Protein smoothie

En af mine morgensmads favoritter, især i sommerperioden er smoothies. De er nemme, lækre og hurtige at bikse sammen og kan varieres i det uendelige, de er dog generelt det rene sukkerfix pga af al frugten.
For at gøre dem lidt mere mættende og give dem en bedre sammensætning af kulhydrat vs. protein og fedt, kommer jeg gerne både hørfrøolie i og laver dem med skyr og mælk, og også gerne proteinpulver.
De sidste par dage har jeg derfor nydt en dejlig morgensmoothie, i en lidt mere optimal udgave.
Til 2 glas har jeg brugt
1 banan
Ca 100 g bær (jeg har brugt frosne hind og jordbær)
Saften af 1/2 citron
Lidt vanille
Lidt kanel
Ca 1 1/2 dl mandelmælk (kan sagtens udskiftes med anden mælk eller yoghurt)
2 spsk valleprotein
1 spsk hørfrøolie
Hele baduljen undtagen olien blendes godt, olien tilsættes herefter og blendes med i kort tid.
Nydes med det samme
Det er hvad jeg kalder en dejlig start på morgenen!
Hav en rigtig dejlig dag i det dejlige vejr.

Mandelmælk

Jeg har længe haft lyst til at lave mandelmælk, jeg har af mystiske årsager bare aldrig fået det gjort…Måske jeg tænkte at det var besværligt. I går tog jeg mig endelig sammen, og det var så super nemt at jeg føler mig helt dum over ikke at have gjort det før…Ja ja dovenskaben længe leve!

Til lidt over en halv liter brugte jeg:

Ca 100g mandler
Ca 5 dl vand
Lidt havsalt
Vanillepulver
Evt 2 dadler

Mandlerne ligges i blød i ca 8 timer. Når de er udblødt fjernes skindet og kommes i blenderen med de resterende ingredienser, mandlerne blendes godt så de bliver helt findelte. Blandingen sigtes herefter igennem en finmasket si, massen presses godt for at få al væsken ud.

Tada, så er der fin hvid mandelmælk der kan bruges til stort set alt det man bruger almindelig mælk til.

Mandelpulpen der blev tilbage hældte jeg på et glas og satte i køleren, det kan bruges i morgengrøden, smoothien, på frugt eller hvad man ellers kan finde på.

Avocado/ærte suppe

Jeg har for første gang lavet avocado/ærte suppe, det blev overraskende godt.
Da jeg smagte suppen til i gryden, var jeg ikke helt overbevist og syntes at det var lidt mystisk, men da jeg skulle spise det, var det ret godt faktisk, det bliver ikke sidste gang jeg laver det.

Opskriften kommer her

Til ca 4 personer

Ca 1 liter vand
2 bouillonterninger (jeg brugte grøntsags)
200g broccoli
250g friske eller frosne ærter (jeg brugte frosne)
1 avocado
1 hakket løg
Ca 2 tsk sukker
salt + peber
Cayennepeber
citronsaft

Vandet bringes i kog med bouillonterningerne og løget, når det koger puttes broccoli i og koger videre i ca 5 min, derefter tilsættes ærterne og koger med i et par minutter. Gryden tages af varmen og blendes med en stavblender (eller en almindelig, bare husk at den ikke må fyldes op) avocadoen kommes i og det hele blendes til en cremet masse. Gryden kommes tilbage på komfuret og smages til med s+p, sukker, cayennepeber og citronsaft.

Jeg ristede nogle græskarkerner i lidt olivenolie og salt og dryssede over suppen, det kan klart anbefales.

Bon appetit!

Hindbær/banan/rabarber “is”

Den anden dag lavede jeg en dejlig aftenssnack, det er noget sværere at finde på noget sjovt at spise, når sukker, mælkeprodukter, stivelse og animalske produkter er dømt ude.
Det er ikke altid at ens behov bliver dækket af et æble eller en gulerod.

Men jeg fik da lavet mig et ret godt alternativ, en slags sorbet kan man vel næsten kalde det. Det smagte ihvertfald dejligt, fik tilfredsstillet mit behov for noget sødt og var såre simpelt, alt imens jeg holdte mig på dydens smalle sti…

Min aften dessert/snack bestod af en banan blendet med frosne hindbær og noget af det rabarber snask der blev tilbage efter at have lavet saft. En tur i stavblenderen med det hele og så er der hygge. Jeg toppede det med lidt tørrede morbær.

Man kan med fordel bruge en frossen banan i stedet for en en frisk, så bliver det endnu mere sorbet agtigt.

Herligheden så sådan her ud

Drak også et glas nylavet rabarbersaft til 🙂

Det går i øvrigt rigtig fint med projekt udrensning eller hvad jeg skal kalde det, på 2 dage er der røget 1 kg og det er uden afsavn eller sult, sådan må det meget gerne fortsætte 😉

Kender i til gengæld det at man ved at man burde løbe en tur, men virkelig ikke kan tage sig sammen? Det er jeg virkelig ramt af i disse dage, nøøj det er hårdt at være doven!

Green lunch

 Som nævnt er jeg lige startet på en vegetarisk udrensningsplan, og første dag er veloverstået.
Min morgenmad var nem og hurtig og bestod bare af en grapefrugt, en banan og nogle mandler.

Min frokost var denne salat, ikke noget avanceret men den smagte dejligt, den var fyldt med masser avocado, danske san marzano tomater, agurk, rød peberfrugt, forårsløg og så med olivenolie, basilikum, citron, lidt salt og peber og græskarkerner på toppen.

 Nemt, super sundt og lækkert 🙂

Min aftensmad bestod af falafel med grøntsagsstænger og lidt hjemmelavet pesto, lidt sjov sammenblanding men det var det eneste jeg havde.
Jeg har lige lavet forskellige rabarbersager, men de må blive vist frem i morgen.
Rigtig god aften

Older posts