Rabarber gin sour

Risottokugler med mozzarella og basilikumsmayo

Risottokugler med mozzarella Risottokugler med mozzarella og basilikumsmayo – findes der nærmest noget bedre? Jeg tror det næsten ikke. De smager simpelthen så godt. Sprøde, bløde, fedtede og helt uimodståelige. Og så er de perfekt restemad, tømmermændsmad, regnvejrsmad, solskinsmad og alt der i mellem. Faktisk kan jeg nærmest ikke komme på nogle situationer, hvor sådan nogle stykker ikke ville bringe lykke.

For nogle dage tilbage, lavede jeg risotto, og var så snedig at lave en større portion end jeg kunne spise, præcis fordi at jeg så kunne lave risottokugler – eller arancini, om man vil. Jeg var ret tilfreds med mig selv, både da jeg havde lavet risotto, og bestemt også da jeg havde lavet risottokuglerne. Det er fedt og carb heaven. Man skal ikke være fedt og kulhydratforskrækket når man laver den slags, men det er jeg heldigvis heller ikke. Min mund var lykkelig 😉

Risottokugler med mozzarella Risottokuglerne er oplagt som snack eller forret, det er en heftig omgang, så man skal ikke beregne kæmpe mængder pr mand. De fungerer i øvrigt fremragende flankeret af et glas kølig hvidvin, jeg har testet det 😀 Og basilikumsmayoen fungerer virkelig godt dertil, syren og friskheden gør det friterede mindre tungt.

Risottokugler med mozzarellaJeg brugte resten af risottoen herfra, har man ikke en rest risotto, vil jeg tro at man kan slippe afsted med at koge nogle lidt klistrede ris som f.eks basmati og så tilsætte nogle krydderier og noget ekstra ost for klistereffekt. Men man bliver aldrig ked af at lave en portion risotto, og det tager ca den samme tid som at koge ris alligevel.

Lige nu er klokken næsten 12 og jeg ligger stadig i min seng, jeg er rimelig kvæstet efter en uge med fuld fart på de sociale aftaler. Lidt et luksusproblem. Det er hårdt at være stjerne. Haha. Især når man er typen der udover at være selskabspapegøje, også har brug for afslapning og alene tid. Men det har nu været en god uge. Selvom min seng er rar og blød, må jeg hellere hoppe i tøjet og få handlet, så jeg kan få lavet mig noget mad. Det er jo altid en god ting.

Print Recipe
Risottokugler med mozzarella og basilikumsmayo
Forberedelses tid 15 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
stk
Ingredienser
Forberedelses tid 15 min
Tilberedningstid 15 min
Antal personer
stk
Ingredienser
Instruktioner
  1. Bland risottoen sammen med parmesanosten
  2. Form risottoen til små kugler, lidt større end en golfbold og gem et lille stykke frisk mozzarella i midten af hver kugle
  3. Paner kuglerne først i mel, så sammenpisket æg og til sidst i pankorasp
  4. Varm olien op i en lille gryde til ca 175 grader
  5. Friter kuglerne i olien til de er gyldne. Jeg kunne have fire i gryden på en gang
  6. Blend mayonnaise med basilikum og citronsaft
  7. Lad de færdige risottokugler dryppe af på fedtsugende papir og server dem imens de er rygende varme med basilikumsmayoen
Del denne opskrift
 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarber gin sour