Sommersalat med jordbær og radiser

Sommersalat med jordbær og radiserGodmorgen venner. Det er mandag og solen skinner, så jeg tænker at vi starter ugen med en ultra nem sommersalat med jordbær og radiser. To af sommerens dejligste råvarer. Jeg bruger radiser alt for sjældent, og det er egentlig en skam. De smager så skønt. Og jordbær er jo bare helt fantastisk i alt. Ulempen ved dem, er bare at det nærmest ikke en gang er muligt, at få dem ind af døren, inden halvdelen er trykkede eller halvmugne. Dét er til gengæld også en stor ulempe. Men jordbær, åhh jeg elsker jordbær. Det er bare indbegrebet af dansk sommer – især når de er selvplukkede og helt lune fra solens stråler. Det kan nu altså noget særligt.

Sommersalat med jordbær og radiser Salaten her kan nærmest ikke blive nemmere, men det gør heldigvis ingenting – slet ikke på en mandag. 5 minutter og så er der dejligt tilbehør til grillmaden, eller hvad man nu ellers spiser. Salaten kan nemt gøres mere mættende ved at tilsætte nogle kogte sorte linser eller nogle brødcroutoner, evt af rugbrød.

 

Mangler du mere inspiration til dine jordbær, så prøv også disse gode sager

Blomkålssalat med jordbær og røgede saltmandler

Bagt rødfisk med persillepesto og jordbærsalsa

Hasselnøddebund med jordbærmousse

 

Print Recipe
Sommersalat med jordbær og radiser
Forberedelses tid 5 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Snit salaten og skær jordbær og radiser i kvarte
  2. Smuldr salatosten ovenpå
  3. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til
Del denne opskrift
 

Jordbærsalat med bacon og ristede mandler

Jordbærsalat med bacon og ristede mandlerDet er fredag og endnu en solskinsdag venter forude. Jeg er kæmpe fan! – hvis nogen skulle være i tvivl altså.

Endnu en ting jeg er kæmpe fan af, er søde, mørkerøde danske jordbær. Ahmen, der findes næsten ikke noget bedre. Det er også en af mine dyreste poster henover sæsonen, det er om at holde sig til i den korte tid de er her.

Mulighederne for anvendelse af jordbær, er stort set uendelige og de fungerer fremragende i både det søde køkken (doh) såvel som i det salte. Jeg er især stor fan af jordbær i salater. Så sådan en skal vi have i dag.

Jeg har netop indtaget denne sag – det er slet slet ikke dumt. Og så tager den ingen tid at bakse sammen.

Det er ikke den mest mættende sag, så er man meget sulten, skal man nok enten lave en ret stor portion, eller tilsætte lidt flere mættende komponenter – er sikker på at f.eks belugalinser heri ville være et hit. Alternativt kan man jo altid bare servere den som let tilbehør til kød.

Jordbærsalat med bacon og ristede mandler

Jeg har ikke skrevet mængder på ingredienserne, da det ikke er så vigtigt hvor meget af hver. Det er bare helt som man synes, som det ofte er med salater.

Jordbærsalat med bacon og ristede mandlerJeg har været så mega heldig at vinde en ansigtsbehandling – helt perfekt når man er en forfængelig fattigmås, så den skal jeg ind og have i dag. Yay – det bliver skønt!

 

Kan du have en fremragende fredag!

Print Recipe
Jordbærsalat med bacon og ristede mandler
Jordbærsalat med bacon og ristede mandler
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Jordbærsalat med bacon og ristede mandler
Instruktioner
  1. Rist mandlerne på en tør pande og hak dem groft
  2. Steg baconen sprød og skær den i mindre tern
  3. Skær jorbærrene i kvarte
  4. Fordel spinaten på en tallerken, fordel jordbær, bacon, feta og mandler ovenpå og server med dressingen
Del denne opskrift

Krydret iskaffe

Krydret iskaffe Yay – det er helt officielt sommer i dag. Det har været længe ventet – omend majvejret nu har vist sig fra sin ret så fine side. Jeg vågnede klokken 6, og opgav at sove videre. Lidt over 7 hoppede jeg i træningstøjet, og lettede måsen over til det træningsrum hvor vi bor – kun for at finde de samme to ældre herrer, som også var i vejen for min træning hele sidste uge. Lettere mopset, måtte jeg bevæge mit luksuslegeme op i fitness dk. Kvikke her var så forvirret, at jeg glemte min hængelås og var så optaget af det, at jeg gik direkte forbi computerne, uden at tjekke ind. Jeg skjulte mine ting, dyre solbriller, pæn jakke, mastercard og nøgler i det bagerste skab, og havde pænt meget angst over om alle mine sager nu var væk når jeg kom tilbage. Halvvejs igennem træningen, blev jeg simpelthen nødt til at hente mine ting og have dem med mig. Ahmen – kunne i lige se at det var væk? Kunne slet ikke overskue det. Rimelig tosset morgen, men jeg fik trænet og fik ikke stjålet mine ting. Det er sommer og alt er godt.

Nu hvor det officielt er sommer, findes der næsten ikke noget mere oplagt end at lægge ud med noget af det mest sommerlige der findes – nemlig iskaffe. Jeg har netop drukket denne – den smagte skønt. For en der ikke normalt drikker kaffe, er det måske dog alligevel at stramme den at drikke to espressoshots. Jeg føler mig pænt vågen lige nu 😉

Krydret iskaffeDet er en super nem sag, god kaffesmag og ikke alt for sød. Vi er altså ikke ude i en af dem, der er en hel dessert i sig selv. Mere sådan en god hverdagsversion.

 

Print Recipe
Krydret iskaffe
Krydret iskaffe
Forberedelses tid 5 min
Ventetid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Ventetid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Krydret iskaffe
Instruktioner
  1. Lav kaffen og lad den køle af
  2. Rør alle ingredienserne godt sammen og nyd med det samme
Del denne opskrift

6 lækre is til din sommer

6 lækre Is til din sommerEndnu en smuk solskinsdag venter forude. Yay – jeg er fan!

Jeg overlevede min skole-hjem samtale i går, det var så fint og der var intet at være bekymret for. Det er så dejligt når man bliver positivt overrasket.

I anledning af det fantastiske vejr, har jeg fundet nogle sommerfavoritter frem. Alle ved at sol = is, så det er naturligvis is der er på tapetet i dag. Der er både nogle af de virkelig artige, og af den slags som er ekstra gode for sjælen 😉 Halvt af hver for at det ikke skal være løgn. Så der er lidt for enhver smag. Hvis man vrider armen om på mig, tror jeg at strawberry cheesecake isen er min favorit. Men de smager alle skønt, til hver sin tid.

6 lækre is til din sommer

  1. Strawberry cheescake is
  2. Sund chokoladeis
  3. Sukkerfri is med kokosvand
  4. Mælkechokoladeis med saltmandler og marshmallows
  5. Sukkerfri virgin pina colada is
  6. Vanilleis med en snert af koldskål

 

NU må jeg hellere hoppe i tøjet, jeg skal hjem til min moar og hænge ud på deres tagterrasse og nusse med pelstotter. Kan du have en pragtfuld solskinsdag

Vanilleis med en snert af koldskål

Vanilleis med en snert af koldskålDet er fredag, weekenden er lige før døren og solen skinner helt og aldeles fantastisk. Det er bare om at nyde det, nu hvor de kloge siger at det er den sidste så fine dag for nu. Det er lidt trist, men satser stadig på en fremragende sommer. Sommer og is hænger uløseligt sammen – derfor fandt jeg for et par dage siden min ismaskine frem, og lavede denne virkelig lækre is. Da jeg var barn, fik vi ofte vanilleis i vores koldskål, det smagte fantastisk – og så med helt røde, saftige danske jordbær i. Det er altså en ualmindelig lækker kombination. Koldskåls is smager præcis lige så godt. Jeg har netop spist en portion – med danske jordbær til.

Jeg har brugt Kefir i stedet for kærnemælk, det synes jeg lige er nummeret bedre. Du kan sagtens bruge kærnemælk, hvis du ikke lige har kefir på lager.

Jeg har brugt ismaskine til denne, har man ikke sådan en, kan man sagtens forsøge sig frem med fryseren. Da er det en god idé at røre i den jævnligt imens den fryser ind, så man undgår at den krystalliserer. Jeg har dog ikke prøvet.

Vanilleis med en snert af koldskål

  • 2 æggeblommer
  • Ca 3 spsk sukker
  • 1,5 dl fløde
  • 1,5 dl Kefir (eller kærnemælk)
  • Ca 1/2 tsk ren vanillepulver eller kornene fra 1 vanillestang

Sådan gør du

  1. Pisk æg, sukker og vanillekorn til en luftig æggesnaps
  2. Pisk fløden til let skum
  3. Bland flødeskum og æggesnaps sammen og rør kefir/kærnemælk i
  4. Smag til
  5. Kør isen på ismaskinen

Nydes bedst i solskinsvejr med danske jordbær og evt lidt koldskålscrunch

  • Vanilleis med en snert af koldskål  Vanilleis med en snert af koldskål

 

Older posts