Små rarhedsglimt

Små rarhedsglimt(De fineste blomstrene træer hvor vi bor, på en sen og lun forårsnat)

Glædelig lørdag folkens, nyder i den forlængede weekend? Jeg har været en temmelig sløv banan, der absolut intet produktivt har foretaget mig. Til gengæld har jeg spist ret mange hveder, og ret meget smør. Det smager fremragende, men min krop hader mig efterhånden lidt. Jeg skal vist på hvedeafvænning i næste uge 😉 Måske jeg burde tage en gang chips og dip afvænning i samme ombæring.

Det går gevaldigt op og ned for tiden, både fra dag til dag, men også på samme dag kan humøret svinge imponerende meget. Der skal ikke ret meget til at jeg kommer i det dårlige hjørne. Til gengæld har jeg også haft nogle af de fineste oplevelser den seneste måneds tid, som minder mig om hvor privilegeret jeg også er på mange områder. Det hjælper på sagen når verden føles lidt ond og urimelig.

I årets første måneder har der været mere drama i mit liv, end der var i alle mine teenageår til sammen – eller sådan føles det i hvert fald. Noget har jeg selv skabt, især i forhold til et enkelt menneske, men resten synes jeg egentlig ikke er berettiget. Det er virkelig underligt at prøve den slags i en alder af 33. Jeg har aldrig været typen der blev uvenner med en masse, typen der altid stod og græd til fester, eller generelt opsøgte drama. Jeg foretrækker altid at man taler om tingene, og er nogenlunde ærlig omkring hvad der foregår, og jeg giver også gerne en undskyldning, hvis jeg har trådt nogen over tæerne, eller været generelt nederen og urimelig – faktisk har jeg undskyldt enormt meget i år, igen primært overfor en enkelt.

Det er virkelig ubehageligt, pludselig at finde sig selv i midten af drama, men til gengæld får det mig også til at sætte endnu større pris på de fantastiske veninder, jeg heldigvis også har i mit liv, som er der, og hvor det hele er ukompliceret, og man både kan grine, tale om alt det ubehagelige og råbe pik til det hele, når det bliver for meget. Tænk at der er nogle mennesker der ikke har dén slags i deres liv. Det under jeg alle mennesker at have. Det er dén slags relationer der er værd at samle på, ikke dem der frustrerer, og gør en ked af det.

Det kan godt være at alting sejler i mit liv, men samtidig er jeg også enormt privilegeret, heldigvis er jeg udmærket klar over det og sætter måske endda ekstra meget pris på det for tiden.

Hvordan ser jeres liv ud for tiden, og har i oplevet det med drama, i forhold til andre, i voksenlivet? 

Nogle af de gode stunder fra de seneste uger har jeg samlet her. Billederne er ikke de kønneste, men det er heller ikke altid det det handler om. Det er bare helt almindelige stunder i ikke opstillede og uperfekte rammer.

Små rarhedsglimt For et par uger siden mødtes min mor og jeg inde i byen for at spise frokost og gå en tur. Vi fik burgere på Friends and burgers, der desværre ikke imponerede nogen af os og efterfølgende fik nogen (nogen var muligvis mig) trang til kage, og vi gik derfor på American pie company og fik endelig smagt deres virkelig gode tærter. Hvor burgerne skuffede, imponerede tærterne i al deres velsmagende enkelthed. Er man på de kanter, kan et besøg klart anbefales. Vi fik key lime pie og en klassisk æbletærte. Begge var forrygende.

Små rarhedsglimt  Forrige torsdag var jeg sammen med de dejlige damer Malou og Nada til middag på Guldkroen 11 og spise herlig (og solid) dansk mad. Jeg havde mit livs første møde med caviar, det var læks og deres rødgrød med fløde var helt forrygende. Selskabet var fremragende og det gik ikke stille for sig. Der var både fernet branca, flyversjusser og guldøl involveret. Havde det ikke været for virkelig meget og virkelig solid mad, havde vi formentlig alle sejlet hjem. Virkelig dejlig aften.

Små rarhedsglimt Den pæneste selfie jeg nogensinde har taget – nu med kuller. Jeg var nemlig på kursus hele sidste weekend. Jeg har meldt mig som frivillig på Roskilde i år og skulle i den forbindelse på kursus som forberedelse. Om søndagen skulle vi blandt andet filetere fisk. Hvilket jeg aldrig har prøvet før. Lidt for dårligt i grunden. Det gik virkelig godt med rødspætten, men kulleren blev en anelse massakreret pga det meget porøse kød. Jeg holder mig til rødspætter fra nu af 😉

Små rarhedsglimt

For nogle dage siden besøgte jeg mine forældre og efter frokost spiste vi den fantastiske christianshavnertærte fra Lagkagehuset, ahmen den smager jo så godt den kage. Har du ikke smagt den endnu, så er det bare om at komme afsted. Det var også den jeg prøvede at efterligne her

Små rarhedsglimtI torsdags var jeg inviteret til det fineste arrangement af Zacapa rom, vi fik virkelig gode cocktails (bla en med kul), fik de lækreste snacks og som om at det ikke var nok, så var der intimkoncert med Ida Corr, som jo er et af de pæneste mennesker der findes. Seriøst, hun er jo SÅ pæn og har den lækreste udstråling (og stemme). Det var en vidunderlig aften, og som jeg sad der og hørte på Idas smukke stemme, blev jeg helt rørt over hvor privilegeret det egentlig er at få dén slags oplevelser. Det er virkelig noget særligt og det er jeg meget taknemmelig over at få lov til. Jeg håber aldrig nogensinde at jeg kommer til at tage den slags for givet.

Små rarhedsglimt

God formiddag folkens. Sikke et møgvejr. Jeg havde de bedste intentioner om at lette min mås til træning her til morgen, men min varme (og tørre) dyne vandt endnu engang. Det gør den ret ofte kan jeg afsløre.

Jeg er vågnet i temmelig dårligt humør, det er fjerde dag i træk. Hold nu op hvor er det irriterende. De seneste dage har været præget lige lovlig meget af afvisninger, frustrationer og dumme tanker. Jeg har sovet for lidt, så i dag føles det nærmest som om at jeg har tømmermænd. Hvilket virker lidt fjollet med tanke på at jeg drak både fredag og lørdag, og ikke havde skyggen af tømmermænd nogen af dagene, selvom jeg først indfandt mig i min seng omkring kl 5 natten til i går, fordi jeg var ude og føjte omkring.

I går aftes besluttede jeg mig for at det var verdens bedste idé at læse hele samtalen jeg har haft med en igennem – det tog så over to timer og var skyld i al for sen sengetid. Nu havde jeg jo scrollet helt tilbage til begyndelsen, så kunne jeg jo ikke bare give op på halvvejen. Det kan alle vel forstå… The things I we do…

Jeg har også lavet noget med min højre arm, så den gør ondt hver gang jeg bevæger den. Ahmen altså. Det er hårdt at være mig 😉

Nå men i stedet for at svælge mere i alt det dumme, så tænkte jeg at det var på sin plads at fokusere på nogle af de gode ting, som jo trods alt også sker hele tiden. De seneste uger har bestemt ikke været nogen undtagelse, og det tænkte jeg at jeg ville dele lidt af her med en genoptagelse af føljetonen små rarhedsglimt, som har været forsømt virkelig længe.

 

  • I lørdags var jeg til den mest upassende og politisk ukorrekte fest, måske ever. Jeg var klædt ud som Cæsar. Hvis Cæsar var trans, men det virker også sandsynligt. Og dengang var der frit slag på alle hylder. Cæsar var diktator og gik med rød læbestift hvis han havde lyst – det har han selv fortalt mig. Vi dansede og drak blandt andet 90’er klassikeren ‘brandbil’ – den burde måske i virkeligheden være blevet i 90’erne… Det er længe siden at jeg sidst har været til fest hvor man danser, det er alletiders og jeg indfandt mig i min seng lidt i fem, det seneste i virkelig virkelig lang tid. Jeg var også i mega dårligt humør i lørdags, og på ingen måde motiveret for at gå til fest. Men jeg tog afsted og endte med at have en sjov aften. Jeg fandt tilmed en af mine koner Kleopatra. Vi brugte resten af aftenen på at fortælle de andre at vi var de ældste, så vi bestemte. Det er et godt kort at have på hånden.
  • På skærtorsdag mødtes jeg med en sød dame jeg kender fra Twitter til frokost på Hønen og ægget, til sludder og pocheret æg. Der var så hyggeligt det lille sted. Jeg var ikke top begejstret for maden, men der var pænt og selskabet var godt
  • Langfredag havde jeg besøg af min skøre familie til påskefrokost. Tydeligvis er de ikke til pænt brug 😉 der var aaaalt for meget mad, og jeg kunne snildt have holdt en ekstra påskefrokost for resterne.
  • Forrige weekend var jeg en tur på papirøen med min veninde Lea, det var den smukkeste aften derude og vi spiste blandt andet den ret gode opfindelse creme brulee donut. Jeg var fan. Til gengæld var den cheesecake vi også bestilte helt ustyrligt kedelig, og alt alt for dyr.
  • I onsdags var jeg så vanvittigt heldig at være en tur i Stockholm. Ud og hjem samme dag for at spise frokost og drikke whisky i den svenske skærgård. Det var en virkelig god (og lang) dag, og der var lige et tidspunkt hvor jeg måtte knibe mig selv lidt i armen, over at være så heldig at få den oplevelse. På bådturen frem og tilbage fra øen, var vi iklædt det vildeste udstyr. Flyverdragt, luffer, pilothat og briller. Sjældent har jeg følt mig fiksere…
  • I fredags var jeg sammen med nogle af mine yndlingsdamer, der blev sludret, drukket crémant i lange baner og hundehvalpen Billy, som meget hurtigt er blevet en af mine bedste venner, lå på skødet det meste af aftenen. Nøj, hvor vil jeg gerne have min egen hundehvalp. Det er næsten ikke til at bære.

 

Det er nu meget rart med sådan et tilbageblik på gode ting, især når man synes at det hele er lidt dumt. Heldigvis sker der jo også mange gode ting hele tiden, egentlig skørt at man (jeg) har tendens til at fokusere meget mere på det der ikke fungerer.

 

Del meget gerne dine rarhedsglimt i kommentarfeltet, det er så hyggeligt at høre hvad andre sætter pris på

Små rarhedsglimt #7

Puha endnu en uge er forsvundet med lynets hast – I don’t get it! Især ikke fordi at selvom tiden går sindssygt stærkt så føles det stadig som om at der mindst er 1 million år til mine eksamener er overstået. Jesus hvor jeg glæder mig til det er slut prut finale og jeg kan holde velfortjent sommerferie 😉

Heldigvis sker der stadig gode ting og sager af hverdagsslagsen selv i en tarvelig eksamenstid og selvom det bestemt ikke har været min favorit uge så er der stadig gode ting at tænke tilbage på.

Her kommer lidt glimt fra hverdagslivet siden sidst

P.s Det er godt nok ikke meget der er sket i denne uge igennem mit kamera og så begynder det virkelig at blive pinligt at jeg endnu en uge nærmest kun har billeder af mad. Jeg må altså lige stramme lidt op 😉

IMG_2228Jeg har været til pressemøde i Tivoli, hvor Coop offentliggjorde deres nye madmanifest (som faktisk var ret ambitiøst, lad os håber at de får det gennemført) – Gorm og hans unge hjælper leverede smagsprøver

IMG_2231Gorm snakkede lidt om børn og mad og om et projekt han er en del af som handler om at få den unge generation til at være de første der er bedre til at lave mad end deres forældre. Virkelig spændende projekt

IMG_2283Jeg har spist pizza med tilhørende håndbajer efter en rigtig hyggelig eftermiddag i Torvehallerne med andre madbloggere

IMG_2286Jeg har prøvet at genskabe en virkelig god rugbrødssandwich jeg fik hos Smag på Store kongensgade den anden dag, det lykkedes nogenlunde faktisk

 

 

IMG_2299Så var der noget med passions flødeboller fra Spangenberg i en solstråle på terressen i godt selskab

IMG_2302Og også en lille mormor drink i samme solstråle og i samme gode selskab

IMG_2306Og slutteligt en kæmpeburger fra Halifax som faktisk var min præmie i min venindes og min slankekonkurrence – passer perfekt med en burger ovenpå et par nogenlunde artige uger 😀 Den smagte helt udemærket men hold nu op hvor den mættede – det var helt ubehageligt selvom vi ikke spiste op.

Det var en smule fra den uge der hastigt lakker mod enden. Heldigvis betyder starten på den nye uge også at eksamensopgaven fra helvede meget snart er et overstået kapitel. Ihvertfald hvis jeg kommer i gang nu. Sådan lige nu!

Så med de ord vil jeg ønske jer en dejlig søndag og håbe for jer at i ikke også sidder med en helvedes opgave og hvis i har lyst må i meget gerne dele hyggelige stunder fra jeres egen uge i kommentarfeltet, det er så hyggeligt når i gider at være med 😀

Møs møs derude

 

Små rarhedsglimt #6

IMG_2184Endnu en uge lakker mod enden men heldigvis har det været en glimrende en af slagsen. Faktisk har det været en virkelig god uge hvor jeg både har spist virkelig dejlig mad og er blevet mega forkælet – både af mig selv og af andre. Jeg klager ikke! Denne uge var ugen hvor jeg vat til familie grill tam tam på de gamles tagterresse, det var faren der var grillmester – noget af det gik virkelig godt og så var der spareribsene og brødet der var blevet en smule forkullet. Oh well – det smager altsammen.

IMG_2204Det var en uge hvor jeg lavede (og spiste) rabarbermuffins – det var faktisk i morges det skete

IMG_2214Ugen hvor jeg spiste fantastisk lækker mad på Rendez Vous – som faktisk var her til aften, føj for den lede hvor er jeg mæt men jeg vil sige at det helt sikkert var mavepinen værd 😉

IMG_2216Mere af aftenens mad

IMG_2218Og det søde punktum

IMG_2182Jeg flashede bare tæer i det kunstige græs – ja velbekomme for det billede! Skulle det være en anden gang ?

IMG_2181Og nussede i stor stil med den lille uldtot her

IMG_2179Jeg sportede også blomstrede ben og havde for første gang i mange år hoppet i rigtige shorts – det er rart!

IMG_2178Det var også ugen hvor der kom en ny og kærkommen beboer på terressen – vores nye ven er ikke blevet prøvet af endnu men måske i morgen er dagen

IMG_2177Sørme og der ikke også flyttede lidt flere havesager ind – det er nu altså rarere at sidde på en stol end på fliserne – vi er jo ikke helt unge mere her på matriklen!

IMG_2190Endnu en ven flyttede ind og selvom jeg har vist denne ven frem før, så er jeg så begejstret at det lige fortjener gentagelse.   Udover det viste har ugen stået på lidt eksamen, en masse praktiske ting, endnu mere mad og hygge i dejligt selskab. Endnu en uge er der kæmpe fokus på maden – seriøst, jeg må ud og tage billeder af nogle blomster eller noget, jeg laver jo altså trods alt andet end at spise – tror jeg i det mindste. Jeg ser fx også ret meget fjernsyn 😉 Nu er jeg rimelig brugt efter mange timers opgave, hygge med moren, solskin, virkelig mange mennesker og virkelig meget mad . Så nu vil jeg sjovt nok se noget mere fjernsyn – bare sådan til en forandring 😀 Kan i have den bedste aften søde mennesker

Små rarhedsglimt #5

Halli halløj og god eftermiddag, happy friday og alt det der 🙂

Det er fredag, solen skinner og alle er glade – det er jeg overbevist om.

Derfor virker det helt oplagt med en omgang rarhedsglimt, det er også ved at være mange uger siden sidst, det må jo betyde at der er nok at tage af.

Siden sidst har jeg fornøjet mig med ret mange ting, lidt af dem kommer her

rp_IMG_1780.jpgJeg har drukket champagne ved poolen på en dejlig ø, det kan man godt vænne sig til 😉

rp_blogger-image-415494421.jpgDrukket øl ved en rar pool

IMG_2126Spist mandagssushi med tilhørende rosé  med den kære roomie

IMG_2107Lavet og spist varme hveder med familien min

IMG_2117Ditto med kagen

IMG_2125Grinet lidt af et stykke kød der nærmest stadig sagde muuuh i mit køkken, det lignede at nogen havde begået mord

IMG_2142Spist muslinger med en stooor øl til på Pastis

IMG_2149Lavet dejlig omelet med lækre sprøde forårsgrøntsager

IMG_2150Været på spændende blogkursus hos Frk.Kræsen

IMG_2162Og taget billeder af fremmede som en af opgaverne

Det er nu meget rart  med sådan en opsummering af hvad der er sket de seneste uger, selvom det er virkelig påfaldende at nærmest alle billederne handler om mad, eller alkohol! Jeg må vist hellere lige stramme lidt op 😉

Kan i have en dejlig aften og weekend ikke mindst

Hvad har du oplevet af rare ting på det seneste?

Older posts