Maj i mad

Maj i madEndnu en måned lakker hastigt mod enden, tilmed den sidste af årets forårsmåneder. På vejrfronten har maj været et gevaldigt hit. Hvor har det bare været fantastisk med sol og varme. Jeg satser stærkt på at de næste 3-4 måneder fortsætter i samme stil. Måske jeg endda så kan snige mig op til at blive lysebrun, og ikke bare mørkehvid som vanligt 😉 Fingers crossed. Det er vildt nok at vi om en lille bitte måned, allerede er halvvejs igennem året. Som nævnt en milliard gange har jeg indtil videre ikke været fan af dette år, men jeg tror på at det er ved at vende nu.

Heller ikke i maj blev der produceret så meget i køkkenet, men jeg strammer lige op. Jeg trænger selv til at komme ind i en ordentlig rytme igen, jeg er jo vild med det. Til tider kommer livet bare lidt i vejen, og så virker mad ikke som det vigtigste i verden – crazy, right?

Men nogle gode sager blev det da til, og jeg har samlet de mest populære opskrifter fra måneden der gik. Især har rabarbar mojito, butterdejstærter og svinemørbrad hittet gevaldigt. Det er altid sjovt at se hvad der hitter, og ikke mindst hvad der ikke gør.

Har du ønsker til kommende opskrifter, så råb endelig højt som altid.

 

Maj i mad

  1. Pasta med ruccola, feta og pinjekerner
  2. Brioche burgerboller
  3. Turbosalat med laks og avocado
  4. Rabarber mojito
  5. Vanilleis med en snert af koldskål
  6. Butterdejstærter med kartoffel, emmentaler og bacon
  7. 4 x franske aperitifs (du kan i øvrigt vinde 2000 kr til Torvehallerne, ved at stemme på din favorit her, der er gode vinderchancer)
  8. Fyldt svinemørbrad med pesto og soltørrede tomater
  9. Smørepålæg med soltørrede tomater
  10. Nem og sukkerfri iste

 

Forhåbentlig er der lidt inspiration at hente, jeg har især været virkelig begejstret for både tærten og laksetartaren fra den franske udfordring, men det hele smager skønt og er tilmed både nemt og dejlig sommerligt.

Nærmest hele min familie har fødselsdag i denne uge, min far i morgen, mor torsdag og ældste bror på søndag. Det er næsten ligesom jul med alle de gaver. Om under en uge har jeg en (lille)bror der er 30 (!) shiiit – jeg føler mig gammel. Mine forældre har det nok værre forestiller jeg mig, to børn over 30 må betyde at man ikke er helt ung længere 😀

Brioche burgerboller

Brioche burgerboller God søndag formiddag folkens. Endnu en solskinsdag venter forude. Det er herligt. Jeg skal mødes med en sød veninde om en god times tid, til en gåtur ved Kastellet, efterfulgt af frokost og måske en bette øl i Nyhavn – det lyder ikke helt tosset vel?

Burgere holder hele året, men der er nu ikke noget som en snasket burger, frisk fra grillen, på en lun sommerdag. Når nu der bliver gjort lidt ekstra ud af fyldet, er det næsten en skam at komme alle de gode sager i en tarvelig burgerbolle fra supermarkedet. De er ærlig talt ret tarvelige, omend jeg ofte selv tager den lette vej og bruger dem alligevel. Men det er nu engang sjovere med en hjemmelavet en af slagsen, og jeg synes selv at disse er et glimrende bud.

De er fyldt med kridhvidt mel, masser af smør og æg – de er altså ikke for fedt og hvedefornægtere. Jeg er heldigvis ingen af delene, og synes derfor at de er herlige. Bløde, lidt søde og bare alletiders.

Står der snart burgere på menuen, synes jeg at du skal give dem et forsøg. Jeg glæder mig allerede til at prøve dem af.

Brioche burgerboller

Jeg fik trykket mine boller lige lovligt flade, hvis du gerne vil have en anelse mere højde, trykker du naturligvis bare lidt mindre.

Bollerne bliver hurtigt tørre, ligesom fødselsdagsboller gør det. Skal de ikke bruges på dagen, eller måske dagen efter, så frys dem gerne ned.

 
Brioche burgerboller – – gær (Hvis du lader bollerne hæve længere tid, kan du nøjes med mindre gær), lun (sød)mælk, rørsukker, salt, hvedemel, æg (Det sidste til pensling), blødt smør i tern, Lun mælken let; Rør gær, salt og sukker ud i den lune mælk; Tilsæt melet lidt ad gangen; Rør æggene i, et ad gangen til det er helt inkorporeret i dejen; Tilsæt lidt mere mel, indtil dejen akkurat slipper skÃ¥len. Dejen skal endelig ikke have for meget mel; Tilsæt smørret lidt af gangen og ælt det godt ind i dejen, der mÃ¥ ikke være noget synligt smør tilbage; Ã

Print Recipe
Brioche burgerboller
Brioche burgerboller
Forberedelses tid 15 min
Tilberedningstid 15-20 min
Ventetid 2 1/2 time
Antal personer
stk
Ingredienser
Forberedelses tid 15 min
Tilberedningstid 15-20 min
Ventetid 2 1/2 time
Antal personer
stk
Ingredienser
Brioche burgerboller
Instruktioner
  1. Lun mælken let
  2. Rør gær, salt og sukker ud i den lune mælk
  3. Tilsæt melet lidt ad gangen
  4. Rør æggene i, et ad gangen til det er helt inkorporeret i dejen
  5. Tilsæt lidt mere mel, indtil dejen akkurat slipper skålen. Dejen skal endelig ikke have for meget mel
  6. Tilsæt smørret lidt af gangen og ælt det godt ind i dejen, der må ikke være noget synligt smør tilbage
  7. Ælt dejen i ca 10 min til den er glat og smidig
  8. Lad dejen hæve i en overdækket skål i ca halvanden time, til den er blevet dobbelt størrelse
  9. Del dejen i ca 10 lige store stykker og tril dem til boller
  10. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og tryk dem let flade
  11. Lad bollerne hæve overdækket i ca 1 time til de er blevet dobbelt størrelse
  12. Pensl med et sammenpisket æg
  13. Bag bollerne ved 180 grader i 15-20 min til de er gyldne og gennembagte
Del denne opskrift

Rabarber mojito

Rabarber mojito

Det er fredag, solen skinner og min aften byder på sushi og vin – det skal nærmest fejres med en bette drink, hva’ ? Tilmed en virkelig tøset en af slagsen.

Jeg elsker elsker elsker rabarber, det har jeg vist nævnt en enkelt gang eller ti før, derfor virkede det oplagt at bruge de fine sager, i drinks også. Det trækker på ingen måde ned i min bog, at de samtidig tilføjer den fineste farve. Der er i dén grad gået en prinsesse tabt i mig.

Der er lige et enkelt trin mere, i forhold til en normal mojito, men det er nemt og hurtigt overstået.

Rabarber mojito

Jeg kan ikke udelukke at jeg sidder og får en lille buzz på lige nu – det er heldigvis ikke det værste der kan ske, på sådan en fredag eftermiddag 😀

Kan du have en pragtfuld aften

Print Recipe
Rabarber mojito
Rabarber mojito
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Rabarber mojito
Instruktioner
  1. Skær rabarberne i skiver af 1-2 cm tykkelse
  2. Kom dem i en gryde, sammen med sukker og vand
  3. Lad det småkoge i ca 10 min
  4. Lad siruppen køle helt af og si rabarberne fra
  5. Knus mynten godt sammen med limesaft
  6. Fordel rommen i 2 glas, tilsæt limesaft med mynte, hæld rabarbersirup i og top op med danskvand
Del denne opskrift

6 lækre is til din sommer

6 lækre Is til din sommerEndnu en smuk solskinsdag venter forude. Yay – jeg er fan!

Jeg overlevede min skole-hjem samtale i går, det var så fint og der var intet at være bekymret for. Det er så dejligt når man bliver positivt overrasket.

I anledning af det fantastiske vejr, har jeg fundet nogle sommerfavoritter frem. Alle ved at sol = is, så det er naturligvis is der er på tapetet i dag. Der er både nogle af de virkelig artige, og af den slags som er ekstra gode for sjælen 😉 Halvt af hver for at det ikke skal være løgn. Så der er lidt for enhver smag. Hvis man vrider armen om på mig, tror jeg at strawberry cheesecake isen er min favorit. Men de smager alle skønt, til hver sin tid.

6 lækre is til din sommer

  1. Strawberry cheescake is
  2. Sund chokoladeis
  3. Sukkerfri is med kokosvand
  4. Mælkechokoladeis med saltmandler og marshmallows
  5. Sukkerfri virgin pina colada is
  6. Vanilleis med en snert af koldskål

 

NU må jeg hellere hoppe i tøjet, jeg skal hjem til min moar og hænge ud på deres tagterrasse og nusse med pelstotter. Kan du have en pragtfuld solskinsdag

Smørepålæg med soltørrede tomater

Smørepålæg med soltørrede tomater Skulle du være i tvivl, så er jeg kæmpe fan af sol og sommerlige varmegrader. Så so far er jeg også ret stor fan af vejrudsigten for denne uge. At jeg så ikke har noget sommertøj jeg vil være bekendt – det er så en anden sag. Hvis nu den mail jeg modtog den anden dag, om at jeg havde vundet 1,5 millioner dollars, var legit – så ville dét problem da være løst. De fleste andre problemer ville sådan set også være løst. Den kunne altså godt have været ægte, verden kunne godt lige unde mig 1,5 millioner dollars, ikke? 😀 Jeg synes det!

Nå – men når nu man ikke har så mange penge på kontoen, så handler det om at være lidt kreativ med de ting man allerede har på lager. Den anden dag kom der denne labre spread ud af nogle af køleskabets rester. Faktisk blev jeg lige mindet om det, til et event jeg var til i torsdags, hvor vi snakkede om det. Så var det jo heldigt at alle ingredienser var på lager. Jeg ved ikke helt hvad man skal kalde det? Spread/smørepålæg/dip – du bestemmer. Men det kan nemlig snildt bruges til lidt af hvert. Det er altid godt med den slags ting.

Smørepålæg med soltørrede tomater

Print Recipe
Smørepålæg med soltørrede tomater
Smørepålæg med soltørrede tomater
Forberedelses tid 10 min
Antal personer
Ingredienser
Forberedelses tid 10 min
Antal personer
Ingredienser
Smørepålæg med soltørrede tomater
Instruktioner
  1. Blend det hele sammen og smag til Spis på brød, til grøntsager eller lignende
Del denne opskrift

 

Jeg skal i jobcenteret i dag, både med en derfra og en fra a-kassen. Jeg føler virkelig at jeg skal til skole-hjem samtale, og at der vanker ballade forude. Det er altså lidt mærkeligt, selvom der (måske) er mening med galskaben. Hvis ikke i hører fra mig igen, så ved i nu hvorfor. I så fald – så har det været fedt at “kende” jer 😉

Older posts