Dutch baby – nem ovnbagt pandekage

Dutch baby - nem ovnbagt pandekageDet er international pandekagedag i dag, og det kan jeg simpelthen ikke sidde overhørig. Så som resten af blogland kommer hermed dagens pandekage.

Jeg er pjattet med pandekager, både i sød og salt version. Det er bare virkelig sjældent at jeg gider at lave det. Jeg føler det er et stort og uoverskueligt projekt, der tager for evigt. Det dér med at stå og vende ca. 1 milliard pandekager, det skal jeg altså tage mig sammen til. Mén, så var det jo at jeg faldt over denne version. Jeg har kigget på denne type ‘pandekage’ maaange gange, men det var altså først i dag at jeg fik taget mig sammen. Se denne version er nem, sindssygt nem faktisk. Det er naturligvis ikke det samme som de helt tynde og lækre pandekager, men der er noget ret hyggeligt over at servere sådan en sag i små pander, så man får sin egen. Og så er jeg altså stor fan af at man ikke skal stå og svede over komfuret og holde øje med at pandekagerne ikke brænder på.

 

Dutch baby - nem ovnbagt pandekageDutch baby - nem ovnbagt pandekage Dutch baby - nem ovnbagt pandekage

Jeg toppede mine med Rømme, som er et nyt mælkeprodukt. Det er en krydsning i mellem creme fraiche og fløde, og smager ret så labert. Det kan købes i Irma. Men det stopper naturligvis ikke dér. De fik nemlig også et skud karamelsauce, som var tilbage fra dette projekt, lidt chokolade, nogle blåbær oooog hasselnøddeflager. SÅ er der ellers dømt dessert!

Man kan toppe dem med lige præcis det man ønsker, f.eks is, flødeskum, lemoncurd eller hvad man lige trænger til. Pandekagerne er ikke ret søde i sig selv, så det bliver ikke hvinende sødt, hvis man topper med søde sager. Man kan også snildt lave dem til en salt udgave, måske med skinke og ost? Mulighederne er uendelige.

Jeg har brugt to små pander til at bage dem i, har man ikke det kan man sagtens bruge en almindelig pande der kan gå i ovnen, eller et ovnfast fad.

Print Recipe
Dutch baby - nem ovnbagt pandekage
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Kom en spsk smør i hver pande og lad det smelte i ovnen ved 180 grader, det tager et par minutter
  2. Pisk alle ingredienserne på nær smørret sammen til en homogen masse
  3. Fordel dejen i panderne
  4. Bag pandekagerne ved 180 grader i ca 15 min
  5. Server med dine ønskede toppings
Del denne opskrift
 

2 x fastelavnsboller – de gammeldags og de svenske

FastelavnsbollerPå søndag er det fastelavn, og alle (voksne) ved at det vigtigste ved fastelavn er fastelavnsboller. Det er jo simpelthen så godt. Det er dog et stort debatemne om det skal være den gammeldags slags med creme, eller om det skal være de ekstra snaskede med wienerbrødsdej og flødeskum/creme og lignende. Jeg diskriminerer ikke når det kommer til fastelavnsboller, jeg kan lide dem alle. Men skal jeg vælge – så vil jeg allerhelst have en med det hele i. Sig mig engang, hvorfor kan man ikke få en med både flødeskum, creme, marcipan og noget frugt/syltetøjshalløj? Se SÅ ville min lykke være gjort. Jeg ville muligvis heller ikke spise andet i den periode de er tilgængelige, men nøj hvor ville jeg have det herligt imens jeg tog 10 kg på.

Jeg har endnu ikke kastet mig ud i varianten med wienerbrødsdej, jeg har lidt ærefrygt over for den. Det er også noget mere omstændigt end end gærdej, men det smager nu godt, sådan en wienerbrødsdej. Det må jeg snart få taget mig sammen til. og til croissanter, og thebirkes, og og og 😉 I år har jeg faktisk slet ikke lavet fastelavnsboller, primært fordi jeg så ville skulle spise dem alle selv – det er måske trods alt lige i overkanten. Jeg spiste også først min første i går, egentlig skammer jeg mig lidt over at det har taget så lang tid. Den fra fra Lagkagehuset som er kommet til Valby, den var med wienerbrødsdej og rabarberfyld. Helt ok, men intet prangende. Jeg vil vove den påstand at jeg kan gøre det bedre selv.

Mén jeg har dog tidligere lavet fastelavnsboller her på matriklen, faktisk to gange. Nemlig den helt klassiske og de svenske semlor, begge dele kan klart anbefales, men vil man have max snask, så gå efter den svenske.

Opskrifterne findes her

Har du spist/lavet fastelavnsboller i år? og hvilken er din favorit?

Grilled cheese med pesto og soltørrede tomater

Grilled cheese med pesto og soltørrede tomaterJeg er virkelig stor fan af smeltet ost. Sådan virkelig stor fan. Få ting bliver ikke en anelse bedre af et skud smeltet ost, hvis du spørger mig. Noget af det jeg spiste aller mest i gennem min barndom og ungdom, var helt sikkert toast. Hold nu op hvor har jeg spist mange toast. Vores toaster var på konstant overarbejde derhjemme, og min mor slæbte den ene ost med hjem efter den anden. Og toastbrødet forsvandt som dug for solen. Det helt hvide naturligvis. Og masser af flødehavarti, den perfekte toastost. Toast var den perfekte eftermiddagsspise, og ofte også frokost. Vi boede nemlig i mange år præcis lige på den anden side af gaden fra skolen, så da jeg kom i de lidt større klasser kunne jeg passende gå hjem og lave min toast til frokost.

Jeg får stadig jævnligt toastcravings, det sprøde brød med smør på og rigelige mængder smeltet ost. Ahmen, jeg er tosset med det. Denne gang er det dog ikke en helt klassisk toast, men stadig gode klassiske smage. En gang i mellem skal man jo lave noget andet. Dette er heldigvis ikke nogen dårlig byttehandel.

Grilled cheese med pesto og soltørrede tomater

Jeg brugte brødet herfra og det fungerer rigtig fint. Man kan dog også sagtens bruge andre typer franskbrød, hvis man vælger at bruge briochebrødet skal man lige være forberedt på at det er en virkelig heftig omgang. Næsten for meget af det gode faktisk. Det bliver til ret solide mængder fedt, både fra brød, pesto, ost og tilmed de soltørrede tomater. Jeg brugte ca denne opskrift på pesto, men man kan også sagtens snyde og købe en god færdiglavet.

Print Recipe
Grilled cheese med pesto og soltørrede tomater
Tilberedningstid 5-10 min
Antal personer
Tilberedningstid 5-10 min
Antal personer
Instruktioner
  1. Smør brødet med pesto, fordel ost og soltørrede tomater derpå og drys med salt og peber
  2. Steg toasten ved svag til middel varme i smør til osten er smeltet og brødet er gyldent
Del denne opskrift
 

Panerede halloumifritter

Panerede halloumifritter God formiddag venner. Jeg håber at weekenden har været god.

Jeg skal gøre rent om et øjeblik, det glæder jeg mig ærligt talt ikke helt vildt meget til. Men inden jeg gør det, vil jeg lige dele denne virkelig nemme og ret så lækre sag. Nemlig halloumifritter. Panerede halloumifritter. Det er altså bare sjældent at noget bliver dårligere af en gang panering. Ost er ingen undtagelse, hvilket nok er grunden til at det ikke er første gang jeg har givet mig i kast med det. Hvem kan måske glemme disse chili cheese tops? Nøj, de var altså gode. Ret pudsigt at det i morgen er præcis et år siden at jeg lavede dem. Dem må jeg snart lave igen. Men i dag skal det altså handle om disse, og de er endnu nemmere end de andre. Osten skal bare skæres i stave og så paneres og steges. Helt perfekt, og oplagt til en dag hvor man trænger til snask.

Panerede halloumifritter Panerede halloumifritter

Jeg spiste dem bare som snack med en gang chilimayo lavet på mayonnaise og sirracha til. Nemt og lækkert. Men de ville også gøre sig godt som det sprøde indslag i en salat eller lignende.

Print Recipe
Panerede halloumifritter
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 5 min
Antal personer
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 5 min
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Skær osten i stave
  2. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og bland mel, rasp og peber i en anden
  3. Vend først osten i ægget og derefter i melblandingen, tryk lidt ned på den så osten bliver godt dækket
  4. Steg på en pande i rigeligt olie til de er sprøde og gyldne
  5. Lad osten dryppe lidt af på køkkenrulle inden servering
Del denne opskrift
 

Briochebrød

Briochebrød Så er der dælme brød, og nok det mest beskidte af slagsen som man kan opdrive. Fyldt med kridhvidt mel og masser af smør. Det er ren kærlighed, og helt perfekt på en halvdoven søndag.

Det kræver lidt arbejde, i hvert fald hvis man ikke er den heldige indehaver af en røremaskine – hvilket jeg ikke er. Det er en klistret og fedtet omgang, men det hele værd. Jeg har tidligere lavet brioche burgerboller som blev virkelig vellykkede. Nu kom turen altså til et helt brød (og nogle boller) jeg kan ikke selv tage æren for opskriften, jeg har nemlig fundet det hos den gode Thomas, som jeg har stor tiltro til når det kommer til brød og ting med meget smør. Dén kærlighed har ham og jeg nemlig til fælles.

Denne opskrift er ikke for de fedtforskrækkede, det kan jeg lige så godt sige med det samme. Dejen indeholder ikke mindre end en hel pakke smør – men jeg er heldigvis ikke fedtforskrækket og så er der jo ingen ko på isen.

Briochebrød

Jeg lavede et brød og 6 boller af opskriften, så der er rimelig meget dej.

Briochebrød er helt klart bedst samme dag det er bagt, men ellers kan man få nyt liv i det ved at riste det, eller man kan fryse det ned man ikke skal spise med det samme.

Print Recipe
Briochebrød
Forberedelses tid 15 min
Tilberedningstid 15-30 min
Ventetid 3 timer
Antal personer
stk
Ingredienser
Forberedelses tid 15 min
Tilberedningstid 15-30 min
Ventetid 3 timer
Antal personer
stk
Ingredienser
Instruktioner
  1. Varm mælken op til den er lunken, hæld den i en skål og rør gæren ud heri
  2. Tilsæt æg, salt og sukker og pisk godt
  3. Tilsæt melet lidt ad gangen og rør det godt sammen
  4. Ælt dejen i ca 10 min til den er smidig og ikke klistrer
  5. Skær smørret i tern og ælt det ind i dejen lidt efter lidt, til alt smørret er brugt og du har en smidig og glat dej. Tilsæt evt en anelse mere mel hvis dejen bliver meget klistret
  6. Lad dejen hæve overdækket i ca halvanden time til den er blevet dobbelt størrelse
  7. Slå dejen ned og form brød eller boller af dejen. Jeg brugte forme til både brød og boller
  8. Lad dejen hæve i mindst 1 time
  9. Pensl med et sammenpisket æg
  10. Varm ovnen op til 225 grader. Sæt brødet i ovnen og skru ned til 200 grader. Hvis du laver boller skal de have ca 15 min og brød ca det dobbelte. Brødet skal være gyldent på toppen og lyde hult hvis du banker det på undersiden
Del denne opskrift
 
Older posts