Fermenteret salsa

Fermenteret salsa Guten morgen allihopa – si si – her er vi skam very international. Det er herre meget mandag igen. Jeg havde de bedste intentioner om at lette min mås til en omgang TRX, men ak oh ve – det blev aflyst. Det var sørme ærgerligt. Så i stedet for at svede, så har jeg lige lavet en virkelig lang story på snap (sabrina.hoerup) det er ægte kvalistof – siger det bare. Det virkede som det produktive at gøre. Heldigvis kan man sagtens lave den slags, imens man ligger under dynen og sløver den.

Jeg havde planer om en masse madlavning i weekenden, men livet gav mig lige en ordentlig mavepuster, så har faktisk bogstavelig talt haft ondt i maven hele weekenden, og ikke helt vidst hvad jeg skulle stille op med mig selv.

Fermenteret salsa Men – apropos maven, så er fermenterede sager all the rave these days. Det skulle nemlig efter sigende, være virkelig godt for maven, fordi at der under fermenteringen bliver dannet en masse gavnlige bakterier. Det lyder ikke vanvittig lækkert, med millioner af bakterier i maden – men det er det de unge kroppen vil have. Jeg har i noget tid efterhånden været nærmest afhængig af mælkekefir, især efter de begyndte at have det i Netto. Så endelig fik jeg for lidt tid siden, taget mig sammen til at prøve kræfter med noget fermenteret. Jeg fik i efteråret en bog om fermentering (bogen hedder Fermentering, og er lavet af Årstiderne og Ditte), men har været lidt sløv til at få prøvet tingene af.

Mén – bedre sent end aldrig, right?

Jeg er i gang med at lave fermenteret spidskål til min moar, det tager lige et par uger endnu.

Men denne salsa – den var til mig selv. Den tager heldigvis heller ikke nær så lang tid, og jeg elsker elsker elsker salsa.

Når salsaen bliver fermenteret, får den en lidt anden smag, og den bobler samtidig let på tungen. Det er lidt specielt, men man vænner sig til det.

Jeg har nogenlunde fulgt anvisningerne i bogen, men bare tilpasset i forhold til mængder og egen smag. Det er en rimelig basic salsa – men sådan foretrækker jeg det nu også.

Fermenteret salsaI øvrigt er det ved at være sidste chance for at vinde et gavekort på 2000 kr til Torvehallerne, vinderchancerne er stadig virkelig gode, og det er tilmed virkelig nemt at deltage. Det sker lige her

Kan du have en fremragende dag!

Print Recipe
Fermenteret salsa
Fermenteret salsa
Forberedelses tid 15 min
Ventetid 3-5 dage
Antal personer
Ingredienser
Forberedelses tid 15 min
Ventetid 3-5 dage
Antal personer
Ingredienser
Fermenteret salsa
Instruktioner
  1. Hak løg og tomater lidt groft
  2. Hak hvidløg og chili fint
  3. Snit kålen rimelig fint og vask kålbladene, de skal bruges senere
  4. Pres limefrugterne
  5. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og lad det trække i ca 15 min så saften bliver trukket ud af grøntsagerne
  6. Når der er nok væske, kommes det hele i et patentglas, tryk grøntsagerne ned, så det hele kommer under væske. Fold kålbladene så de passer til åbningen i glasset og tryk dem under væsken også. Luk glasset til og stil det et helst mørkt og ikke for varmt sted
  7. Luk trykket ud af glasset dagligt, i 3-5 dage, alt efter hvor varmt eller koldt der er hvor de står. Mit tog 4 dage. Salsaen skal boble let når du åbner glasset. Når salsaen har fermenteret færdigt, sættes den i køleskabet
Del denne opskrift

Jordbærsalat med bacon og ristede mandler

Jordbærsalat med bacon og ristede mandlerDet er fredag og endnu en solskinsdag venter forude. Jeg er kæmpe fan! – hvis nogen skulle være i tvivl altså.

Endnu en ting jeg er kæmpe fan af, er søde, mørkerøde danske jordbær. Ahmen, der findes næsten ikke noget bedre. Det er også en af mine dyreste poster henover sæsonen, det er om at holde sig til i den korte tid de er her.

Mulighederne for anvendelse af jordbær, er stort set uendelige og de fungerer fremragende i både det søde køkken (doh) såvel som i det salte. Jeg er især stor fan af jordbær i salater. Så sådan en skal vi have i dag.

Jeg har netop indtaget denne sag – det er slet slet ikke dumt. Og så tager den ingen tid at bakse sammen.

Det er ikke den mest mættende sag, så er man meget sulten, skal man nok enten lave en ret stor portion, eller tilsætte lidt flere mættende komponenter – er sikker på at f.eks belugalinser heri ville være et hit. Alternativt kan man jo altid bare servere den som let tilbehør til kød.

Jordbærsalat med bacon og ristede mandler

Jeg har ikke skrevet mængder på ingredienserne, da det ikke er så vigtigt hvor meget af hver. Det er bare helt som man synes, som det ofte er med salater.

Jordbærsalat med bacon og ristede mandlerJeg har været så mega heldig at vinde en ansigtsbehandling – helt perfekt når man er en forfængelig fattigmås, så den skal jeg ind og have i dag. Yay – det bliver skønt!

 

Kan du have en fremragende fredag!

Print Recipe
Jordbærsalat med bacon og ristede mandler
Jordbærsalat med bacon og ristede mandler
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 5 min
Tilberedningstid 10 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Jordbærsalat med bacon og ristede mandler
Instruktioner
  1. Rist mandlerne på en tør pande og hak dem groft
  2. Steg baconen sprød og skær den i mindre tern
  3. Skær jorbærrene i kvarte
  4. Fordel spinaten på en tallerken, fordel jordbær, bacon, feta og mandler ovenpå og server med dressingen
Del denne opskrift

Turbo salat med laks og avocado

Turbosalat med laks og avocadoJeg er pjattet med maj vejret indtil videre. Hold nu op, hvor gør det en stor forskel for humør og energiniveau. Please lad det fortsætte sådan, de næste 4-5 måneder. Det er et yderst beskedent og rimeligt ønske, ikke?

I går var jeg ikke mindre end to gange rundt om Damhussøen, først tænkte jeg at jeg trængte til at blive luftet, og bevægede min mås derned. Jeg var kun lige kommet tilbage på matriklen da frk. Vanløse, skrev og spurgte om jeg ville mødes til en tur rundt om søen et par timer efter. Så jeg fik set søen godt og grundigt i går, vejret var dog ikke nær så fint som i dag. Om lidt påtænker jeg at hoppe ud på min terrasse, skænke mig en mormordrink og suge eftermiddagssolen til mig – helst uden en solskoldning til følge. Når solen sådan skinner på ens bare hud, bliver man pludselig ekstra bevidst om hvor bleg man egentlig er. Holy moly – jeg er nærmest selvlysende. Det er det samme hvert eneste år, pludselig ud af det blå kommer solen, alle smider tøjet – og blænder alle andre til gengæld med deres hvide skanker. Efter et par dage med heftig sol, ligner alle i stedet kogte krebs. Det er pragtfuldt!

Nu hvor solen for alvor viser sig, så er det på tide med de friske lette salater. Helst af den slags der gerne skal flankeres af en iskold øl, eller et glas vin – naturligvis.

Sådan en salat er på menuen i dag. Den tager tilmed kun 5 min at smække sammen, så er der mere tid til solskoldningen – eller øl/vindrikning. Win win ikke?

Turbosalat med laks og avocado

Vil du gerne have en lidt mere mættende salat, kan du evt tilsætte nogle kogte belugalinser.

Turbosalat med laks og avocado

Røget laks

  • Avocado
  • Babyspinat eller ruccola
  • Agurk
  • Ristede sesamfrø
  • Olivenolie
  • Citronsaft
  • Salt
  • Lidt sesamfrø

Sådan gør du

Skær avocadoen ud i skiver eller tern

Halver agurken og skær i skiver

Fordel alle ingredienserne i en skål

Drys med sesamfrø

Ryst olie, citron, sesamfrø og salt godt sammen og smag til

Fordel dressingen over salaten ved servering

Turbosalat med laks og avocado

NU vil jeg smide tøjet – eller noget af det, skænke mig en drink og hoppe på terrassen. Jeg håber at du også har mulighed for at nyde det dejlige vejr.

April i mad

April i mad

Jeg ville egentlig have skrevet dette indlæg i går, men der gik ligesom øl i den. Kender du det? Jeg fik brugt min terrasse for første gang i år, den ligner noget der er løgn – men den er der, og der var varmt og rart, og øllene smagte fantastisk! Sådan kan det gå. Øl og sol er unægteligt én af de aller bedste kombinationer – især når alt er ret så tarveligt.

April var heller ikke ligefrem min favoritmåned, men den er slut nu og med maj kom solen, varmen og forhåbentlig den gode energi indtræffer lige om et splitsekund. NU vender det, og de sidste mange måneder har bare været en form for tarvelig test, og sørger i dén grad for at det vil blive værdsat når de gode ting begynder at strømme ind liiiige om lidt. Jeg tror på det.

Heldigvis har april budt på gode sager food wise – rigtig gode sager faktisk. Alt fra store snaskede burgere, til lækker morgenmad, chili sin carne, sprød forårssalat og de bedste romkugler. Slet slet ikke tosset

Jeg har endnu engang fundet de, efter jeres mening, mest indbydende opskrifter frem. Det er virkelig sjovt at se hvilke opskrifter der hitter – det er ikke altid til at gennemskue.

I maj glæder jeg mig til masser af sprøde forårsgrøntsager, sol, bare tæer i skoene og gode oplevelser. Det skal nok blive godt!

Hvad glæder du dig til i maj?

Quinoavafler med spinat og ost

Quinoavafler med spinat og ostGlædelig 1. maj derude – er der mon nogen der er/skal i fælledparken og fulde sig? Da jeg var teenager, var vi fast inventar i fælledparken 1. maj – vi hang altid ud på skaterbanen, og kiggede på vores medbragte drenge (og de andre naturligvis) stå på skateboard, imens vi drak øl og – med stor sandsynlighed, snakkede om drenge. Det var en fest. Pånær når det regnede, så var det altså knapt så sjovt, men vi tog jo altid afsted alligevel. For os, som for så mange andre, handlede det ikke ret meget om politik dengang – omend vi var unge og idealistiske. Vi var bare mere motiverede for at drikke øl, end for at engagere os i politik. Det var altså tider. At være helt ung, og ny – og ens største bekymring var, hvor der var fest i weekenden – hvem man skulle kysse på, og hvem man i øvrigt bedst kunne lide af drengene, netop denne uge.

Jeg havde nogle fremragende teenageår, fest hver weekend, altid nye at kysse på, masser af sjove venner. Jeg mindes dog at jeg mere end een gang, følte at jeg var ved at dø af kærestesorger – jeg var tilmed så ulykkelig, at jeg gik og dagdrømte om hvordan jeg skulle gøre en ende på det hele. Jeg kunne umuligt leve videre, med så knust et hjerte. Jeg kom frem til at det smarteste nok var at tage en hel bunke piller, inden jeg skulle på arbejde i den lokale slagter – på den måde kunne jeg falde om dernede, midt i griseøjne og frikadeller. Så skulle mine forældre ikke finde mig derhjemme helt livløs. Jow jow – jeg var også betænksom som teenager 😉

Heldigvis er jeg ikke helt så dramatisk anlagt når det kommer til knuste hjerter længere, og jeg er også blevet klog nok til at vide at piller er en virkelig dårlig idé, hvis det er selvmord man er ude på. Selvom livet er lidt en lort for tiden, så ved voksenversionen af mig heldigvis at det bliver bedre. Det må bare virkelig gerne være snart!

Quinoavafler med spinat og ost  Holy moly – det var lidt af et sidespring. Det må næsten være en særlig evne at få selvmord, og halvslutty teenageår flettet ind i en opskrift på quinoavafler 😉 Som i øvrigt kommer NU!

Disse vafler er endnu en omgang vaskeægte restemad, jeg havde en rest quinoa fra salaten her, noget halvtræt spinat og ikke mindst nogle æg der skulle bruges. Det blev heldigvis til en glimrende frokost, sammen med et par andre rester fra køleren.

Quinoavafler med spinat og ost

  • Ca 200 g kogt quinoa
  • 3 æg
  • 2 håndfulde pankorasp
  • Ca 100 g hakket spinat
  • 1 lille finthakket løg
  • 50 g revet ost (jeg brugte cheddar)
  • Salt
  • Peber
  • Urtesalt

(Jeg toppede vaflerne med ruccola, mozzarella, soltørrede tomater og avocado)

Sådan gør du

Bland hele baduljen sammen og bag i vaffeljernet til de er sprøde og lækre.

Potionen giver 6 belgiske vafler.

Sådan et vaffeljern er altså virkelig praktisk, jeg har lidt svært ved at forstå hvordan jeg har levet uden et så længe. Der er jo nærmest ingen grænser for hvad der kan vafles. For de interesserede bruger jeg et Tefal snack collection, jeg er virkelig begejstret so far. Det kan blandt andet købes her (affiliate link)

Quinoavafler med spinat og ostKan du have en dejlig dag. Resten af min dag skal gå på at forberede en masse til mit kursus i morgen. Wish me luck!

 

Older posts