Yay – Idag fejrer vi 1 års fødselsdag her på bloggen

Yay for præcis ét år siden tog jeg en rimelig spontan beslutning og startede bloggen her, jeg kan faktisk ikke engang huske hvad det var der gjorde udslaget men nøj – hvor er jeg glad for at jeg gjorde det. Hvad årsagen så end var. På bare ét år har jeg haft mange gode oplevelser med bloggen her og på grund af den ikke mindst og selvom mit følger og læsertal hverken er imponerende eller prangende er jeg ikke i tvivl om at det er en af de bedste beslutninger jeg har taget. På bare ét år har jeg fået muligheder jeg aldrig havde set komme, jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg gerne vil bruge min fremtid på, jeg har fundet en form for outlet for mine tanker og ikke mindst for mine syslerier. Jeg har oplevet et hav af nye blogs og er på en måde blevet en del af et fælleskab.

Det er da bare fantastisk hvad en spontan beslutning kan føre med sig og selvom jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke er spor misundelig på alle de bloggere der på deres første leveår præsterer et følgertal på omkring 1000 så er jeg helt vildt glad for min lille plet i blogland og ikke mindst for alle jer der gider at kigge herind og følge med i mit lille univers. Det er jeg helt utroligt taknemmelig for.

Jeg ville gerne være sådan en tjekket bloggertype der havde en sej give away klar men jeg har simpelthen ikke nået det og er i øvrigt også rimelig blank omkring hvad det skal være, samtidig med at den første og eneste give away ikke just var en succes, jeg tænker derfor videre over det imens jeg render rundt i Afrikaland og så har jeg forhåbentlig fundet på noget fornuftigt til jeg kommer hjem og så håber jeg at i har lyst til at deltage.

Endnu engang tusind tak fordi at i gider at følge med, jeg håber at i har lyst til at blive hængende rigtig længe og hvis i skulle have lyst til at give mig en lille fødselsdagsgave så skal i være meget velkomne til at følge med på her eller her, hvis i ikke gør det allerede altså. Det ville være en fantastisk dejlig gave 🙂

Kan i have det dejligt.

Masser af kys, kram og kærlighed

Kh
Sabrina

En hyggelig og dejlig forårsdag + gode bagesager

 Åhh sik’ en dejlig dag det er i dag. Vejret er jo helt igennem fantastisk. Solen skinner, fuglene kvidrer og blomster og træer springer ud. Hvor dejligt kan det lige blive? Man kan virkelig ikke være sur i sådan et vejr – mundvigene trækker helt automatisk op ad når de lune solstråler rammer ansigtet. Åhh forår – jeg er vild med dig!
Jeg har haft en hyggelig og halvdoven dag. Jeg startede dagen med morgenmad i sengen, hvor menuen stod på french toast med friske jordbær, grapefrugt og et glas friskpresset grøntsagsjuice. Det var ret lækkert. Jeg skal jo rejse på tirsdag så prøver at få ryddet lidt ud i køleskabet så der ikke skal smides for meget ud, så morgenmaden var et led i det projekt men det var jeg nu ikke ked af.

Da jeg havde spist min morgenmad og set lidt fjerner, fik jeg vasket noget tøj og blev lidt lykkelig da jeg kom ud og mærkede varmen og de dejlige solstråler. Jeg fik også taget lidt sol (i et solarie) og ja jeg ved godt at det er usundt og virker rimelig dumt i sådan et fantastisk vejr men jeg er seriøst en blegfis så inden jeg tager på ferie tager jeg altid lidt sol for at forberede min hud til den stærke sol, og for samtidig at undgå at jeg er fuldstændig gennemsigtig og blændende når jeg smider tøjet haha.

Da jeg havde vasket tøj fik jeg fjernet ukrudt på terressen – så er den næsten klar til at få plantet ting når jeg kommer hjem fra Ghana. Yay jeg glæder mig til tomater, krydderurter og andre gode sager af egen avl. Jeg har fået nogle forskellige frø af min mor fra Camilla Plum – forhåbentlig lider de ikke samme skæbne som den jordbærplante jeg havde fået eller den basilikum jeg havde sået. Grønne fingre – not so much…

Ellers har jeg dovnet lidt mere, spist rester og taget en lille bitte morfar – det er seriøst noget af det bedste ved at have fri. Ahh det’ rart!
Nu gad jeg til gengæld godt at der var en der ville komme med en stoooor gammeldags is til mig, fyldt med flødeskum, syltetøj, guf OG flødebolle – bare fordi jeg kan 😀

                 
 Jeg elsker elsker elsker mariehøns – der findes da helt ærligt ikke noget meget sødere – pånær når de tisser på en altså…

                                                                    Morgenmad

                                                                 Forårsfornemmelser

Måske sneglen også havde det varmt? Eller den bare havde lyst til at blive lidt solbrændt

Og se så lige hvad min søde veninde havde med hjem til mig fra NY, så skal der bages sjove sager. Ikke med mascaraen altså men med resten. Det glæder jeg mig helt vildt til at få afprøvet men jeg har selvfølgelig smugsmagt.

Små rarheds glimt fra ugen der gik #2

Teknisk set er her for lidt over en uge men det siger vi ikke til nogen 😉 Den sidste halvanden uges tid har været fyldt med hyggelige ting og heldigvis også lidt solskinsvejr. Jeg burde blive bedre til at tage billeder af de små skønne ting som ikke er mad haha, det må jeg lige øve mig på. Noget af det har i allerede set men jeg håber at det går.
Den sidste uge har jeg løbet rundt om Damhussøen i forårssolen og kigget på fine svaner som har bygget rede og måske netop nu bager små pjuskede babyer som inden længe hilser de løbene hej når de kommer prustende rundt om søen
 Jeg har nusset mere med Bella musen som ligner en lille hitte hun pga hendes pels der                       falder i totter. Hun er bare den sødeste lille vuf, hende bliver jeg ikke træt af

                                                 Jeg har spist hjemmelavede Oreos

                    Og drukket øller med fine veninder i hjembyen og kigget på spøjse mennesker

        Jeg har fået de fineste forårsblomster af en sød veninde som desværre synger på sidste vers

Jeg har ribbet Søstrene Grene (endnu engang, den er farlig den biks) og købt et hyggeligt billede og andre gode sager. Her inkl spejlbillede af mig 😉

    Jeg har lavet (og spist) moules frites for første gang og drukket vino til, til mandags madklub

                                                Jeg har også leget med ild – det var sjåååv

                                       Og kigget på fine gule blomster på vej til skole

                       Åhh forår du er nu rar <3 Ihvertfald når solen rent faktisk skinner

Her til morgen har jeg sovet længe, lavet bagt havregrød og set fjernsyn istedet for at løbe en tur, den byttehandel er jeg ikke nødvendigvis ked af 😉

Nu må jeg til gengæld hellere komme i bad og i tøjet, inden længe kommer min mor og Bella mus nemlig og henter mig. Bella skal vaccineres og min mor og jeg skal derefter i stofbutik og så skal vi ud og spise fransk mad, så endnu en dejlig dag er i sigte.

Må i få den bedste dag

Fredags sjaaav

Det er fredag, det er weekend og jeg er sikkerpå at alle trænger til lidt sjov i gaden. I know I do! Så jeg har lige fundet lidt godter til jer!
Min veninde var så elskværdig at sende den øverste video til mig – den er intet mindre end fantastisk! Hendes mand er overbevist om at det er mig når jeg bliver gammel (altså jeg er lidt gammel, men ældre i ved). Hvis det er mig når jeg bliver hendes alder er jeg den sejeste bedste ever. Jeg er fan!

Måske i allerede kender denne – det er en virkelig gammel sag med en ung mand der har den sygeste stemme. Vi skulle lave en chokolade webshop på skolen i går og så faldt vi over denne. Jeg var helt færdig af grin og havde den på hjernen resten af dagen. Chocolate rain uhh uhh uhh.

Jeg skal ud og drikke øl med en lidt senere – det skal nok blive helt ustyrligt mærkeligt og akavet. Jeg er stadig glad for at jeg fik sat øl på programmet, alt bliver ligesom bare lidt mere udholdeligt på den måde 😉

Jeg ville egentlig hellere være blevet hjemme og set Ibo’s talkshow i fjerneren men altså nu tar jeg en for holdet – så gør i det næste gang. Deal?

Må i få den bedste aften som forhåbentlig ikke bliver lige så akavet og sær som min!

Syltet sushi ingefær og lidt om ét af mange kærlighedsforhold

Åhh sushi min ven – vi ses alt alt for sjældent. Du er en af mine bedste venner men du er lidt dyr at hænge ud med for en slunken su pung – men selvom vi ikke ses så tit, så bliver min kærlighed til dig ikke mindre – tværtimod. Vores forhold har ikke altid været lutter lagkage – vores første møde var mildest talt ikke nogen succes – jeg syntes du var opreklameret og klam og du syntes sikkert også noget grimt om mig. Anden gang vi mødtes var til gengæld en helt anden snak – der så jeg dig fra en anden og meget bedre side og siden da er jeg kun blevet mere og mere forelsket i dig. Sushi – jeg elsker dig og tør godt forudsige at vores venskab kommer til at holde mange mange år endnu og selvom jeg har og får nye venner – vil du altid være noget særligt!

Det var en lille kærlighedshistorie sådan en onsdag aften – men egentlig skulle dette indlæg slet ikke handle om sushi men om sushis trofaste side kick syltet ingefær – nu som hjemmelavet udgave.
Det her er endnu et eksempel på at jeg er en idiot…Det er jo simpelthen så dumt at jeg ikke har lavet mit eget tidligere, ligesom med mayoen men bedre sent end aldrig og alt det der.

Sådan her gør du

Frisk ingefær
Lager eddike
Sukker
En lille skive rødbede hvis du gerne vil have at det bliver lyserødt altså – og hvem vil ikke det? Kan dog udelades hvis du virkelig ikke kan lide lyserød…Men hvem kan ikke det?

Skræl ingefæren og skær det i ultra tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Sådan et har jeg ikke så jeg brugte en tyndskræller, det gik fint men det andet er at foretrækket. Kog lige dele sukker og eddike op til sukkeret er smeltet. Smag evt på det og se om du vil have mere syre eller sødme. Kom det snittede ingefær i et skoldet glas med et lille stykke skrællet rødbede og hæld lagen over. Kom låg på og sæt i køleskabet for at trække, mindst til dagen efter.

Taadaa syltet ingefær

I dag har jeg været på den Ghanesiske ambassade for at få lavet visum – nu er jeg ét skridt tættere på afrejse YAY! Min ældste bror og hans kæreste er netop taget til Thailand her til eftermiddag – hvis jeg ikke selv skulle rejse lige om snart til sådan et sejt sted ville jeg være sindssygt misundelig, men Thailand er nu et dejligt land og jeg er lidt ærgerlig over at jeg ikke er med til Songkran (Thailandsk nytår) hvor alle render rundt og nakker hinanden med isvand de skyder ud af kæmp supersoakers – jeg har sagt til dem at de skal lege gangstere for mig og huske at sigte efter øjnene. Det er sååå sjååååv og vi havde en kæmpe fest med det sidste år. Jeg gik rundt og tænkte – se mig – jeg er gangster og jeg nakker jer alle med min seje gun. Er stadig ret træt af at min supersoaker ikke kunne være i kufferten på vej hjem…

Older posts