Salat med bagte rabarber og fennikel

Morgenmadssalat – pocheret æg med fennikel og asparges

Morgenmadssalat - pocheret æg med fennikel og aspargesGodmorgen og velkommen til en ny uge. Jeg har lagt hårdt ud med at spilde bodylotion ned i min tøjkommode, smide alting på gulvet, brænde ting lidt på og bare sådan generelt, være ret så mandagsagtig. Vældig flot.

I går præsterede jeg at opnå årets føste solskoldning på skuldrene, heldigvis var det slet ikke slemt og det var klart det værd. Jeg var hjemme hos mine forældre sammen med min ældste bror og hans kæreste, og vi hang hele eftermiddagen ud på tagterrassen i det dejlige vejr. Vi blev tilmed fordret med både oksehøjreb og christianshavnertærte. Virkelig dejlig eftermiddag, og hvor var det fantastisk med forårsvejr på den gode måde.

Morgenmadssalat - pocheret æg med fennikel og asparges  Til gengæld fik jeg ikke handlet, hvilket betød at jeg måtte undvære min sædvanlige greenie her til morgen. Men nød lærer som bekendt kvinde at spinde, så jeg fandt forskellige gode sager frem fra køleren og lavede en herlig morgenmadssalat. Den kan naturligvis også sagtens bruges til dagens resterende måltider, men den fungerer også glimrende som start på dagen.

Morgenmadssalat - pocheret æg med fennikel og aspargesJeg havde stadig en halv fennikel tilbage fra salaten i går. Det er altid lidt en kamp når man kun laver mad til en, at få spist det hele op, især hvis man som mig, ikke gider at spise det samme flere dage i træk. Så må man være lidt kreativ og finde på nye måder at bruge ingredienserne på. Jeg er garanteret ikke den eneste der har dén type udfordringer? Jeg øver mig i hvert fald i at undgå madspild, selvom jeg synes det er svært.

Aspargesene var resterne fra denne gode tærte, så morgenmaden var nærmest et helt stop spild af mad projekt.

Print Recipe
Morgenmadssalat - pocheret æg med fennikel og asparges
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 5 min
Antal personer
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 5 min
Antal personer
Instruktioner
  1. Fyld en gryde med vand og bring det i kog med lidt salt
  2. Når vandet koger skrues lidt ned for varmen
  3. Hæld en smule eddike i vandet
  4. Slå æggene ud i en lille skål, én til hver
  5. Pisk kraftigt i gryden til der dannes en hvirvel
  6. Hæld æggene ned i gryden, ét af gangen
  7. Kog i ca 3 min til hviden er stivnet og de er let faste
  8. Imens vandet og æggene koger steges baconen sprød på en pande
  9. Læg den sprøde bacon lidt til side
  10. Kom smørret på panden og lad det smelte, steg asparges deri i ca 2 min, drys med salt og peber
  11. Bræk salaten i mindre stykker og fordel den på en tallerken, fordel fennikel og asparges ovenpå
  12. Top med æggene og sprød bacon
Del denne opskrift
 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med bagte rabarber og fennikel