var det noget med at der også var noget musik – jeg siger noget med fordi at vi muligvis ikke rigtig hørte en eneste koncert. Jeg ved ikke helt hvad der skete men åbenbart var vi så optaget af vores øl så vi ikke fik bevæget os væk fra vores græsplet for andet end nye øl og tisseture – og således gik det at jeg faktisk ikke aner hvad der foregik på scenerne, andet end at vi selvfølgelig nogenlunde kunne høre det.

Jeg skammer mig lidt – eller det gør jeg egentlig ikke. Til gengæld blev jeg virkelig fuld. Sådan virkelig. Ikke på den der jeg kan ikke gå måde – mere på den der nu er jeg egentlig ret ligeglad med det hele, bare der er øl måde.

Da Nik & Jay gik på rejste vi os dog lige op og rokkede med – jeg kan ikke rigtig genfortælle hvilke numre de spillede – jeg var fuld men jeg fik dog rystet røv til flere numre.

Da al musikken var slut bevægede vi os sammen med imponerende folkemængder videre ud i den københavnske aften. Sorte over det hele. Temmelig svedige og ikke mindst temmelig fulde. Vi var ikke klar til at gå hjem allerede så da vi på vejen passerede en bar hvor der tilmed stod en mand og spillede gamle hits og man kunne være udenfor slog vi os ned der. Jeg startede rigtig fint med at få skideballe af en mand fordi jeg havde være så fræk at rykke på hans øl.

Derfra blev det hyggeligt – så lidt mere hyggeligt – så virkelig hyggeligt og ekstremt upassende – så ikke spor sjovt – så lidt tragikomisk og til sidst lå jeg i min seng – fuld som en allike og overvejede om jeg skulle sende en mega fuldemands undskyldning til en eks jeg var kærester med for – wait for it – 15 år siden. Jeg sendte den heldigvis ikke. Havde jeg gjort det havde det i virkeligheden bare været en alletiders afslutning på virkelig virkelig virkelig upassende fulde mig – jeg er nu alligevel meget tilfreds med at jeg ikke gjorde det. Jeg gjorde til gengæld så meget andet, men det kan jeg alligevel ikke få mig selv til at skrive herinde – selvom det er en virkelig god historie 😉

I dag har jeg ærlig talt haft det pisse dårligt – jeg har haft mega kvalme siden jeg vågnede og den vil bare ikke skride. Mig som ellers ikke plejer at få tømmermænd. Jeg har ikke engang haft lyst til junk – faktisk nærmere salat og frugt- Weirdo much? Da jeg vågnede i morges havde jeg lyst til lasagne, så det har jeg faktisk lavet og spist – selvom jeg ikke længere havde lyst.

Jeg ved faktisk ikke helt om de fysiske eller de moralske tømmermænd er værst men de moralske er samtidig lidt sjove 😉

Her kommer en lille smule billeder fra i går, jeg tog nærmest ikke nogle – igen havde jeg bare virkelig travlt med at drikke øl.

Sådan gik det med en dag der forsvandt i en tåge af øl, skidt, upassende opførsel, skænderier med den ene af veninderne x mange (bare rolig det er gået over igen) og oven i købet endte jeg op med en souvenir på min kind. Jov jov når jeg tar til Grøn koncert gør jeg det åbenbart ordentligt!

Jeg ved ærlig talt ikke hvad der skete for mig i går, normalt opfører jeg mig rimelig ordenligt men i går stak det helt af for mig og resultatet var åbenbart en virkelig fuld og vild Sabrina – det er ikke så tit hun kommer frem haha. Nå men om ikke andet kan jeg underholde veninderne 😉

Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert Withloveandsugar.dk/grøn koncert

Withloveandsugar.dk/grøn koncert

Kan i se det? et pænt blåt mærke – lige midt i fjæset haha så har man prøvet det med!

Hjemmelavet ginger ale

Hjemmelavet ginger ale

 

Jeg elsker ginger ale og har helt vildt længe haft lyst til selv at prøve at lave det – altså vi snakker nærmest flere år. Spørg mig ikke hvorfor jeg ikke har fået gjort det før – forklaringen er sikkert nogenlunde den samme som grunden til at jeg stadig ikke har prøvet at lave hjemmelavet bearnaise – nogle ting kræver åbenbart mere tilløb end andre 😉

Nå men det der skete var at jeg så at copenhagencakes havde lavet det og hun var fan – det gav mig endelig det sidste skub og jeg har simpelthen tyvstjålet hendes opskrift. Why fix it if it ain’t broken right? Så kan man altid selv eksperimentere hen ad vejen.

Det er super nemt omend lidt tidskrævende men det er heldigvis til at overkomme.

Du skal bruge

Ca 30 g fintrevet ingefær (jeg rev mit på mit virkelig fine microplane rivejern, men er sikker på at det også går an hvis det ikke bliver så fintrevet)

1 dl sukker (evt mere hvis du gerne vil have det rimelig sødt, jeg kunne godt have klaret en smule mere sukker)

Lidt mindre end 1 1/2 liter vand

Saften fra 1 citron eller ca 2 lime

Lidt champagnegær (kan købes her)

En stor og meget ren plasticflaske

Sådan gør du

Kom det revede ingefær, sukker, citron og vand i flasken (flasken skal ikke fyldes helt op, stop ca 10 cm inden den er fuld).

Ryst flasken godt og stil den i køleskabet i et døgns tid for at trække smag.

Si indholdet i en finmasket si så al ingefæren bliver siet fra.

Hæld væsken tilbage i flasken.

Tilsæt en smule champagnegær, mængdemæssigt på størrelse med det yderste af din lillefinger.

Ryst flasken godt.

Stil flasken et lunt og mørkt sted i ca 2 dage, evt længere hvis du gerne vil have en højere alkohol procent. Efter 2 dage er den forsvindende lille.

Når du synes den har trukket længe nok sættes den i køleskabet (så stopper den med at gære) og så er den klar til at drikke.

Frisk og meget sundere ginger ale end de slags man køber og fyldt med brus.

Nemt ikke?

Jeg går og overvejer hvad jeg mon skal lave næste gang, jeg skal helt sikkert eksperimentere mere med ginger ale men bliver også nødt til at prøve kræfter med andre sjove ting. I sådan en lille pakke champagnegær er der til meget sjov 😀

Får i nydt det dejlige vejr i fulde drag?

Jeg må indrømme at jeg ikke har været nær så meget ude som jeg “burde” men i morgen skal jeg og nogle veninder til Grøn koncert, det er første gang jeg er med i omegnen af 10 år, så jeg glæder mig virkelig meget til en hyggelig dag med god musik og masser af øller 😉 Forhåbentlig er vejret med os. Skal i også med, eller har i måske været afsted?

Onsdags”kage” – Eton mess

Eton mess Eton mess Eton messImens mit hoved stadig summer lidt efter den anden dags indlæg, dagene er varme og solrige og jeg ikke har den vilde lyst til rigtig mad eller til at stå i køkkenet – kan jeg jo passende dele denne super nemme og lækre sommerlige dessert, som min veninde og jeg spiste for et par uger siden efter en ordentlig omgang grill mad.

På trods af hvor nem og lækker den er, så var det faktisk første gang jeg smækkede sådan en sammen. Jeg lavede den i en helt klassisk udgave men der kan man jo gøre som man har lyst og give den et skud lakrids, chokolade eller noget helt tredje.

Til ca 2 portioner skal du bruge

Ca 1-1 1/2 dl fløde

Evt lidt vanille sukker eller korn

Ca 10 jordbær

Marengs, gerne hjemmelavede fx efter denne opskrift

Sådan gør du

Pisk fløden let og bland den med knuste marengs og jordbær skåret i kvarte. Fyld i portionsglas og nyd med det samme!

Easy as pie – eller lettere faktisk 😉

Kan i have en dejlig aften, nu vil jeg se det sidste afsnit af Orange is the new black 😀

 

 

Older posts