Spidskålssalat med hindbær, grape og avocado

Den bedste cocktail med whisky

Sponsoreret da jeg var inviteret på pressetur, jeg har dog ikke modtaget betaling for indlæggetCocktails Glædelig fredag derude. Jeg er træææt i dag. Jeg spiste middag med dejlige damer i går, og der blev muligvis drukket en enkelt eller to. Dét kombineret med for lidt søvn, gør at jeg er en anelse mat i betrækket i dag. Lige nu har jeg lidt svært ved at overskue weekendens mange planer – selvom de er af den rare slags.

Mén det er fredag og det virker som en helt og aldeles oplagt mulighed for at dele et par virkelig gode drinksopskrifter.

For et par uger siden, var jeg så heldig at blive inviteret på pressetur til Stockholm af Talisker whisky. Grunden til turen var at Talisker har lanceret en oplevelsesguide som opfordrer skandinaverne til at opleve nye og anderledes ting i deres hjemland. Bla bliver der både i Sverige og i Danmark afholdt et par pop up restauranter, på anderledes lokationer, tæt ved vandet og i smuk natur. Vi fik serveret virkelig lækker frokost på dagen, på den fineste ø i den svenske skærgård. Maden var tilberedt af virkelig dygtige svenske kokke. Hele menuen var spændende, anderledes, udfordrende og virkelig virkelig velsmagende. Vi spiste bla mos. Enormt velsmagende mos dog.

Det er både ét af de bedste måltider og én af de bedste oplevelser jeg har haft længe, derfor deler jeg også gerne muligheden med jer derude. Pop up restauranten i Danmark kommer til at foregå den 17 juni ved Stevns. Havde jeg mulighed for at deltage igen, gjorde jeg det helt sikkert. Er man på de kanter, eller trænger til en helt særlig oplevelse, så er dette det oplagte valg. Du kan læse mere om eventet og bestille billetter her

CocktailsUdover virkelig dejlig mad, fik vi også nogle af de bedste cocktails jeg har fået. Især den herover var fantastisk. Syrlig, cremet og virkelig virkelig vanedannende. Heldigvis er jeg så heldig at have fået opskrifterne og kan derfor dele min favorit med dig.

Fly to the skye

  • 3 Brombær
  • 2 cl Talisker 10 års
  • 2 cl Cointreau
  • 2 cl Enebærsirup
  • 2 cl Limesaft
  • 1 Æggehvide

Sådan gør du

Mos brombærrene i en shaker, tilsæt alle ingredienserne og shake med is og server

 

NU må jeg hellere få snøvlet mig færdig, jeg har endnu en date med en dejlig dame. I dag er det bare hende her og en spandfuld crémant. Slet ikke tosset.

Kan du have en fremragende weekend!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spidskålssalat med hindbær, grape og avocado