Morgenmadssalat - pocheret æg med fennikel og asparges

Rabarbercrumble med marcipan og kardemomme

Rabarcrumble med marcipan og kardemommeSelvom det er halvkedeligt vejr og det kun er tirsdag – eller måske endda netop på grund af de ting, så er en lille dessert aldrig af vejen. Det kan man sagtens komme til at trænge til på sådan en dag, eller på alle andre dage. Og så er det altså smart lyn hurtigt at kunne bikse en lille lækker sag sammen. Med rabarber, naturligvis. Det er om at udnytte det imens de er at finde i butikkerne. Har vi talt om hvor meget jeg elsker rabarber? Jeg er fuldstændig tosset med dem.

Denne crumble er altså ingen undtagelse. Syrligt søde rabarber med en snert af kardemomme og så et dejligt sprødt låg på toppen. Så simpelt og så umådeligt godt. Jeg forundres gang på gang over hvor godt simpelt egentlig er. Det er samtidig en virkelig billig dessert, og du har formentlig stort set alle ingredienser på lager i forvejen. Så er der ingen undskyldning for at undvære aftenhyggen, eller hvis der kommer uventede gæster.

Rabarcrumble med marcipan og kardemomme Jeg bor jo som bekendt alene, eller, jeg spiser i hvert fald alene og det virker derfor fuldstændig fjollet at lave store portioner mad og kage. Især kage måske, for hvor godt jeg end kan lide kage, så skal jeg jo ikke spise en kage beregnet til 8-10 mennesker alene. Det er trods alt lige at stramme den, og jeg ville rende rundt med evig kvalme. Nej, den går ikke. Derfor er denne crumble en fin lille sag, der passer til 1-2 personer, alt efter hvor kagesulten man er. Er man flere mennesker, er det heldigvis nemt at gange portionen op.

Hvis du ikke er til rabarber, kan du snildt bruge nærmest alle andre frugter. Æbler, blommer, bær, nektariner – you name it. Det hele er pragtfuldt. Du kan også sagtens undlade både marcipan og kardemomme, hvis du ikke har det på lager, eller ikke bryder dig om det. Crumble er virkelig en taknemmelig kage.

 

Jeg har stadig fire stængler tilbage, mon jeg skal lave grød, kompot, saft eller noget helt fjerde? Hvordan foretrækker du dine rabarber?

 

Mangler du mere inspiration til hvordan du skal bruge rabarberne?

 

Print Recipe
Rabarbercrumble med marcipan og kardemomme
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 20 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 20 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Skær rabarberne i ca. 1 cm tykke skiver og fordel dem i et lille ovnfast fad
  2. Bland rabarberne med sukker og kardemomme
  3. Bland resten af ingredienserne sammen til en homogen masse
  4. Riv marcipanen groft og fordel den ovenpå rabarberne
  5. Smuldr dejen over marcipanen
  6. Bag i ca 20 min ved 200 grader til kagen er gylden på toppen
Del denne opskrift
 
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgenmadssalat - pocheret æg med fennikel og asparges