Anmeldelse af Mad for begyndere af Frk. Kræsen

Skærmbillede 2015-08-31 kl. 17.03.43

For efterhånden halvanden uge siden udkom fineste Linn aka Frk. Kræsen  med sin første kogebog. Jeg var så heldig at få en kopi tilsendt til anmeldelse og jeg blev ikke skuffet.

Bogen Mad for begyndere er præcis det den udgiver sig for at være. Den er virkelig nem at gå til. Meget visuel, fremfor tekstbåren som mange andre kogebøger. Den er spækket med indbydende billeder og opskrifter for enhver smag. Bogen er opdelt i forskellige afsnit og indeholder:

Mad, der er hurtig

Mad, der er sund

Mad, der frister

Mad, der imponerer

Mad, der mætter mange

Og til sidst

Mad, der er sød

Med disse forskellige afsnit kommer man altså ret godt omkring. Der er mange forskellige typer mad heri, hele 52 opskrifter og det er altså ikke – sådan laver du frikadeller, koger kartofler og den type opskrifter. Der er mad fra alle verdenshjørner, til stort set alle lejligheder og til alle smagsløg. Det er helt almindelige råvarer du kan købe alle vegne. Det er vitterligt madlavning uden dikkedarer. God ærlig mad som alle kan være med på.

Opskrifterne er opbygget præcis ligesom Linns “for dummies” opskrifter, hvilket jeg forestiller mig vil være en fordel for mange. Hvis man ikke er en ørn i et køkken, eller bare er meget visuel. Så kan det være noget uoverskueligt med en lang solid tekst. Måske man fristes til at give op på forhånd. Her bliver det i få trin vist, hvordan du laver retten.

Jeg er måske ikke lige bogens målgruppe, men jeg fandt flere retter der kom på to cook listen.

Jeg viste også bogen til min roomie, som uden at fornærme nogen, nok ikke vil være at finde i Masterchef anytime soon 😉 og som i øvrigt meget hurtigt bliver stresset når hun engang imellem skal lave mad. Hun var meget begejstret, sagde at det var virkelig overskuelige opskrifter, vist på en nem og tilgængelig måde – og så blev hun i øvrigt meget sulten og inspireret til at gå i køkkenet ikke mindst. Hendes tilbagemeldning bakkede rigtig godt op om mit eget indtryk.

Kender du en der enten skal flytte hjemmefra eller som ikke er så hjemmevant i et køkken, vil jeg virkelig anbefale denne bog!

Her under ses én af bogens opskrifter, én af dem jeg påtænker at afprøve. Billederne i bogen er meget bedre, men det var det bedste jeg kunne klare. Forhåbentlig giver den en idé om hvordan bogen er opbygget. IMG_2799IMG_2802//Bogen er modtaget fra forlaget med henblik på anmeldelse, alle meninger og ord er dog mine egne som altid

Sød kartoffelrösti med røget laks og chilicreme

Sød kartoffel rösti med chilicreme og røget laks Halli halløj- og lige et øjeblik! Har du haft en god weekend?

I dag skal vi have nogle små hapser, det er altid hyggeligt med små retter ikke?

Vi skal nemlig have sprøde rösti af søde kartofler med en lækker chilicreme og lidt lækker laks – lyder det ikke meget godt?

Jeg spiste det i går og det var altså slet ikke så dumt 😉Sød kartoffel rösti med chilicreme og røget laks

Sød kartoffelrösti med røget laks og chilicreme
Recipe Type: Forret
Author: Sabrina
Prep time: 15 mins
Cook time: 15 mins
Total time: 30 mins
Serves: 2-4 pers
Sød kartoffelrösti med chilicreme og røget laks – perfekt som forret eller som en let hovedret
Ingredients
  • 2 almindelig størrelse søde kartofler (ikke de kæmpe, i så fald skal der kun bruges omkring 1/2)
  • 1 lille løg
  • Salt
  • Peber
  • Kikærtemel (kan sagtens udskiftes med almindelig mel eller andre typer)
  • Kryddersalt
  • Røget laks
  • Babyspinat eller rucola
  • 2 spsk Philadelphia
  • 1 stor spsk creme fraiche (jeg brugte 38 men 18 ville være god til lidt ekstra syre)
  • Sirrachasauce
  • Salt
Instructions
  1. Skræl de søde kartofler og pil løget
  2. Riv kartofler og løg på et rivejern eller i foodproccessoren
  3. Bland dem sammen med salt, peber og mel
  4. Form dem til små “pandekager” og steg dem på en pande i rigeligt olie ved middel varme, vær forsigtig, de går nemt i stykker. Det er nemmest at stege dem rimelig længe på den ene side så de bliver en smule fastere. Det er vigtigt at de bliver sprøde, det gør dem meget mere lækre
  5. Imens de steger blandes philadelphia og creme fraiche med sirracha og salt og smages til
  6. Server de sprøde rösti med babyspinat eller ruccola (ruccola vil være bedst), chilicremen og 1/2 stykke røget laks på hver rösti
3.3.3077

Sød kartoffel rösti med chilicreme og røget laks Sød kartoffel rösti med chilicreme og røget laks

 

Kaffe cheesecake med bastognebund og karamelliserede hasselnødder

Cheesecake med kaffe og bastogne bundGodmorgen fine mennesker. Jeg tænker at vi lige skal have lidt fredagskage i dag, skal vi ikke det? en lille kage kan man vel altid klare – især når den er så lækker som denne. Jeg modtog for et par dage siden et ordentligt læs Nespresso kaffe, jeg skal nemlig fremtrylle en dessert/kage med kaffe. I den forbindelse har jeg leget lidt, for at finde ud af hvad jeg egentlig skal stille op med det. Det var egentligt et rent eksperiment, men det blevet noget så vellykket. Derfor skal du selvfølgelig ikke snydes for opskriften.

Kaffe cheesecake med Bastognebund og karamelliserede hasselnødder

Kaffe cheesecake med bastognebund og karamelliserede hasselnødder
Recipe Type: Dessert
Author: Sabrina
Prep time: 4 hours 30 mins
Total time: 4 hours 30 mins
Serves: 4 pers
Lækker og smagfuld kaffe cheesecake med Bastognebund og karamelliserede hasselnødder
Ingredients
  • 5-6 bastogne kiks
  • Ca 35 g smeltet smør
  • 1 æggeblomme
  • Ca 50 g rørsukker
  • 2 store spsk Philadelphia
  • 50 g Dulcey fra Valhrona
  • Ca 1 tsk salt
  • Ca 1 kop espresso (Carmelia fra Nespresso)
  • 1 dl fløde
  • 1 1/2 blade husblas
  • 1 håndfuld ristede hasselnødder
  • 50 g sukker
Instructions
  1. Læg kiksene i en frysepose og bank dem til fint smuldr med en kagerulle eller lignende
  2. Smelt smørret og bland det sammen med kiksesmulderet
  3. Fordel kiksemassen i 4 små forme og pres det godt sammen så bunden bliver jævn
  4. Sæt på køl imens du laver resten
  5. Pis æg og sukker til æggesnaps i en lille skål
  6. Tilsæt osten
  7. Pisk fløden til flødeskum i en anden skål
  8. Lav en kop espresso og lad den køle af
  9. Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i ca 5 min
  10. Smelt chokoladen i microovnen eller over vandbad
  11. Bland først lidt af osteblandingen i chokoladen så den bliver langsomt kølet ned og ikke klumper
  12. Bland derefter chokolade og osteblandingen sammen
  13. Rør flødeskummet og ostecremen sammen
  14. Kom kaffen i lidt ad gangen, imens du smager hvor kraftig du ønsker smagen. Jeg brugte næsten hele espressoen
  15. Smag til med salt
  16. Smelt husblassen ved mellem varme med det vand der hænger ved
  17. Rør forsigtigt og under konstant omrøring husblassen i cremen
  18. Fordel cremen i formene og stil på køl i mindst 4 timer
  19. Smelt sukkeret på en pande, når det er smeltet og som flydende karamel, tilsættes hasselnødderne
  20. Rør godt så alle dækkes
  21. Hæld den varme masse ud på et stykke bagepapir og lad det størkne
  22. Inden servering fjernes formene, det gøres nemmest ved at dyppe en skarp kniv i varmt vand og forsigtigt løsne den fra formen til den kan tages ud
  23. Hak nøddekaramellen groft og drys over kagerne inden servering
3.3.3077

Kan i i øvrigt se at bloggen har fået en lille makeover? Den er stadig ikke helt færdig, så der kommer stadig til at ske lidt ændringer. Hvis der er noget du undrer dig over eller som ikke virker, så råb endelig højt så det kan blive fikset.

Cheesecake med kaffe og bastogne bundCheesecake med kaffe og bastogne bund

Rødbede carpaccio med feta

Rødbede carpaccio med feta

Den anden dag var jeg en tur i Torvehallerne og der faldt jeg over de fineste bolchebeder og dem kunne jeg altså ikke stå for. Jeg er virkelig en sucker for ting der ser pænt ud. Det smarte ved bolchebeder er at de udover at være virkelig dekorative, at de ikke får hele køkkenet til at ligne at der er begået et mord. De afgiver ikke farve, og man skal derfor ikke kæmpe med røde pletter over alt. De smager samtidig lidt mildere. Du kan dog sagtens bruge almindelige rødbeder hvis du ikke lige ligger inde med de stribede.

Jeg havde i går besøg af en veninde og der lavede jeg denne lille rødbede carpaccio, den fungerede ret så godt og så er den tilmed virkelig virkelig nem at bikse sammen – men sådan er det selvfølgelig stort set altid med salat.

Rødbede carpaccio med feta
Recipe Type: Salat
Author: Sabrina
Prep time: 15 mins
Total time: 15 mins
Fin lille rødbede carpaccio salat med cremet feta
Ingredients
  • Bolchebeder (eller almindelige rødbeder)
  • Baby spinat eller ruccola
  • Fetaost (jeg brugte teknisk set ikke feta men den gode salatost Doymati fra Taverna)
  • God olivenolie
  • Citronsaft
  • Havsalt
  • Friskkværnet peber
Instructions
  1. Skræl bolchebederne og skær dem i papirtynde skiver på et mandolinjern eller med en skarp kniv
  2. Skyl spinat/ruccola og dryp det godt af
  3. Fordel spinat/ruccola på en tallerken
  4. Læg bolchebede skiverne ovenpå
  5. Smuldr osten på toppen
  6. Dryp med rigeligt olivenolie og citronsaft
  7. Drys med salt og friskkværnet peber
  8. Enjoy
3.3.3077

 

Rødbede carpaccio med feta Rødbede carpaccio med feta

Onsdagskærlighed – 5 gråvejrs favoritter

GråvejrsfavotitterNår regnen regner, oppe på taget…

Så skal jeg ellers love for at efteråret satte ind. Her til lands skal vi bare gå fra den ene yderlighed til den anden, ingen glidende overgang nej. Når det sådan er gråt og regnfuldt udenfor, har jeg i hvertfald altid lyst til at gå lidt i hi. Godt pakket under dynen og med en god gang comfortfood. kage skal der selvfølgelig også til 😉 Jeg har derfor fundet 5 af mine gråvejrsfavoritter frem – måske de kan inspirere. Pandekager er også et gevaldigt hit på sådanne dage, det må jeg snart lige få fikset en opskrift på. Har du også regnvejrsfavoritter?

Her kommer 5 af mine gråvejrsfavoritter

 

Older posts