Glutenfri vafler med kastanjemel

Glutenfri vafler med kastanjemel Søndagsvafler, det virker passende på sådan en virkelig gråvejrsdag. Faktisk kan jeg komme på få ting der er mere oplagt. Det ser ikke ud til at vi får fint solskinsvejr som i går, det var ellers rart. Jeg brugte nærmest hele dagen i går på at være på bakken med min svigerinde Alberte, det var vildt hyggeligt og vi præsterede både at spise dansk frokostbord, og store belgiske vafler med softice. Aftensmaden blev til gengæld skippet, eller erstattet med chips om man vil 😉

Glutenfri vafler med kastanjemel  Men vafler, vafler er bare altid en god idé. Både af den søde og den salte slags, af den mere artige eller den helt bombastiske slags. Det hele virker, er nemt og smager fremragende. Disse glutenfri vafler med kastanjemel, er ingen undtagelse. Har du prøvet kastanjemel? Det er første gang jeg prøver kræfter med det. Jeg var til et arrangement for nogle uger siden hvor jeg blandt andet fik sådan en pose med hjem (reklame, da den er modtaget som gave). Kastanjemel er en lidt sjov ting, den farver dejen brun og så er det ret sødt i sig selv, man behøver derfor stort set ikke at tilsætte sødning og vaflerne, i dette tilfælde, får en snert af kakao.

Glutenfri vafler med kastanjemel

Jeg holdte vaflerne helt simple, og med få ingredienser, men man kan snildt eksperimentere og tilsætte ekstra ting som f.eks chokoladestykker eller peanutbutter.

Mine vafler blev serveret med et ordentligt læs søde bær og et skvæt sirup, en klat flødeskum eller is ville heller ikke være tosset.

Vaflerne er også oplagt som morgenmadsvafler, så kan den smule sukker der er i evt udskiftes med en most banan.

Kastanjemel kan som noget helt nyt købes i Føtex og Bilka, så det er ikke længere nødvendigt at skulle i helsekosten, det er altså en stor fordel.

Er du mere vaffelsulten, så prøv disse:

Belgiske vafler

Brownievafler

Eller måske

Pizzavafler

 

Glutenfri vafler med kastanjemel 

Giver ca 4 vafler

  • 150 g kastanjemel
  • 1 æg
  • Ca 2 dl mælk
  • 1 spsk kokossukker
  • 1/4 tsk ren vanillepulver
  • 1 knsp salt
  • En smule smør til stegning

Sådan:

Varm vaffeljernet op

Pisk alle ingredienser godt sammen

Smelt en lille klat smør i vaffeljernet

Fordel dejen i vaffeljernet og bag til de er færdige

Gentag til dejen er opbrugt

 

Nu vil jeg bevæge mig ud i det dejlige danske sommervejr, jeg skal nemlig til frokost hos søde Carla og hendes mor. Yay, for en dejlig søndagsbeskæftigelse – også selvom vejret er virkelig fesent.

Kan i have den dejligste søndag.

Sommerdrink med gin og hyldeblomst

Sommerdrink med gin og hyldeblomst Happy friday folkens. Er der mon noget spændende på tapetet i weekenden?

Det er ikke det mest ophidsende vejr man har set i dag, det kan vi vist ikke komme udenom. I går var ellers ret så fint, noget skitzofrent, men rart og rimelig solrigt. Jeg brugte dagen i går på brunch og Tivolitur med en gammel veninde, jeg ikke har set virkelig længe. Det var hyggeligt og passede så fint med vejret.

I dag er jeg til gengæld en rimelig sløv banan, der startede dagen med at pjække fra træning. Medaljer for dedikeret træning, modtager jeg altså ingen af for tiden 😉 Til gengæld har jeg paneret og stegt rødspætter til min frokost, og nu netop lavet denne herlige og sommerlige drink – selvom vejret måske ikke heeelt siger dejlig sommer, så kan vi vel snyde os til lidt sommerfornemmelser, og denne drink smager bestemt af sommer.

Sommerdrink med gin og hyldeblomst Gin, hyldeblomst og så lidt mynte og jordbær, lyder det ikke rart? Jeg er i hvert fald fan. Det tror jeg nu også at du vil blive.

Sommerdrink med gin og hyldeblomst Sommerdrink med gin og hyldeblomstJeg lavede jo denne virkelig gode hyldeblomstsaft for lidt tid tilbage, den har jeg naturligvis brugt. Har man ikke den hjemmelavede på lager, kan man snildt bruge en god købevariant, men smag lige på den inden. Måleforholdene afhænger meget af hvor sød/syrlig/koncentreret den er. Min kan godt drikkes som den er, jeg foretrækker dog at fortynde den en lille smule for at gøre den mindre sød, men prøv dig frem. Det værste der kan ske er at du skal drikke en ekstra 😉

Sommerdrink med gin og hyldeblomst

Til 1 drink

  • 1/2 dl gin (jeg bruger Tanqueray)
  • 1 1/2 dl Hyldeblomstsaft
  • 1/2 dl Danskvand uden citrus
  • Saften fra en halv citron
  • 1 jordbær
  • 1 kvist mynte
  • Isterninger

Bland gin, hyldeblomstsaft, danskvand og citronsaft sammen i et glas, rør rundt og tilsæt isterninger, jordbær i skiver og mynte. Vil du have mere smag ud af mynte og jordbær, kan du evt knuse det lidt med en morter, eller alternativt shake gin, citronsaft, jordbær og mynte med isterninger og hælde danskvand og hyldeblomst på til sidst.

Grillet squash med pinjekerner og citron

Grillet squash med pinjekerner og citronGod formiddag venner. Så skal jeg ellers lige love for at der er gået sommerferie i den, sjovt så tydeligt det er, selvom det jo også er meget naturligt. Jeg kan også mærke hvordan jeg selv er noget mindre produktiv, på trods af at jeg har en rimelig åben kalender. Det er lidt sjovt som jeg i hvert fald, bliver mindre produktiv, hvis jeg ikke har ret meget jeg skal nå. Så er det ligesom om at det er ligegyldigt og tingene bliver gjort i dag, eller i næste uge.

Oh well, det er juli og det er tilladt at være lidt i feriemode, selvom der ingen ferieplaner er i horisonten. Jeg går og fantaserer heftigt om at trække stikket i et par dage og tage et rart sted hen, om det er et sommerhus i Danmark, eller om det er et par dage i en europæisk storby, er nærmest underordnet. Jeg drømmer både om solotur og en tur med selskab, ingen af dele virker dog særlig realistisk. Men man har jo lov at drømme, ikke? Og måske der pludselig dukkede en pose penge op, eller en sugardaddy – dén slags sker jo ofte 😉

Grillet squash med pinjekerner og citronSelvom jeg er lidt i sommerferiemode, så bliver der stadig lavet en smule mad, af den virkelig simple hurtige slags. Det er ikke i julimåned man bruger oceaner af tid i køkkenet, ikke her på matriklen i hvert fald. Men mad skal der jo til.

Den anden dag blev det til denne super simple sag, grillet squash med pinjekerner og citron. Det smagte skønt og kan bruges både som tilbehør til grillmaden måske, eller som soloret, hvis det bare skal være en lille let anretning.Grillet squash med pinjekerner og citron  Jeg spiser efterhånden virkelig meget squash, sjovt som det kan ændre sig. For bare få år siden syntes jeg at det var den mest kedelige grøntsag i verden, dét har heldigvis ændret sig.

Print Recipe
Grillet squash med pinjekerner og citron
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Steg squashskiverne i olie på en grillpande eller på grillen til de har taget farve på begge sider. Drys med salt og peber
  2. Rist pinjekernerne på en tør pande
  3. Anret squashskiverne på et fad og pres citronsaften udover. Pynt med hakket persille, smuldret ost og pinjekerner
Del denne opskrift
 

Juni i mad

Juni i madGod formiddag venner, vi er allerede næsten en uge inde i juli. Det er alligevel vildt nok. Der gik Roskilde og rekreation i den for mit vedkommende, og pludselig var der gået over en uge siden sidst. Indtil videre imponerer den danske sommer ikke overvældende, nøj hvor jeg håber at det ændrer sig. Ellers bliver det en laaaang vinter. Heldigvis er nogle af de gode ting fra sommeren stadig til stede, selvom vejret svigter, og opfører sig som en hormonramt teenager – nemlig alle de fantastiske råvarer vi har adgang til på denne årstid. Hold nu op hvor er det fantastisk at man kan vælte sig i jordbær, ærter, helt nye rodfrugter, majskolber og alle de andre gode sager – uden at skulle have dem importeret langvejs fra. Jeg bruger i denne tid alle mine penge på tomater (især), jordbær, ærter og muligvis også alkohol, det gælder dog ikke helt, for det sker jo også resten af året 😉

Jeg tror snart at jeg er ude i et decideret misbrug af tomater, jeg slæber den ene pakke med hjem efter den anden, og finder jeg dem til en god pris, køber jeg gerne tre på en gang. ‘Hej, jeg hedder Sabrina – og jeg er tomatafhængig’ Der er heldigvis værre ting man kan være afhængig af.

Juni måned har været rimelig produktiv på opskriftsfronten, hele 18 styks er det blevet til. Ret gode sager, hvis jeg altså selv skal sige det.

Hvad har der mon været på dit spisebord?

Her kommer en oversigt over månedens opskrifter. Jeg har brug for flere majskolber asap!

Juni i mad