Hej og velkommen til mit køkken.

Jeg hedder Sabrina, er 32 år og hænger rigtig meget ud i mit køkken, der befinder sig i Valby.

Som du nok allerede har gættet er jeg ret pjattet med mad (og kage) – altså i virkeligheden alt hvad der kan spises 😉

Foruden mad er jeg vild med humor, rejser, pæne sager og ord – alt det vil du finde herinde.

For mig skal mad være sjovt, ukompliceret, velsmagende, nemt at gå til og uden løftede pegefingre. Jeg springer gerne over hvor gærdet er lavest – men uden at gå på kompromis med kvalitet og den gode smag. 

Jeg spiser alt slags mad – fra de fjerneste verdenshjørner og hjem mormors kødgryder. Her vil du finde mad med mel, sukker og fløde – men også retter med masser grøntsager og anden velsmag. Med andre ord er der altså plads til det hele her hos mig.

Fælles for det mad jeg serverer herinde er at det er nemt og ukompliceret at gå til, ofte også hurtigt og perfekt til en travl hverdag – men stadig fuld af velsmag og gode sager. Det er sådan jeg allerbedst kan lide det.

Jeg er ikke så god til det med præcise afmålinger, jeg tror på at smage, røre og forsøge sig frem – det betyder at der ofte ikke er mængdeangivelser på fx krydderier, jeg ved simpelthen ikke hvor meget jeg bruger, og så er der samtidig stor forskel på mærker, og ikke mindst hvor krydret vi hver især foretrækker vores mad. Prøv dig frem, slå dig løs og leg lidt med maden – det må man gerne.

Mad skal være sjovt og uhøjtideligt, afslappende og til tider udfordrende, og så skal det ikke mindst tilfredsstille både mund og mave, krop og sjæl og vække begejstring i alle dine sanser.
Hvis du har ris, ros, et godt tilbud eller bare har lyst til at sige hej, så kan jeg kontaktes på Sabrina.hoerup(a)hotmail.com. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Rigtig hjertelig velkommen – jeg håber at du bliver glad for at være her!

KH
Sabrina


7R9A9907Foto: Flemming Gernyx for Nespresso