Forårstærte med bacon, asparges og soltørrede tomater

Forårstærte med bacon, asparges og soltørrede tomaterHoly moly. Jeg har haft nogle heftige dage den sidste uges tid. Når man er sådan en type der normalt ikke har ret mange planer, og meget alenetid, så kan det godt være ret voldsomt at have en tætpakket kalender mange dage i træk – selvom det primært er gode ting. I denne uge er der også gode ting på programmet, men ikke helt så meget som sidste uge. Det passer mig ganske fint. Så kan det være at jeg rent faktisk får udrettet lidt også 😀

Forårstærte med bacon, asparges og soltørrede tomater  Jeg har virkelig længe haft lyst til at bage tærte, virkelig længe faktisk. Der var engang hvor jeg ofte spiste tærte, altid den samme dog. Porretærte. Og så med helt almindelig salat til og en god klat creme fraiche. Så kørte bussen! Bunden var altid lavet på butterdej, nemt og godt. Det er ved at være mange år siden jeg sidst har lavet porretærte, men NU skulle der altså tærte til. Butterdejen er skiftet ud med en hjemmelavet tærtedej, og har tilmed fået et skud rugmel for at give den en anelse mere struktur. Det tager ikke mere end et øjeblik at lave sådan en tærtedej, men skal det gå ekstra tjept, kan man snildt snyde og købe en færdig. Jeg sladrer ikke 😉  Forårstærte med bacon, asparges og soltørrede tomater

Jeg har brugt en kombination af nogle af mine favoritsager som fyld, det gør den herligt forårsagtig. Har du andre preferencer, skifter du bare én eller flere af ingredienserne ud. Det er svært at gå helt galt med en tærte.

Jeg er i gang med at lave hveder til store hvedebededag på fredag. Yay! Flere hveder til folket 😀

Print Recipe
Forårstærte med bacon, asparges og soltørrede tomater
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 30 min
Ventetid 30 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Bund
Fyld
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 30 min
Ventetid 30 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Bund
Fyld
Instruktioner
  1. Kom alle ingredienserne til tærtedejen i en foodprocessor og kør til det er blevet en sammenhængende masse. Har du ikke en foodprocessor, kan det sagtens æltes i hånden, til det akkurat hænger sammen
  2. Kom film omkring dejen og lad den hvile på køl i ca 30 min
  3. Fordel dejen i en tærteform. Jeg maser bare dejen ud med fingrene, man kan også rulle den ud i mellem to stykker bagepapir
  4. Prik huller med en gaffel i bunden og bag bunden ved 200 grader i ca 12 min
  5. Steg imens baconen sprød på en pande og læg til side i et øjeblik
  6. Pisk æg, fløde og krydderier sammen og hæld massen over tærtebunden
  7. Knæk enderne af aspargesene og skær dem i mundrette bidder
  8. Skær løget i skiver og hak tomaterne groft
  9. Fordel fyldet ovenpå tærtebunden
  10. Drys med ost
  11. Bag i ca 15 min ved 200 grader til fyldet er fast og tærten er gylden på toppen
Del denne opskrift
 

Kylling og middelhavsgrønt – alt i et fad

Kylling og middelhavsgrønt - alt i et fadSolen skinner igen i dag, det er vildt nok. Og ret så skønt. Hvis solen bare skinner stort set dagligt de næste 4-5 måneder (og temperaturen stiger 10-15 grader) så er vi mange der vil sætte stor pris på det. ATT: Vejrguderne. På forhånd tak!

I går skulle jeg have noget aftensmad, det sker naturligvis ret ofte, og i går var altså ingen undtagelse. Dagen forinden havde jeg købt nogle kyllingelår der var ved at løbe på dato, så det var ret nærliggende at de skulle være aftensmaden. Jeg var ikke rigtig til de store kulinariske udskejelser, og gad i grunden ikke rigtig at lave mad eller vaske op, men kyllingelår alene, er måske alligevel lige fesent nok. Da kyllingen havde fået ca halvdelen af tiden i ovnen, tog jeg derfor en hurtig beslutning udfra dovenskab køleskabets indhold, og smed nogle grøntsager i fadet til kyllingen. Så var jeg ligesom ude over dét problem.

Jeg tænker at i sikkert er mange der kan genkende det scenarie, og så er det virkelig smart med nogle lette løsninger på ærmet. På den måde får man virkelig nem, men stadig ordentlig mad.

Kylling og middelhavsgrønt - alt i et fadJeg brugte nogle af de grøntsager jeg havde på lager, aubergine, squash og tomater. Andre kan også sagtens bruges.

Sjovt som jeg stort set hele mit liv har synes, at squash og aubergine var nogle af de mest røvsyge grøntsager der fandtes. Uden smag og med underlig konsistens, og nu er det nogle af de grøntsager jeg bruger mest. Jeg bruger f.eks en helt squash om dagen i min morgengreenie, hvor den også fungerer virkelig godt. Smag er en sjov størrelse, men heldigvis ændres den over tid.

Print Recipe
Kylling og middelhavsgrønt - alt i et fad
Tilberedningstid 45 min
Antal personer
pers
Tilberedningstid 45 min
Antal personer
pers
Instruktioner
  1. Læg kyllingen i et ovnfast fad, giv den et godt skvæt olivenolie og drys med krydderier
  2. Steg kyllingen i ovnen ved 200 grader i ca 25 min
  3. Skær squash og aubergine i mindre stykker og halver tomaterne
  4. Kom grøntsagerne og hvidløg op i fadet til kyllingen, giv det et skvæt olie og drys med salt og peber
  5. Sæt det hele tilbage i ovnen i ca 20 min til kyllingen er gylden og grøntsagerne møre
Del denne opskrift
 

Hurtig og billig hverdagspasta med tomater

Hurtig og billig hverdagspasta med tomater Glædelig 1. maj venner. Solen skinner, det blæser og er egentlig ret koldt – men hey – solen skinner. Og nogle drikker sig fulde i fælledparken. Det er ved at være en del år siden at det har været mig.

I dag skal vi have spaghetti, det er altid en vinder. Egentlig var det ikke intentionen at den skulle på bloggen. Jeg var bare sulten til frokost og havde ikke handlet, så jeg måtte improvisere med hvad jeg lige havde på lager. Men tænkte at der måske var nogen som kunne bruge lidt inspiration, til billig og hurtig hverdagsmad. Det er trods alt en gevaldig opgradering fra pasta med ketchup.

Retten her – eller hvad vi nu skal kalde det – er egentlig en variation at noget jeg lavede en del dengang jeg flyttede til Irland første gang. Jeg boede på hostel og skulle derfor dele køkken og køleskab med en masse andre. Det var for dyrt at leve af take away, så jeg måtte finde på noget der ikke krævede for meget udstyr, eller ingredienser der skulle på køl, og dermed risikere at få stjålet.

Hurtig og billig hverdagspasta med tomaterPasta, hvidløg, chili og olivenolie blev min redning, og nogle tomater når det skulle være ekstra sjovt. Det er virkelig hurtig og billig mad og det smager virkelig godt – på trods af de få ingredienser. Jeg har her givet det en omgang revet ost og noget persille, det gør det lige nummeret sjovere. Denne udgave er vegetarisk, men man kan nemt tilsætte noget stegt bacon, kylling eller hvad man lige lyster/har på lager. Så bliver retten både mere mættende og bedre sammensat. Flere grøntsager vil heller ikke være nogen dårlig ting.

Print Recipe
Hurtig og billig hverdagspasta med tomater
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Instruktioner
  1. Kog spaghettien efter anvisningen på pakken
  2. Varm olivenolie op i en pande og svits hvidløgene heri til de er let gyldne
  3. Halver tomaterne og kom dem på panden til hvidløgene til de falder let sammen, krydr med salt, peber og chiliflager
  4. Hæld vandet fra spaghettien og hæld spaghettien op på panden til tomater og hvidløg. Vend det godt rundt
  5. Vend gerne en god smørklat i eller giv det et godt dryp olivenolie. Server med revet ost og hakket persille
Del denne opskrift
 

Couscous salat med halloumi og squash

Couscous salat med halloumi og squashNu holder vi lige påskepause for en enkelt dag, eller der er i hvert fald ikke meget traditionel påske over denne. Den passede til gengæld med hvad jeg havde i gemmerne, og så er den nem, ikke mindst hvis man har behov for en kødfri dag.

Der kan snildt tilsættes nogle ekstra grøntsager, ligesom at couscous kan erstattes af blomkålsris, hvis man vil have en glutenfri udgave. Jeg kan nu godt lide gluten. Gluten er min livret 😉

Helt ærligt, så ville jeg faktisk blive ualmindelig trist hvis jeg ikke kunne tåle gluten, det er nærmest i alt det jeg bedst kan lide. Det er en ret modbydelig tanke egentlig. Især hvis det var kombineret med laktoseudfordringer. De to ting ville jeg meget nødigt undvære. Men så er det jo heldigt for mig at jeg ikke behøver 😀

Umiddelbart burde jeg fejre det faktum – med gluten og laktose!

Couscous salat med halloumi og squash Couscous salat med halloumi og squash Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Halloumi, så er det en stor fejl. Det er en fast og rimelig saltet ost, som smager rigtig skønt stegt/grillet. Som holder formen og er rigtig god i salater, eller bare som generel køderstatning. Den kan købes i de fleste supermarkeder, især i sommerhalvåret.

Du kan sagtens bruge andre krydderurter end jeg har brugt, jeg havde dem lige på lager og er vild med dem. Mynte ville også være godt.

Print Recipe
Couscous salat med halloumi og squash
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Hæld rigeligt vand i en gryde og tilsæt salt og evt grøntsagsbouillon og bring det i kog
  2. Kog couscous efter anvisningen på pakken og hæld efterfølgende det overskydende vand fra
  3. Skær squashen i skiver og steg dem på en pande i lidt olie, til de har fået farve på begge sider. Krydr med salt
  4. Skær halloumi i stave eller tern og steg dem på panden i olie til den er gylden på begge sider
  5. Halver tomaterne og bland alle ingredienserne sammen
  6. Giv salaten et godt dryp olivenolie og citronsaft inden servering
Del denne opskrift
 

Marts i mad

marts-i-madTænk sig at vi har sidste dag i marts allerede, og dermed igennem 1/4 af året. Det er jo helt skørt. Til gengæld er det virkelig rart at foråret begynder at vise sig for alvor. Gud hvor er det rart at solen titter frem, man kan smide de tunge gevandter og det ikke længere føles som om at dagen er slut kl 16. Forår er nu en vidunderlig årstid – i hvert fald når den viser sig fra sin fineste side som i dette øjeblik.

Marts har været en skør og hård måned, og jeg har været skør ikke mindst. Det er aldrig sådan rigtig fedt når man ikke kan styre sig selv, og gør alt andet end hvad man ved at man burde. Men heldigvis er der jo læring i alt, og en grund til at man opfører sig og reagerer som man gør. Det skal jeg nok være lidt bedre til at huske, og slå mig selv lidt mindre i hovedet når jeg opfører mig skørt. Måneden har heldigvis også budt på rare stunder, jeg har både set musik og teet mig som en skør overfor en fra bandet, fundet solbrillerne frem fra gemmerne, smidt vinterjakken, set City singler, været på brun bodega (et par gange), set stand up og har drukket my fair share af crémant og champagne – og så har jeg naturligvis lavet (og spist) en masse dejlig mad. Marts har været den mest aktive måned på bloggen i umindelige tider. Dét er altså også værd at fejre. Når man kigger på det på dén måde, har det slet ikke været så tosset en måned.

 

Marts måneds opskrifter kan findes lige her

Older posts