Lynhurtig dessert - Kræmmerhuse med rabarberskum

Langtidshævet surdejspizza med 4 slags ost

Hjemmelavet pizza Glædelig pinse venner og søndag, ikke mindst. Der er ikke meget pinsesol over dagen i dag. Selvom solskin altid er lækkert, er jeg nu ikke vildt ked af regnvejret i dag. Det er en fremragende undskyldning for at blive liggende under dynen hele dagen, bingewatche serier og proppe alverdens gode sager indenbords. Med dagens regnvejr (og gårsdagens alkohol indtag) er jeg ekstra glad for at jeg i går baksede en pizzadej sammen, som har hygget sig i køleskabet det seneste døgns tid. Pizza er perfekt søndagsmad, og denne behøvede jeg ikke engang at forlade matriklen for at få fat i. Dét er altså ret smart. Langtidshævet surdejspizza med 4 slags ost det er altså slet ikke tosset!

Hjemmelavet pizza Hjemmelavet pizza er ikke noget jeg har gjort mig ret meget i tidligere, faktisk kan jeg ikke huske om jeg nogensinde selv har lavet en pizzadej. De få gange jeg selv har lavet pizza har det været med en færdigkøbt dej, og selvom det fungerer fint i en snæver vending, så er det altså noget andet at lave sin egen. Det er oven i købet både nemt og billigt, så dén undskyldning kan heller ikke bruges. Og synes man at 24 timer er lige i overkanten at vente på sin pizza, så tilsætter man bare noget mere gær og lader dejen hæve en time eller to på køkkenbordet. Så er det lidt nemmere at arbejde med spontan pizzatrang, som jo er et ret kendt fænomen.

Hjemmelavet pizzaAf mit første forsøg udi pizzabagning, så fik jeg altså et virkelig godt resultat. Jeg købte for nyligt en pizzasten til ingen penge i Netto, det tænker jeg var et ret godt køb.

Bunden er tynd og dejligt sprød og så er der MASSER af ost på toppen, præcis som jeg foretrækker det. Hele fire slags, for at det ikke skal være løgn. Mindre kunne åbenbart ikke gøre det for mig. Men her kan man jo også bruge den eller de oste man foretrækker. Hvis man er til blåskimmel (hvilket jeg ikke er), vil det garanteret også være godt. Jeg brugte bøffelmozzarella, cheddar, gouda og parmesan.

Jeg har puttet et par skefulde surdej i dejen, men det kan naturligvis sagtens udelades hvis man ikke har det på lager.

Nu må jeg hellere dele opskriften – inden jeg går ud og tager mig et stykke mere

 

Print Recipe
Langtidshævet surdejspizza med 4 slags ost
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 15 min
Ventetid 24 timer
Antal personer
stk
Ingredienser
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 15 min
Ventetid 24 timer
Antal personer
stk
Ingredienser
Instruktioner
  1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, olie og næsten alt melet
  2. Ælt det grundigt i ca 10 min, gerne på røremaskine til dejen er smidig
  3. Lad dejen hæve i ca 24 timer i køleskabet med film eller et fugtigt viskestykke over
  4. Varm ovnen (gerne med pizzasten) op til det højeste ovnen kan komme til, min går til 275 grader, i ca 30 min
  5. Slå dejen ned og rul den helt tyndt ud
  6. Flyt dejen over på et stykke bagepapir
  7. Smør dejen med tomatsauce
  8. Fordel ost og halverede cherrytomater oven på
  9. Bag i ca 15 min til pizzaen er sprød og gylden
  10. Pynt med frisk basilikum
Del denne opskrift
 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lynhurtig dessert - Kræmmerhuse med rabarberskum