• Hvorfor nogle mænd på Tinder synes det er helt acceptabelt at skrive skumle ting efter et par enkelte beskeder…Virker det virkelig på nogle kvinder?
  • Hvorfor nærmest samtlige modebloggere er SÅ begejstrede for Isabel Marants sko – I don’t get it! Bevares, de ser virkelig behagelige ud – men kønne? Tydeligvis er jeg nærmest ene om den holdning…
  • Hvorfor penge forsvinder som dug for solen – seriøst! Jeg synes ikke at je køber noget men er alligevel hele tiden fattig (det hjælper selvfølgelig ikke at jeg er på su, men stadig)
  • Hvorfor jeg på trods af at jeg skal vise mit blege korpus i bikini – bliver ved med at stoppe mit ansigt med chips og chokolade…Hvis i ser noget der ligner en bleg hval på stranden i Ghana og tænker at den vist er kommet på afveje – så er det nok bare mig…
  • Hvorfor jeg bliver så deprimeret over at miste én følger på bloglovin – ahmen det er jo så trist altså – så kigger man på kurven over følgere og så går den nedad og når det sker tjekker jeg følger antallet 1000 gange på en dag for at holde øje med om der er flere der smutter…Sabrina – få dig et liv!
  • Hvorfor det kan være SÅ svært at tage sig (læs: mig) sammen til at løbe en tur – igen – jeg skal i bikini om lidt over en uge…
  • Hvorfor jeg på de sidste par måneder har spist flere Snøfler end jeg har spist resten af mit liv tilsammen..
  • Hvordan nogle bloggere kan præstere at få over 1000 nye følgere på deres første år som blogger – jeg har ikke engang 1/10 del af det – pænt deprimerende!
  • Hvorfor jeg åbenbart på ingen måde har grønne fingre og hverken kan få basilikum eller jordbær til at gro…
  • Hvorfor min bror og hans kæreste lige nu render rundt i Thailand og jeg spiser chips i min seng – altså jeg kan virkelig godt lide chips men det er stadig mega unfair fordeling!

Hvad forstår i ikke?

I dag har vi forsinket madklub her i hytten og selvom jeg jo selv er virkelig begejstret for at lave ting og sager i køkkenet er det nu altså også rart når andre laver maden 😀

Kan i have det dejligt