Meatfree monday - Taco salat med refried beans

Køkken tip: Hjemmelavet balsamico glaze

Hjemmelavet balsamico glazeGodmorgen folkens, jeg er endnu engang tidligt oppe og afventer besøg af håndværkeren, han sagde han ville komme 7-7.30 – klokken er nu 7.32 og han er ikke ankommet endnu. Det er der man bliver trist over at stå så tidligt op 😉 Nøj hvor jeg glæder mig til det her ballade er overstået. I morgen er det 5 uger siden. 5 uger Niels – så ved man altså noget 😉 Det føles lidt som at have stuearrest og være forvist til sit værelse. Når de er i gang er både badeværelse og køkken off limits – det er pænt træls som de gode jyder siger.

I dag er det ikke en rigtig opskrift jeg vil dele, nærmere et tip.

Jeg står tit og gerne vil bruge balsamico men det er altså ikke super dekorativt, det farver det hele en temmelig fesen farve. Balsamico glaze er til gengæld ret dekorativt og nemt lige at dryppe over til sidst. Jeg har ikke kunne tage mig sammen til at købe noget – men så kan man heldigvis bare lave det selv. Det er virkelig nemt og man skal kun bruge én ingrediens – nemlig almindelig balsamico.

Sådan laver du balsamico glaze

Køkken tip: Hjemmelavet balsamico glaze
Recipe Type: Tilbehør
Author: Sabrina
Cook time: 10 mins
Total time: 10 mins
Nem hjemmelavet balsamico glaze
Ingredients
  • Balsamico
Instructions
  1. Hæld balsamico i en lille gryde og varm op til middel varme
  2. Lad det småkoge til det begynder at tykne en lille smule, ca halvdelen til 2/3 dele skal være fordampet det tager ca 10 min.
  3. Tag det af og hæld det på et skoldet glas.
  4. Det tykner en del mere når det køler af.
  5. Er det blevet for tykt kan du koge det op igen med ekstra balsamico
  6. Er det blevet for tyndt kan du koge det mere ind
  7. Jeg havde lidt svært ved at ramme den helt rigtige konsistens, så mit måtte i gryden et par gange men det var intet problem.
3.3.3077

Det var det

Easy peasy ikke?

Jeg brugte det på min virkelig lækre fersken caprese, det kan også sagtens bruges på desserter, kød eller alle andre salater. Det har en skøn syrlig/sød smag. Noget helt andet end almindeligt balsamico.

Hjemmelavet balsamico glaze

Balsamico

   

2 kommentarer

  • Sanne Kold

    Hvor længe kan Balsamico Glaze holde sig, når det først er lavet?
    Og hvordan skal det opbevares?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabrina

      Hej Sanne,

      Godt spørgsmål 😉
      Jeg har ikke testet det må jeg indrømme, men forestiller mig ikke at det sådan bliver for gammelt. Det er jo bare indkogt balsamico, så mon ikke at det kan holde ret længe. Det vil jeg tro. Jeg opbevarer det bare ved stuetemperatur, en en lukket beholder 🙂

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meatfree monday - Taco salat med refried beans