Kartoffelpizza med squash og bacon

Hyldeblomstsaft

HyldeblomstsaftHylden blomstrer overalt i disse dage og fylder gadebilledet med de fineste hvide skærme – og den meget karakteristiske duft, og så skulle man da være et skarn, hvis ikke man lavede en ordentlig omgang hyldeblomstsaft. Især med tanke på det kæmpe læs hyldeblomster jeg fik med hjem for en uge siden. Jeg satte straks en kæmpe grydefuld over og den stod så og hyggede sig i køleskabet resten af ugen. Nu har jeg i omegnen af 3 liter hyldeblomstsaft i køleskabet – jeg må lige finde på noget snedigt at bruge det til. Jeg tænker noget med nogle gode drinks 😀

Drinks er altid en god idé!

Hyldeblomstsaft Hyldeblomstsaft er såre simpelt, det kræver bare en god portion tålmodighed, for at det bliver rigtig godt. Jeg er ikke den store saftdrikker, så for mig var ventetiden ikke det store problem, det var mere køleskabspladsen der skabte udfordringer.

Hyldeblomstsaft  Man skal til at være hurtig, hvis man skal nå at have fat i de fine blomster, mange steder synger de på sidste vers. Jeg er dog overbevist om at det stadig er muligt at finde dem i tide, steder hvor solen ikke kommer lige så nemt ind. Der er virkelig stor forskel på hvornår de er klar.

HyldeblomstsaftJeg kan godt lide min hyldeblomstsaft med et godt skud syre, det balancerer så fint den meget søde og parfumerede saft og gør drikken dejlig frisk.

Har du flere hyldeblomster til overs, så prøv de friterede hyldeblomster eller måske en dejlig jordbær syltetøj med hyldeblomst

 

Nu vil jeg hoppe i tøjet, jeg skal ind og mødes med sødeste frk. Vanløse blues, vi skal nemlig til noget madlavningsarrangement. Det skal nok blive sjovt. Kan du have en dejlig dag.

Print Recipe
Hyldeblomstsaft
Forberedelses tid 15 min
Ventetid 4 dage
Antal personer
liter
Ingredienser
Forberedelses tid 15 min
Ventetid 4 dage
Antal personer
liter
Ingredienser
Instruktioner
  1. Klip de grove stilke af hyldeblomsterne og skyl dem forsigtigt for at få de værste smådyr væk
  2. Kom sukker og citronsyre i en stor gryde og kom hyldeblomsterne ovenpå
  3. Hæld det kogende vand over og rør godt rundt
  4. Kom låg på gryden og lad den trække i køleskabet i 3-4 dage
  5. Sigt saften og kom den på flasker skyllet med klar alkohol
  6. Opbevar saften i køleskabet eller et køligt sted
Del denne opskrift
 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffelpizza med squash og bacon