Ønsker og mål for 15 - jeps jeg er en af dem!

Squashspaghetti med pesto, oliven og andre gode sager

Squashspaghetti med pestoVi skal da have nogle grøntsager – skal vi ikke? Nej? Måske det bare er mig så! Min røv kalder virkelig højt på grøntsager ihvertfald. Den og resten af min krop har måtte finde sig i live lovlig meget på det seneste, så for alles skyld bliver der lidt skruet op for grøntsagerne og ned for kagerne. Dammit!

Denne salat er egentlig bare en lidt sundere udgave af klassikeren pasta/pesto og kom sig egentlig af at jeg havde nogle rester fra nytår som jeg passende kunne bruge. Stop spild af mad og alt det der! Man kan komme fuldstændig det i som man lyster eller som man har i køleskabet.

Min salat indeholdt følgende

Squashspaghetti med pesto

Ca 3/4 squash strimlet til “spaghetti” (jeg købte min billigt på eBay)

1 stor spsk pesto (fx efter denne opskrift)

Et par soltørrede tomater skåret i lidt mindre stykker

En god håndfuld cherrytomater

En håndfuld blandet salat

Oliven

Primadonna skåret i tern

1 snackpeberfrugt skåret i strimler

Et par skiver parmaskinke

Sådan gør du

Steg parmaskinken sprød på en pande med lidt olie. Lad det dryppe af på noget køkkenrulle. Bland grøntsagerne med pestoen og kom osten i. Bræk parmaskinken i mindre stykker og drys dem over.

Spis med det samme, gerne med et stykke kød til eller et par æg.

 

Squashspaghetti med pesto

Man bliver nu meget glad af at se alle de farver ikke?

Her til formiddag morgen har jeg startet dagen med et stor glas friskpresset grøntsagsjuice, jeg fandt noget frisk gurkemeje den anden dag, det smed jeg også i, med det resultat at jeg nu har helt gule negle! Neglene man må tydeligvis lidt for sundheden!

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ønsker og mål for 15 - jeps jeg er en af dem!