Hjemmelavet pizzasauce på 5 min

Maj i mad – nem og lækker hverdagsmad

Maj i mad

Godaften folkens. Jeg har været verdens dovneste menneske i dag. Jeg fik alt alt for lidt søvn i nat (muligvis selvforskyldt), og har været fuldstændig smadret hele dagen. 4 timer er simpelthen i underkanten på søvnfronten. Ikke engang tre (!) middagslure kunne rette op på skaden, for jeg kunne naturligvis ikke sove. Hvorfor er det altid sådan? Til gengæld var jeg inde og se Wonder woman i går og den var virkelig virkelig god. Så seje, og ualmindeligt smukke damer. Det var rart at se en film der handlede om kvinder der kunne klare sig selv, til en forandring. Og ikke bare klare sig selv, men også redde verden, og være sympatiske samtidig. Den er hverken særlig uforudsigelig eller et stort kunstværk, men rigtig god underholdning.

Tænk at vi allerede er næsten en hel uge inde i juni, det er altså lidt vildt at tænke på – siger jeg og gentager mig selv igen igen, men jeg bliver altså også lige forundret hver gang endnu en måned er slut. Maj var måneden hvor solen for alvor indfandt sig, og mange endnu engang blev mindet om, hvor vigtigt solcreme egentlig er 😉 Jeg selv slap rimelig billigt på solskoldningsfronten, det skal der nok blive lavet om på de næste måneder. Maj var også en måned med mange fine oplevelser – ikke mindst på madfronten. Jeg lavede masser af gode sager i mit eget køkken, og spiste også god mad ude, ikke mindst da jeg besøgte Århus street food forrige weekend. Jeg kom alligevel lidt rundt i maj måned, med Fejø, Vejle og Århus. Det har været virkelig skønt.

Her kommer en oversigt over maj måneds mad her på bloggen

Månedens mest populære opskrift blev de hjemmelavede tacos , men de var altså også virkelig gode og super nemme

Tacos blev stærkt efterfulgt af den gode rabarbercrumble

Her kommer en oversigt over resten af månedens opskrifter

Maj i mad

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet pizzasauce på 5 min