Rabarbercrumble med marcipan og kardemomme

Rabarcrumble med marcipan og kardemommeSelvom det er halvkedeligt vejr og det kun er tirsdag – eller måske endda netop på grund af de ting, så er en lille dessert aldrig af vejen. Det kan man sagtens komme til at trænge til på sådan en dag, eller på alle andre dage. Og så er det altså smart lyn hurtigt at kunne bikse en lille lækker sag sammen. Med rabarber, naturligvis. Det er om at udnytte det imens de er at finde i butikkerne. Har vi talt om hvor meget jeg elsker rabarber? Jeg er fuldstændig tosset med dem.

Denne crumble er altså ingen undtagelse. Syrligt søde rabarber med en snert af kardemomme og så et dejligt sprødt låg på toppen. Så simpelt og så umådeligt godt. Jeg forundres gang på gang over hvor godt simpelt egentlig er. Det er samtidig en virkelig billig dessert, og du har formentlig stort set alle ingredienser på lager i forvejen. Så er der ingen undskyldning for at undvære aftenhyggen, eller hvis der kommer uventede gæster.

Rabarcrumble med marcipan og kardemomme Jeg bor jo som bekendt alene, eller, jeg spiser i hvert fald alene og det virker derfor fuldstændig fjollet at lave store portioner mad og kage. Især kage måske, for hvor godt jeg end kan lide kage, så skal jeg jo ikke spise en kage beregnet til 8-10 mennesker alene. Det er trods alt lige at stramme den, og jeg ville rende rundt med evig kvalme. Nej, den går ikke. Derfor er denne crumble en fin lille sag, der passer til 1-2 personer, alt efter hvor kagesulten man er. Er man flere mennesker, er det heldigvis nemt at gange portionen op.

Hvis du ikke er til rabarber, kan du snildt bruge nærmest alle andre frugter. Æbler, blommer, bær, nektariner – you name it. Det hele er pragtfuldt. Du kan også sagtens undlade både marcipan og kardemomme, hvis du ikke har det på lager, eller ikke bryder dig om det. Crumble er virkelig en taknemmelig kage.

 

Jeg har stadig fire stængler tilbage, mon jeg skal lave grød, kompot, saft eller noget helt fjerde? Hvordan foretrækker du dine rabarber?

 

Mangler du mere inspiration til hvordan du skal bruge rabarberne?

 

Print Recipe
Rabarbercrumble med marcipan og kardemomme
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 20 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 20 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Skær rabarberne i ca. 1 cm tykke skiver og fordel dem i et lille ovnfast fad
  2. Bland rabarberne med sukker og kardemomme
  3. Bland resten af ingredienserne sammen til en homogen masse
  4. Riv marcipanen groft og fordel den ovenpå rabarberne
  5. Smuldr dejen over marcipanen
  6. Bag i ca 20 min ved 200 grader til kagen er gylden på toppen
Del denne opskrift
 

Hasselnøddebund med jordbærmousse

Hasselnøddebund med jordbærmousseDet er ret vildt at tænke på at det allerede er en uge siden, jeg havde min familie til påskefrokost. Dermed er det også en hel uge siden at denne kage blev serveret. Selvom det er gråvejr og mere efterårsagtigt, end sommerligt, og der stadig er en god rum tid til jordbærsæsonen går i gang. Så tillader jeg mig altså at tyvstarte. Nu kunne jeg simpelthen ikke vente længere.

Jeg prøvede med denne kage at efterligne Lagkagehusets berømte christianshavnertærte, det er én af mine absolutte favoritkager og en jeg jævnligt drømmer hede drømme om. Den smager simpelthen så godt. En saftig bund, spækket med hasselnødder, lækker jordbærmousse og masser af friske bær på toppen. Det er altså en lille bid af himlen.

Min kage blev ikke som Lagkagehusets, jeg googlede og googlede, og endte til sidst bare med at prøve mig frem. Jeg er ikke færdig med at eksperimentere, men denne smagte alligevel så godt at jeg bliver nødt til at dele opskriften.

Moussen drillede mig lidt og ville ikke sætte sig ordentligt, så den blev ikke nær så fin som ønsket, men smagen fejlede intet. Kun tålmodigheden.

Hasselnøddebund med jordbærmousse

Print Recipe
Christianshavnertærte
Forberedelses tid 20 min
Tilberedningstid 30 min
Ventetid 4 timer
Antal personer
pers
Ingredienser
Bund
Jordbærmousse
Forberedelses tid 20 min
Tilberedningstid 30 min
Ventetid 4 timer
Antal personer
pers
Ingredienser
Bund
Jordbærmousse
Instruktioner
Bund
  1. Rist hasselnødderne i ovnen ved 160 grader i ca 10 min til skallerne sprækker og der dufter af hasselnødder
  2. Gnub skallerne af og lad nødderne køle helt af
  3. Kom halvdelen af nødderne i en foodprocessor og kør til nødderne er blevet til groft mel
  4. Hak resten af nødderne meget groft
  5. Kom kiksene i foodprocessoren og kør til de er blevet til smulder
  6. Pisk æggehviderne stive med sukkeret og tilsæt resten af ingredienserne, rør det hele godt sammen
  7. Fordel dejen i en smurt springform (ca 20 - 22 cm) og bag i ovnen ved 180 grader i ca 30 min til bunden er gennembagt. Lad bunden køle helt af
Jordbærmousse
  1. Udblød husblassen i koldt vand i ca 10 min
  2. Kom jordbær, sukker og vand i en gryde og kog op
  3. Blend jordbærmassen helt fint og si kernerne fra. Hæld det op i gryden igen
  4. Knug husblassen fri for vand og rør det ud i den varme jordbærmasse. Lad det køle af til stuetemperatur
  5. Pisk fløden stiv og vend jordbærmassen i. Lad moussen sætte sig i køleskabet i 3-4 timer eller natten over
  6. Fordel moussen på kagen og pynt med friske bær
Del denne opskrift
 

3 x søde vafler til vaffeldagen

3 x søde vafler

Det er vaffeldag i morgen, og den slags kan jeg selvfølgelig ikke sidde overhørig. Man skulle da være et skarn, hvis ikke man kunne klemme en bette vaffel ned. Tyk, tynd, hjerteformet, firkantet, med eller uden chokolade. Jeg dømmer ikke når det kommer til vafler. Vafler er også en fantastisk ven i det salte køkken, men den må vi tage en anden dag. Her er i første omgang tre virkelig lækre sager.

Har du mon planer om at bukke under for presset om at bage vafler, og i så fald, hvilke vafler har du planer om at bage? Det er altid dejligt med lidt inspiration.

 

3 x søde vafler til vaffeldagen

 

Kan du have en fremragende weekend om det så er med eller uden vafler

Kanelsnegle – bløde, søde og snaskede

KanelsnegleJeg tænker egentlig at det vil være bedst for os alle, hvis vi spiser kanelsnegle i dag. Søde, bløde, ekstra snaskede kanelsnegle – præcis som de skal være. Lyder det ikke som en god plan? Jeg har en ved siden af mig lige nu, det er jeg ikke specielt utilfreds med og de er stadig bløde og lækre, selvom de blev lavet i går. Tørre kanelsnegle burde være forbudt. Intet mindre.

Kanelsnegle Jeg fik ikke lavet mine helt høje nok, det er jeg lidt træt af – selvom smagen ikke blev dårligere af den grund. Jeg fik tæt på 20 snegle ud af min portion, men de var heller ikke så høje. Vil tro at der bliver ca 12-15 stk, hvis man skærer dem ud i den “rigtige” tykkelse. Man kan sagtens undlade at bage sneglene i en form, men det smarte ved at gøre det er at de holder sig bløde længere, og bedre suger alt snasket. Man undgår også de tørre kanter. Det er jeg altså stor fan af.

Hvis du går i gang nu, kan du snildt have en omgang snegle klar til i eftermiddag, det lyder ikke så dumt, vel?

Print Recipe
Kanelsnegle
Forberedelses tid 20 min
Tilberedningstid 20 min
Ventetid 90 min
Antal personer
Ingredienser
Forberedelses tid 20 min
Tilberedningstid 20 min
Ventetid 90 min
Antal personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Smelt smørret i en lille gryde sammen med mælken. Det skal kun lige være lunt og rør gæren ud heri
  2. Hæld det over i røremaskinen og tilsæt sukker, krydderier, æg og det meste af melet
  3. Rør dejen på maskinen til den er blød og smidig og slipper kanterne i maskinen, ca 10 min
  4. Lad dejen hæve overdækket i ca 30 min
  5. Rul dejen ud i en rektangel, den skal være ca 1/2 cm tyk
  6. Rør brun farin, smør og kanel sammen til en homogen masse
  7. Fordel remoncen på den udrullede dej
  8. Rul dejen sammen til en roulade og skær den i skiver af 3 cm tykkelse
  9. Fordel sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir, eller i en springform som jeg har gjort, med ca 1 cm mellemrum
  10. Lad sneglene hæve i ca 45 min
  11. Bag sneglene ved 180 grader i ca 20 min til de er let gyldne, men stadig lidt bløde når man trykker på dem
  12. Lad sneglene køle helt af
  13. Rør en tyk glasur af vand og flormelis og fordel over sneglene
Del denne opskrift
 

3 x uimodståelige karamelfristelser til din weekend

3x-karamelDet er fredag, solen skinner (sporadisk i det mindste) og weekenden venter lige for døren. Det kræver en fest! En spiselig fest, naturligvis. Og da der er få ting (spiselige ting) i verden jeg er mere vild med end karamel, virker det oplagt at det er karamel der er temaet for weekendens fristelser. I min verden, bliver alt bare lige en anelse bedre med et skud karamel – eller endnu bedre – saltkaramel. Det smager jo helt forrygende. Både min mor og mine brødre er helt på samme hold, karamel i alt. Tak. Jeg ved ikke om det er en familiesvaghed, eller mest bare vidner om karamels fortræffeligheder – jeg tror mest på det sidste. Om jeg begriber mennesker der ikke bryder sig om karamel. Vil de ikke livet? Det er næsten det samme som at sige at man ikke kan lide hundehvalpe. Ej. Dén slags negativitet har ingen brug for i sit liv 😉

Faktisk er jeg så glad for karamel at jeg for en håndfuld år tilbage, kraftigt overvejede at starte en karamelforretning. Det er altså ikke for sjov!

Nu har jeg måske alligevel nok opbrugt taletiden for karamel. Hvis der er en kvote for den slags altså.

Om jeg har opbrugt kvoten eller ej, så findes opskrifterne i hvert fald her

 

3 x uimodståelige karamelfristelser til din weekend (eller alle andre dage)

 

Jeg har en virkelig herlig weekend i sigte. I aften skal jeg hjem til yndlings Maria til dejlig mad, hvalpenusseri og lur mig om der ikke også kommer til at være crémant involveret. Jeg ville kende os dårligt, hvis det ikke er tilfældet.

I morgen skal jeg ud og spise, og ind og se showet City singler med en sød veninde, som gav mig billetter til showet i fødselsdagsgave for nogle måneder tilbage. Jeg er vildt spændt på at se hvad det er for noget.

Og så pønser jeg i øvrigt på at bikse en omgang ekstra snaskede kanelsnegle sammen og glemme alt om at det er min rengøringsweekend

Kan du have en pragtfuld weekend!

Older posts