Små rarhedsglimt

Salat med bagte rabarber og fennikel

Salat med bagte rabarber og fennikel God formiddag venner. Så blev det alligevel søndag, og solen skinner tilmed. Det er oven i købet mors dag, og er der nogen der fortjener deres egen dag, så er det mødre. Ikke at fædre ikke fortjener anerkendelse, men mødre, de kan altså noget. Bare det at kunne bage et menneske i sin krop, næsten uden at gøre noget. Dét er ret vildt.

Jeg er så heldig at jeg har et pragteksemplar af en mor, og når jeg hører hvordan andres familierelationer er, så sætter jeg endnu mere pris på, at jeg har en mor som er fantastisk. Sådan en burde alle have.

Faktisk kan jeg slet ikke overskue tanken om, at hun en dag, ikke er her længere. Så jeg sender også jer, som ikke er så heldige, stadig at have jeres mødre, en ekstra tanke i dag.

Salat med bagte rabarber og fennikel Det var lidt et sidespor, egentlig skulle det jo bare handle om salat. Eller bare og bare. Det skulle i hvert fald handle om salat. Noget jeg trænger til, efter lidt for mange dage med hvedespisning og hvad jeg ellers ikke har kørt indenbords. Det har taget en anelse overhånd, og heldigvis er det endelig blevet tid til at det er sjovt at spise rå grøntsager igen.

Jeg købte årets første bundt rabarber den anden dag, det var på høje tid. Jeg har faktisk aldrig brugt rabarber til andet end det søde køkken, og tænkte derfor at det måtte være på tide. Det er jo i grunden en grøntsag, så egentlig er det fjollet at jeg aldrig har brugt den som det. Men NU skulle det være, og det fungerede ganske glimrende med de syrlige stængler, i forening med blandt andet fennikel og cremet salatost.

Salat med bagte rabarber og fennikel

Trænger du til mere inspiration til salatskålen, så prøv nogle af disse favoritter

Spidskålssalat med hindbær, grape og avocado

Jordbærsalat med bacon og ristede mandler

Glaskålssalat med æbler og græskarkerner

Print Recipe
Salat med bagte rabarber og fennikel
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 20 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Region Vegetarisk
Forberedelses tid 10 min
Tilberedningstid 20 min
Antal personer
pers
Ingredienser
Instruktioner
  1. Skær rabarberne i skiver af ca 1 cm, fordel dem i et ovnfast fad og drys med sukker. Bag i ca 20 min ved 180 grader til de er møre. Lad dem køle helt af
  2. Skær fennikel helt tyndt på et mandolinjern
  3. Skær skallen af glaskålen og skær den i små tern
  4. Hak de ristede mandler groft
  5. Bland fennikel sammen med glaskål og spinatblade
  6. Fordel rabarber, mandler, salatost og persille over salaten
  7. Dryp evt med god olivenolie og eddike (jeg brugte hindbæreddike)
Del denne opskrift
 
   

2 kommentarer

  • De er nemlig bare lækre i det salte køkken også, de frække pink stængler dér.
    Du kan med fordel også lege med dem råsyltede, syltede, skåret ultra tyndt rå eller ligesom når man laver crudité i både salater og alt mulig andet.
    Og så er en af mine favoritter: rabarber chutney. Novra det er godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • WITH LOVE & SUGAR

      Der er dejlig mange muligheder, skal helt sikkert lege lidt mere med de fine stængler. Rabarber er bare fantastisk.

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små rarhedsglimt