Friterede hyldeblomster

Kartoffelpizza med squash og bacon

Kartoffelpizza med squash og baconMmmm pizza. Sprød og lækker pizza, det virker altså altid. Ikke mindst om søndagen – og også i hvid version. Jeg tænkte at det var på tide med endnu en omgang pizza her på matriklen, nu hvor jeg endelig er kommet i gang med pizzabagningen herhjemme. Det er jo virkelig nemt og smager fantastisk. Denne gang faldt valget på en kartoffelpizza med squash og bacon, og det er altså slet slet ikke spor tosset. Endnu et bevis på hvor godt simpel mad er.

Kartoffelpizza med squash og bacon Jeg har intet socialt lavet i denne weekend, og det har faktisk passet mig ret glimrende. Der har været virkelig mange sociale aftaler på det seneste, og det kan efterhånden godt mærkes. Selvom jeg elsker det, så har jeg virkelig også behov for alene tid, hvor jeg ikke skal være på, smalltalke eller i det hele taget forholde mig til andre end mig selv. Nok meget godt med et par sole dage, især med tanke på at jeg skal på Roskilde om et par dage. Til gengæld har jeg lavet køkkensysler og brugt oceaner af tid i min seng, og så fik jeg her til formiddag lettet min mås til træning. Det var nu rart nok. Så har jeg da fået bevæget mig en anelse 😉

Kartoffelpizza med squash og bacon  Baconen kan snildt undlades for en vegetarisk version, jeg havde bare et par skiver der skulle bruges, og så passer det også virkelig godt til denne pizza.

Prøv også denne klassiske pizza med fire slags ost eller måske disse super nemme pizzavafler

Jeg brugte pizzadejen herfra, hvis det skal gå ekstra tjept kan du enten købe en god færdigdej eller skrue op for gærmængden og ned for hævetiden.

Print Recipe
Kartoffelpizza med squash og bacon
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
pers
Instruktioner
  1. Tænd ovnen på det højeste den kan komme på og lad den varme op i mindst 30 min med pizzastenen i, hvis du har en
  2. Skær kartofler og squash i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern
  3. Fordel 2/3 af den friske mozzarella på pizzabunden
  4. Fordel kartofler og squash ovenpå
  5. Drys resten af mozzarellaen og parmesanosten over
  6. Halver baconskiverne og fordel dem på pizzaen
  7. Dryp en smule olivenolie over pizzaen og drys med friskkværnet peber
  8. Bag i ca 15 min til pizzaen er sprød og gylden. Pynt evt med friske ærteskud
Del denne opskrift
 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friterede hyldeblomster