Så det der sker er… Om fælles sengekammerater og brun mad

Endnu en uge er gået, og hvilken uge det har været. Den har både budt på sovs i store mængder, en tur til Paris, og nogle virkelig underholdende samtaler. Vi tager lige en update på den seneste uge.

 

  • Jeg var på Grisen på Nørrebro for første gang i onsdags, jeg spiste den brune sag på billedet. Det var en andesandwich, som smagte fantastisk. Jeg sad ved siden af et billede af en sød mand på en stripperstang. Det er der for lidt af i mit liv. Både søde mænd og stripperstænger.
  • Den brune sag blev indtaget som måltid på min første date med sød kvinde jeg har mødt på twitter. Efter meget kort tid gik det op for os at vi har været sammen med den samme, endda overlappende. Vi brugte resten af en virkelig hyggelig aften på at fortælle røverhistorier og grine på hans bekostning. Det var en fest.
  • Vi tog tilmed en selfie af os sammen og lagde den på hendes snap – han var den første der så den. Det var sjaaaav.
  • Det viser sig samtidig at han er blevet single igen, jeg kan ikke helt beslutte mig for om jeg håber at han kontakter mig. Jeg er pisse nysgerrig om hvad der er sket. Jeg er et dårligt menneske…
  • Jeg fik for en måneds tid siden nogle mælkekefirgryn med hjem fra et arrangement, efter ca halvanden uge døde projektet, og de seneste uger har der stået et patentglas på køkkenbordet med efterhånden pænt rådden mælk. Det er åbenbart enormt svært at smide det ud. Jeg er tydeligvis ikke god til at holde liv i ting. Måske det er meget godt at jeg ikke har børn…
  • Popstars Jon og hans kanon holder koncert næste år, og jeg er helt vildt fristet til at købe en billet og skråle højlydt med på Right here next to you og This side up. Jeg er seriøst kun 17 oppe i hovedet
  • Jeg har brugt noget nær en milliard på de franske apoteker – hvilket er en glimrende strategi, med tanke på at mine dagpenge falder til januar
  • I øvrigt kan jeg ikke udelukke at jeg har brugt timevis den foregående uge, på at stalke føromtalte mand og hans nu ex. Jeg er helt ustyrligt nysgerrig, og burde nok i virkeligheden være blevet detektiv. Pis at regeringen netop har sat en stopper for flere uddannelser.
  • Jeg har nu været medlem af fitnessworld i snart to måneder – jeg har endnu ikke hentet mit medlemskort, for slet ikke at tale om at have trænet der…Glimrende investering lige dér!
  • Hvilket i øvrigt harmonerer glimrende med mængden af chips og chokolade jeg indtager. Er det snart januar? 😉

Så det der sker er…

 

Så det der sker er #2

Den seneste uge har været en festlig en af slagsen. Eller not really egentlig. Eller på nogle områder har den været ganske fin faktisk, på andre – not so much. Vi tager lige en opdatering.

  • Jeg har fået ikke mindre end 5(!) afslag på jobs den seneste uge – wu fucking huu. Herunder ét med begrundelsen, at jeg ville komme til at kede mig med opgaverne. Det skal jeg da nok selv bestemme. Selvom han med virkelig stor sandsynlighed har ret…
  • Jeg fik endelig taget mig sammen til at gå over med pap i morgen – det var ved at blive virkelig pinligt, at man nærmest ikke kunne komme ind af hoveddøren. Netshoppingen stopper nu!
  • Da jeg alligevel var ovre med pap, kunne jeg lige så godt informere om at vores afløb er stoppe på badeværelset. #Protip: Hvis du ikke vil have skæld ud af ejendomshalløjsaen, så undlad at fortælle at det har været sådan længe…
  • I onsdags spiste jeg en hotter til morgenmad. Det virkede passende. Jeg spiste flæskestegssandwich til frokost. Dét lagt sammen med at mit efternavn er Jensen, gjorde at jeg følte mig som en ægte grisedansker.
  • Jeg har endnu ikke pyntet op til jul. Ikke det mindste faktisk. Noget af det første min bror bemærkede da han var her i lørdags, var mit utændte kalenderlys. Han var næsten forarget da det gik op for ham at det ikke engang var pakket ud.
  • Selvom jeg ikke har pyntet op til jul, har jeg nærmest levet i min Rudolf sweater den seneste uge. I søndags var den tilmed tilsat røde læber. Så måske mit hjem ikke er julepyntet – men jeg er. Det må da også tælle, no?
  • Fik en besked fra ham jeg ser i går: Jeg tror at jeg så dig i går, men var ikke helt sikker – det er jo sjældent at jeg ser dig med tøj på…Ahem.
  • Jeg var i Meny for nogle timer siden, for at gøre lidt en god gerning og sende en psykotung pakke til en sød kvinde. Jeg dejsede om lige dér i Meny da det endelig var blevet min tur. Seriøst. Jeg er det dén slags jeg skal trækkes med fordi jeg er fyldt 33? WFT?
  • Det var blandt andet en ældre kvinde der kom mig til undsætning, som jeg lå der. Hvad sker der for at det var mig der var den svagelige i dét setup? Så har jeg prøvet det med.
  • De havde chips til 8 kr i Meny, jeg overbeviste mig om at jeg ikke skulle have nogle. Gæt hvem der fortryder nu, og overvejer kraftigt at gå i kiosken og betale 24 kr for en pose…
  • Jeg får yderst spændende mails – herunder den midterste på billedet. Jeg må sige at jeg sjældent har været mere fristet. Jeg var dog ikke klar over at jeg var blevet til en moden mand.

Så det der sker er…

Kaunas

Hej venner!

Jeg er hjemvendt fra kolde Kaunas og er i gang med nedtællingen til Paris om lidt over en uge. December er vild nok i år. Jeg overvejer lidt at lave et lille indlæg omkring min tur, men indtil da kommer der lige en overdosis af billeder af mig, og så tager vi lige en lille update på livet december 2016.

Så det der sker er…

  • At jeg netop har modtaget et par lyserøde semi glimmer ankelstøvler med guldhæl. Jeg tror efterhånden at jeg har flere sko med glimmer og sten, end uden #glimmergås (se snapchat for bevis sabrina.hoerup)
  • At billedet nederst til højre minder mig lidt om en mand jeg så tidligere i år. Ahem…
  • At jeg har købt ikke mindre end 7(!) plader chokolade med hjem fra Kaunas
  • At dagen inden afrejse blev jeg ‘droppet’ af en mand, jeg har brugt flere måneder på at tænke på. Han har mødt en anden – lige inden der skulle til at være tid til at vi kunne ses. For fanden!
  • At jeg her til eftermiddag har fået endnu et afslag på en ansøgning. Det går pisse godt – også på dén front!
  • At jeg til formiddag lavede virkelig artig (vegansk) suppe, fordi at jeg tænkte flere grøntsager og mindre friture ville gøre mig godt. Bagefter spiste jeg chips…
  • At det er over en måned siden jeg meldte mig ind i fitnessworld. Jeg har stadig ikke været der.
  • At der blev indtaget mere (billig) øl i Kaunas end andre drikkevarer
  • At jeg har købt en pez dispenser med Pinkie Pie fra My little pony – lyserød of course
  • At der er 20% på alt i Magasin lige nu, og jeg overvejer kraftigt at købe alt det jeg har ønsket mig i fødselsdagsgave af min familie – hvis nu jeg ikke får det
  • At jeg købte 4 poser chips på de få dage jeg var i Kaunas – jeg skulle jo smage alle de sjove varianter

Hvad sker der hos dig?

 

 

 

En lille hilsen + nu på youtube

God formiddag fine mennesker. Det er fredag og solen skinner – det er i virkeligheden en meget god start. At det så samtidig er pisse koldt og Leonard Cohen er død – det lader vi vist bare ligge.

Shit jeg har været en dårlig blogger længe, det er helt utroligt. Jeg er nærmest imponeret over at nogle mennesker faktisk forvilder sig herind dagligt, med tanke på hvor lidt aktivitet der har været de sidste 6 måneder. Men NU. NU skal der andre boller på suppen. Skal bare lige i gang med at lave bollerne først 😉 Nu er jeg arbejdsløs igen (pis!) og har oceaner af tid til at dimse rundt i mit køkken. Julen nærmer sig med hastige skridt, og min fødselsdag ditto. Om jeg begriber at det allerede er om 15 dage. Shit alligevel. Heldigvis har jeg både nogle hyggelige arrangementer, og et par smårejser på tapetet den næste tid, så jeg ikke forsumper fuldstændig.

Nu hvor jeg sidder og skriver her, bliver det i øvrigt helt vildt tydeligt, hvor meget jeg egentlig har savnet at blogge. Dét er der jo heldigvis råd for.

Og SÅ har jeg bredt mig over endnu et medie, og hvis du lige nu sidder og tænker – Sabrina, du kan jo ikke engang finde ud af dem du allerede har gang i – så har du fuldstændig ret. Jeg satser dog på at oppe mig, både i frekvens og i kvalitet. Nå, men det er naturligvis youtube jeg har givet mig i kast med. Egentlig har jeg overvejet det længe, dog primært i forhold til mad. Det er dog blevet ved tanken. Men jeg var til middag og efterfølgende drinks med de flotte damer der står bag Copenhagenbyme og Vanløse Blues, og de opfordrede mig til at lave en youtubekanal på baggrund af min snapchat (Sabrina.hoerup). Det er mega fedt at to søde og dygtige damer, synes at jeg laver noget underholdende, men også liiidt angstprovokerende, for er der overhovedet andre der synes det? Men fordi at jeg altid er typen der gør som der bliver sagt, så lavede jeg sidste weekend min første youtubevideo ever. Den er uredigeret, lyden er noget lort og det er enormt navlepillende (for det er blogging jo ikke normalt 😉 ), men jeg synes at det er ret sjovt at lave og satser stærkt på at det bliver bedre med tiden. Jeg håber at du har lyst til at tage et kig, selvom jeg ikke just har solgt den godt, og sig endelig til hvis du har kommentarer, eller har en mening om hvad jeg skal snakke om. Det kunne være ret sjovt med lidt indspark.

Lige om snart vil jeg se om det kan lade sig gøre at få fat i nogle Robbie billetter, det er nok ikke ret sandsynligt, og burde muligvis også lade være at forsøge. Men – det er jo Robbie.Hvad skal man gøre 😉 Kryds lige fingre for at det lykkes.

Kan du have den bedste weekend!

Dagen i dag – Skulle have været en festdag

I stedet er det en dag fyldt med savn og ondt i hjertet. I dag, er dagen hvor min helt igennem fantastiske morfar ville være blevet 80 år. Jeg siger ville være blevet, fordi han for snart 4 år siden (Anden juledag for at være helt præcis) Tabte kampen til kræft.

Jeg var i Florida med min mor, mine brødre + venner og min kusine på ferie, da vi fik at vide at han var blevet indlagt med hvad vi da troede var iskias nerven. Han var stadig indlagt da vi kom hjem i midten af december. Først da vi kom hjem fandt lægerne ud af at det ikke var en iskias nerve. Det var kræft. Det havde spredt sig til langt det meste af kroppen. Der var ikke noget at gøre fik vi at vide. Han så syg og gammel ud og fik svært ved at huske. Han fik skæg, tørre hænder og flossede negle. Ham som altid var så forfængelig og pæn, med hans nybarberede ansigt, nyklippede hår og pæne tøj.
Ham som dengang han var yngre, købte nyt tøj og gemte det for min mormor, fordi han jo havde skabet fuldt, sad lige pludselig der og lignede ikke længere sig selv. Dagen eller to inden jul, blev vi ringet op fra hospitalet, det så ikke godt ud. Vi hastede alle ud på hospitalet så hurtigt vi kunne. Da vi kom derud gik det bedre. Vi stod allesammen der, grav alvorlige og små grædende. Han sagde hold nu op med det – det er jo ikke fordi jeg skal dø!

Det var meningen han skulle have været hjemme fra hospitalet og holde jul, men lægerne mente ikke at det var forsvarligt. Vi besluttede at holde jul på hospitalet allesammen. Vi slæbte al vores julemad og julegaver med derud. Der sad vi så, juleaften. Rundt om et stort bord i fjernsynsstuen og prøvede at holde stemningen oppe. Der var et juletræ og min morfar sagde at vi da skulle danse om juletræet som vi plejede. Jeg havde virkelig svært ved at holde tårerne tilbage og havde bestemt ikke lyst til at danse om juletræet. Det godtog han ikke og skældte mig ud. Det var den mest deprimerende juleaften og tur rundt om juletræet jeg nogensinde har haft, men selvfølgelig skulle vi gøre det for hans skyld. Vi slutter altid af med at synge nu er det jul igen og min morfar gik altid helt amok og spænede rundt om træet den ene og den anden vej, til vi tilsidst allesammen var rundtossede og grinende faldt om på sofaen. Sådan var det ikke helt denne gang. Det var sidste gang jeg så ham. Juleaften for snart 4 år siden. Kun få måneder før havde han danset rundt som en anden ballerina til mit svendegilde.

Min morfar var en speciel, men fantastisk mand. Han var der altid for mig. Det var ham der købte alt udstyret til alle de forskellige sportsgrene mine brødre og jeg gik til da vi var børn. Det var ham der købte Adidas sæt til min ældste bror og jeg, da vores forældre ikke havde råd. Det var ham der lånte mig penge da jeg skulle bo i Spanien, og som kom og besøgte mig dernede. Det var ham der hentede mig midt om natten i lufthavnen, da jeg kom hjem fra ferie. Det var ham der gik med mig i banken og kautionerede for mig da jeg ville låne penge til et indskud til en lejlighed. Det var ham der altid holdt med mig, og som ville gøre alt for mig. Han var helt vildt aktiv, spillede og underviste i golf, gik til gymnastik, rejste til fjerne himmelstrøg mange gange om året og lavede pull ups og alverdens andre ting hver gang han kunne slippe afsted med det. Ham og hans kæreste havde bestilt 2 rejser da han døde.

Jeg gik helt i spåner da vi mistede ham, det var samtidig kulminationen på det værste år i mit liv. På det år havde jeg mistet min farfar imens jeg lavede min afsluttende opgave til min uddannelse. Et par måneder efter blev mine forældre skilt (de er dog sammen igen) og så skete det aller værste, jeg mistede min elskede morfar (og vores elskede familiehund igennem 10 år, for at det ikke skal være løgn) Jeg græd hver dag i ca 6 måneder. Jeg kunne slet ikke stoppe. jeg var sygemeldt og magtede nærmest ikke noget. Det blev heldigvis bedre, langsomt begyndte jeg at kunne se et lille lys ude i horisonten og jeg blev gradvist mig selv igen. Jeg er heldigvis for længst kommet over på den anden side og på en meget stærkere måde. Jeg tænker stadig på ham hver dag og savner ham helt ustyrligt, men i det mindste er ham og min mormor sammen igen. Selvom jeg meget hellere ville have haft dem her hos mig. Jeg er så misundelig på alle de mennesker som har alle deres bedsteforældre til de er over 90. 76 år er alt alt for ungt.
2 uger gik der fra vi fik at vide at det var kræft til han døde. 2 små bitte uger. Han nåede aldrig selv at erkende og acceptere at han skulle dø. Jeg tror han ville have gjort hvad som helst for at få mere tid. Det ville vi andre også.

Hvor ville jeg bare gerne have fejret han i dag, helt vildt. Jeg sender ham i stedet de kærligste tanker og håber at han har et brag af en fest oppe i himlen og han giver mormor en svingom.

Tillykke med fødselsdagen morfar, du er elsket og savnet og intet er det samme uden dig!

I dag vil jeg gå en tur på kirkegården og sige tillykke med en lille blomst og så vil jeg holde mentalt fødselsdag for ham med masser af flødeskum og rigtigt smør (ikke nogle blandingsprodukter her!)

Older posts