3 x meatfree monday

meatfree-monday-x-3

Mon aldrig januar slutter? Det føles faktisk lidt som en måned der varer for evigt. Kold, grå og mørk. Ej, januar bliver nok aldrig min favoritmåned. Men, heldigvis er der jo også gode ting ved januar – hvis man virkelig kigger efter altså 😉 Det er starten på fastelavnsbollesæsonen, de mørke dage er oplagte, til at gå i hi indendøre med rare sysler, kroppen hungrer efter tung og rar mad – og man skal naturligvis lytte til sin krop, og alting foregår i et lidt roligere tempo end resten af året. Dé ting er nu slet ikke dumme.

Januar er også en typisk måned for gode intentioner og store drømme. Hvis én af dine gode intentioner for 2017 er at skære en anelse ned for indtaget af kød, så har jeg her et par oplagte bud, som også fungerer fortrinligt på en kold og mørk januardag. De er tilmed både nemme og ret hurtige at lave, og kan snildt nå at komme på middagsbordet i aften.

3 x meatfree monday 

 

Har du en go to ret hvis det skal være nemt, og måske uden kød?

 

NU må jeg hellere få udrettet lidt i dag. Selvom vejret ikke gør lysten til at gå ud større.

Greenie – en grøn start på dagen

Greenie Det virker på en eller anden måde helt malplaceret at lægge denne opskrift ud på en fredag. Mange har sikkert haft en lang uge, er trætte, glæder sig ustyrligt til weekenden forude og drømmer hede dagdrømme om snaskede kager, store bøffer, bland selv slik og drinks ad libitum. Med man, kan der meget vel menes mig. Ikke fordi at jeg har haft en lang og hård uge, mest bare fordi at det er gode sager ;-). Ikke desto mindre, så er jeg blevet svært begejstret for greenies. Altså en smoothie, primært lavet på grøntsager. Jeg har i mange år lavet grøntsagsjuicer som en sindssyg, men har ikke haft det helt fedt med det store spild der kommer, samtidig med at alle fibrene forsvinder når man laver juice.

I perioder har jeg lavet greenies i stedet, men min (ellers virkelig gode) stavblender er altså ikke god nok til dét formål. Der skal man altså have fat i en rigtig blender, så da jeg var så heldig  at arve en kraftig bandit her omkring jul, så skulle der gang i greenieproduktionen igen. Den første jeg lavede smagte af – well – græsplæne. Seriøst. Den smagte så dårligt at jeg måtte opgive at drikke den. Det var ulækkert – sir’ det bare. Det skyldtes nok primært at jeg havde været lige lovlig gavmild med grønt pulver. SÅ sundt skal det altså ikke smage. Der er trods alt grænser for hvad jeg vil udsætte mig selv for.

De seneste uger har jeg eksperimenteret, og fundet frem til en version som jeg synes er rigtig god. Den smager stadig ret grønt, men på en langt mere afbalanceret måde. Jeg bliver altid så skuffet når jeg kigger på grønne juicer og greenies, og der stort set ingen grøntsager er i. Det er bare falsk reklame. Næh. Der skal et ordentlig læs grøntsager i, ellers kan det være lige meget.

I denne opskrift får du 400 g grøntsager og lige over 100 g frugt, det synes jeg er en ok fordeling. Det giver en stor balje på omkring 1 liter. Jeg drikker den henover formiddagen som min morgenmad. Det fylder noget mere når man blender fremfor når man juicer. Til gengæld er der intet spild og rengøringen tager ingen tid. Helt perfekt!

NU må jeg hellere hoppe i tøjet. Jeg er den heldige vinder af en tur i jobcenteret. Heldigvis skal jeg efterfølgende mødes med Malou og i aften skal jeg være sammen med en anden dejlig dame

Kan du have en fremragende fredag.

GreenieJeg tilsætter både guarana og en blanding af grønt pulver (spirulina, hvedegræs, chlorella mv) fra helsekosten, det kan sagtens udelades.

Print Recipe
Greenie - en grøn start på dagen
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 5 min
Antal personer
liter
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 5 min
Antal personer
liter
Ingredienser
Instruktioner
  1. Blend hele baduljen og drik. Easy as pie!
Del denne opskrift
 

Jordskokke/svampesuppe med bacon og jordskokkechips

Jordskokke/svampesuppe med bacon og jordskokkechipsSÅ er det suppetid. Eller. Det har det været længe. Men jeg mener i dag, på bloggen. Ej, det havde du nok gættet. Suppe er egentlig sådan en skøn og taknemmelig type. Det er billigt, mætter, smager godt, giver varme helt ind i knoglerne – og så er det en glimrende måde at få sneget lidt ekstra grøntsager indenbords. Alt i alt – den perfekte januarspise.

Jeg købte for nogle uger siden nogle jordskokker, men havde ikke fået dem brugt, og de var ærlig talt begyndt at se noget fesne ud. Og jeg havde også en bakke svampe som snart skulle bruges. Så faktisk er dette indbegrebet af Stop spild af mad måltid. Igen, helt perfekt for januar og de gode intentioner 😉

Egentlig spiser jeg meget sjældent jordskokker, det kan godt være at der skal laves om på det. For mig er det lidt den oversete rodfrugt.

Det er en dejlig cremet suppe, og med lidt sprøde sager på toppen i form af bacon og jordskokkechips, så er det virkelig herlig mad. Tænker også at den vil være fin som forret, hvis man gør sig i dén slags.

Har man ikke hjemmelavet fond på lager, går det fint an med anden bouillon.

Jordskokke/svampesuppe med bacon og jordskokkechips  Jordskokke/svampesuppe med bacon og jordskokkechipsKan du have en vidunderlig dag. Selvom det er gråvejr. Jeg skal ind til byen og mødes med min moar. Trænger lidt til at blive luftet.

Print Recipe
Jordskokke/svampesuppe med bacon og jordskokkechips
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 30 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 30 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Skrub eller skræl jordskokkerne og skær dem i skiver eller tern
  2. Skær champignonerne i kvarte og hak løget
  3. Svits løget i smørret i en gryde, de skal ikke tage farve
  4. Tilsæt jordskokker og svampe og svits i et par minutter
  5. Kom timian i gryden og hæld hønsebouillon på og lad det koge op
  6. Lad suppen simre ved middel varme til jordskokkerne er møre
  7. Hæld fløden på og blend suppen til den er jævn og cremet
  8. Kom suppen tilbage i gryden, kog den op og smag til med salt, peber, sukker og æblecidereddike
  9. Skær de jordskokker du har taget fra i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern
  10. Hæld ca 2-3 dl olie i en gryde og varm det godt op
  11. Friter jordskokkerne deri til de er sprøde
  12. Læg de friterede jordskokker på noget fedtsugende papir og drys med havsalt med det samme
  13. Skær baconen i små tern og steg det sprødt på en pande
  14. Server suppen med chips og sprød bacon
Del denne opskrift
 

Broccoli med chili og honning/teriyakiristede mandler

Broccoli med chili og honning/teriyakiristede mandler  God eftermiddag venner. Det er ikke det mest ophidsende vejr vi holder os i disse dage. Det er reeet trist. Èn ting er at det er koldt, men gråt – det er altså noget sværere at arbejde med.

Jeg har været i køkkenet her til formiddag og lege lidt med blandt andet broccoli, som faktisk er én af mine favoritgrøntsager. Jeg synes at det smager fantastisk, men af en eller anden grund, spiser jeg det ikke specielt ofte. Det er lidt en skam. Eller. Faktisk indtager jeg det dagligt for tiden, men det gælder ikke helt da det er i min morgengreenie. Ikke heeelt det samme.

Dette er en virkelig nem måde at få lidt ekstra broccoli indenbords, der er både noget der knaser, noget syrligt, noget sødt og lidt stærkt. Det er altså ikke sådan at kimse af på en ærlig talt, røvsyg januardag.

Broccoli er naturligvis ikke fastelavnsboller eller chokoladekage, men det kan det hele jo ikke være (er der nogen der siger), og det smager nu fremragende alligevel.

Broccoli med chili og honning/teriyakiristede mandler

Print Recipe
Broccoli med chili og honning/teriyakiristede mandler
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Rist mandlerne i et par minutter på en tør pande
  2. Tilsæt teriyaki og honning og lad det koge ind under omrøring
  3. Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle helt af
  4. Skær broccoli i små buketter
  5. Hak chilien eller skær den i tynde skiver og svits den i et øjeblik på en varm pande med olivenolie
  6. Kom broccoli på panden og steg i et par minutter
  7. Ved servering hældes citronsaft over, drys med salt og hakkede mandler
Del denne opskrift
 

Gryderet – ægte comfortfood

GryderetGod formiddag venner, sørme om det ikke er lørdag endnu en gang. Jeg er endnu ikke kommet ud af fjererne, jeg er simpelthen en sløv banan. I aften står den på fejring med virkelig dejlige damer. Den ene dejlige dame blev nemlig færdig som læge i sidste uge. Det er altså ret vildt at tænke på. Aftenen står derfor på sushi og drinks – måske endda lidt dans. Dét glæder jeg mig til. Jeg trænger også til at blive luftet. Hvis der tilmed er nogle pæne mænd man kan kigge på, kan jeg nærmest ikke bede om mere 😉

Vi har godt nok haft nogle kolde dage på det seneste, det er måske rimeligt nok med tanke på at vi er over halvvejs inde i januar – but still. På sådanne dage er der ikke andet for end at lave sig en ordentlig grydefuld comfortfood, af den slags der mætter og sender varme igennem hele kroppen. Jeg er pjattet med det. Ofte er det nogle af de retter der skal stå og simre i timevis, men fordi at jeg har brugt noget så hverdagsagtigt som koteletter, kan man snildt få sådan en omgang på bordet på en ganske almindelig hverdag. Det synes jeg i grunden er ret smart – og så fik jeg tilmed brugt de koteletter jeg havde liggende i fryseren og ikke helt kunne tage mig sammen til at bruge. Win win!

Jeg lavede kartoffelmos til, jeg eeelsker kartoffelmos. Men ris eller andet kan også fint bruges.

Gryderet

Print Recipe
Gryderet - ægte comfortfood
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 30 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 30 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Skær baconen i tern og steg det sprødt i en gryde med lidt olie. Læg dem til side
  2. Hak løget fint og svits dem til de er klare, de skal ikke tage farve
  3. Skær champignonerne i kvarte og kom dem op til løgene, steg i et par minutter
  4. Tilsæt paprika, salt og peber
  5. Skær kødet i tern/strimler og kom det op i gryden og svits det et øjeblik
  6. Hæld fløde, hakkede tomater og tomatpure på og kog op ved middel varme
  7. Lad retten simre i ca 20 min. Kom bacon tilbage i gryden de sidste 10 min
  8. Smag til med krydderier og lidt sukker
  9. Server med kartoffelmos, ris eller andet
Del denne opskrift
 
Older posts